Min søn

[-Julie-]

Daniel er den ret ukomplicerede slags. Idag var han med til at slagte en halt høne. Han grinede af hanefar, der pustede sig op og løb efter mig, da jeg fangede hønen. Grinede også af den hovedløse hoppende høne, bar selv hovedet til skraldespanden, og var in charge of skraldeposen, da jeg rullede slagtegrejet frem. Han synes det var vildt spændende at man kunne trække i "trådene" og få tæerne på de afklippede fødder til at "vinke" (muligvis ekstra fedt fordi monster/dinosaurus-fasen p.t. er på sit højeste), "slagtede selv løs på vingerne, da de var klippet af, og forsvandt så lige indvoldene skulle pilles ud med en bemærkning om, at der var ALT for lidt blod i den høne.

Undervejs spurgte han dog ind til det hele:
D: Mor, nu kan hønen ikke flyve mere, vel?
J: Nej
D: Den kan heller ikke lægge æg mere, vel?
J: Nej den er jo død nu
D: Den kan vel stadig blive til en dejlig suppe, ik' mor?

Og jo, det er jo lige hvad den kan. 948 gram på køl til modning.

Senere på eftermiddagen rydder jeg brændenælder med nyindkøbt le.

D til sin søster L: Mor hugger alle benene i stykker på brændenælderne, så vi kan lave suppe af dem

og lidt derefter kommer familiehunden forbi:

L: Bella, du må ikke gå så tæt på!
D: Jow gør det bare Bella, hvis mor skærer dig i benet laver vi dig bare til suppe

Tja, noget har han da fået fat i, den bette knejt! 

PS: Daniel er lige blevet 3 år, søster Lærke er 4½.

[C. Kjær]

  hvor får man bare mange gode fra de kære unger 

Dejlig at han vil deltage 

[Christina]

Haha, hvor godt!

[-Julie-]

jow tak, han er en herlig fyr. Og mors dreng oveni 

[Marianne Vedel]

Skønne unger, Julie, de må være dejlige at bo sammen med

[karoline]

Hvor er han dog dejlig logisk  .

Vi hentede vores første kyllinger igår, og følgende samtale fandt sted mens mine 3 piger (Cecilie 11 år, Sofie 8 år og Julie 4 år) sad med hver deres lille gule kylling:

C: Moar...hvad skal vi have til aftensmad idag??
Mor: Biksemad.
S: skal vi ikke snart have kyllingelår???
J: NARJ vel mor! For kyllingerne har jo kun bitte små lår....og så er der slet ikke nok mad til os!!!

Hmmm....

Det er så skønt med de unger 

[-Julie-]

jeg kan godt lide at det ikke er nuttedhedsfaktoren, der er problemet, men et helt basalt menneskeligt behov - også selvom de rent faktisk sidder med de bittesmå dunboller i hænderne 

[Storm-Olsen]

Det er jo ingen skade til, at man ved hvordan der kommer mad på bordet. Og respekt for naturen har de også - alt kan blive til suppe