Efter en helt overvældende succes som nybegynder med en rugemaskine i foråret, valgte jeg at gemme den lidt væk. Samtidig studsede jeg lidt over hvad jeg egentligt vil med mit hønsehold. 55 høns af 6 forskellige racer og str. efter blot 3 mdr. som hønseejer, havde taget overhånd.
Konklusionen blev, at jeg ville drive det til noget mere seriøst med mit hønseavl, og at jeg skulle holde mig til de helt store racer. Jeg besluttede mig til en start for Jersey Kæmperne, da jeg faldt for de store rolige dyr, men efter at min hane gik i flere mdr. uden at det lykkedes at finde mager til ham, mistede jeg efterhånden modet. Bedre blev det ikke, at han pludselig valgte at gå hen og ryste underligt på hovedet som en anden spastiker. Han blev derfor bortdoneret til et godt formål (måltid), og i stedet kastede jeg mig over Brahmaerne. Det blev til 1.3 Guld/sortbåndet, som jeg besluttede mig for fremadrettet at holde mig til. Hønseholdet blev skåret drastisk ned, og fryseren blev fyldt.
Desværre holdte beslutning om kun en race, kun til at jeg så at Jørns annonce på dværg Brahma i isabella. Så for 3 uger siden, fik jeg overrakt 27 fine små æg.
Gemalen delte dog ikke min begejstring for disse sjældne æg. Han havde lige vænnet sig til at der ikke længere sad høns på terassen, i køkkenvinduet, garagen, havemøblerne og på hans kværn…! Sagt på en anden måde, selskab af høns, hvor end han befandt sig på ejendommen.
Hans første skeptiske kommentar var, da han så de 27 æg ”Er det ikke lidt mange høns”? Desværre kunne jeg ikke overbevise ham om at de næppe alle klækker og bliver til fuldvoksne høns …for det gjorde samtlige æg fra sidste rugning.
Hans manglende begejstring for høns (bortset fra dem der serveres på spisebordet) skal også ses i lyset af, at jeg ikke fortalte ham min reelle hensigt, da jeg i December lokkede ham med på romantisk weekend/juleindkøbstur til Århus, og først lørdag eftermiddag fik mindet ham om at vi lige skulle en smut over Herning på LU, og hente 3 høns.
Nå tilbage til Isabella æggene.
Jeg fik som før nævnt overrakt æggene af Jørn for 3 uger siden, og denne gang fulgte jeg alle forskrifterne. Dvs. lod æggene hvile i et døgn, startede rugemaskinen i god tid, sørgede for at luftfugtighed og temperatur passede før æggene kom i.
Efter mit sidste blærerøvs indlæg omkring en nybegynders 100% succes på ”Den lille blå”, med æg der kom med post DK, som straks røg i en kold uopvarmet rugemaskine, og kørte 3 dage på forkert rugetemperatur. Påstod "onde tunger", at når jeg først begynder at bekymre mig om rugningen, så går det knap så glat.
Det holdte ikke helt stik, for nok oplevede jeg ikke den samme succes, men af de 27 æg, kom der alligevel 19 dejlige dværg Brahmaer ud i weekenden (af de resterende var kun 1 ubefrugtet, og de fleste tog billetten på et forholdsvis tidligt stadie), så jeg må sige at Den lille blå klarede opgaven til UG atter engang.
Resultatet blev 6 Isabella, og 13 Guld/sortbåndet, alle sunde og raske.
Jeg har lovet manden at svigerfar hjælper med at bygge et større hønseanlæg i haven til foråret, så slipper han for hønseselskab hvor end han befinder sig. ...indtil videre må han dog de næste par uger finde sig i, at blive nysgerrigt overvåget af 19 små dunbolde, når han skal på toilettet …Ja de kan jo ikke bo i hønsehuset, i det her kolde vejr!
Også en sidste bemærkning om Isabellafarven. Citat:
Det er en smudsiggul eller skidengul farve. En overlevering om navnet siger, at farven er knyttet til den spanske prinsesse Isabellas særk. Hun var datter af den spanske konge Filip II (1527-98) og gift med den østrigske ærkehertug Albrecht (1559-1621), som var leder af belejringen af den nederlandske (nu belgiske) by Oostende, 1601-04. Isabella havde svoret ikke at ville skifte særk, før byen faldt, hvilket varede tre år. Det er derfor næppe betænkeligt at sætte isabellafarvet lig med smudsiggul eller skidengul.
Knap så flatterende beskrivelse om denne skønne farve