Jeg er opvokset i betonbyggeri fra 70'erne og har ALDRIG syntes jeg manglede noget. En rigtig forstadskøbenhavner, der bare skulle tættere mod centrum af KBH for hvert flyt væk fra barndomshjemmet.
Men så kom hr. Juhulie
Nu vokser vores unger op på landet. Faktisk 5 km. udenfor Vig, som jo ikke just kan kaldes meget andet end en provinsflække. Fx lukker døgnkiosken kl. 21. Dét er langt ude!!
Til hverdag tænker jeg ikke SÅ meget over hvad det betyder, at vokse op "hjemme hos os", men igår så jeg det ret tydeligt:
Lærkefis på 4 år var med på arbejde. Hun kan godt gå til og fra og er god til at passe sig selv, så hun drak varm kakao og tegnede mens der blev "voksensnakket" (der var møde hele dagen). Den ene tegning, hun præsenterede mig for var en serie er 4 mindre tegninger, str. ca. 7x10 cm.
Billede 1: Et æg i en rede, en fugl/høne passer på det
Billede 2: Et æg i en rede, en lille "kylling" i ægget
Billede 3: En fugleunge, der sidder i reden og er ked af det, fordi den ikke kan flyve
Billede 4: En glad og flyvende fugleunge
Så tænker man bare: skråt op med døgnkiosken og det ringe udvalg af film i biografen, det her er bare det HELE værd!