Før påske havde vi høne der måtte aflives med bughinde-/æggelederbetændelse. Tænkte ikke det var noget smitsomt - men nu skranter de andre 3 'gamle' høns. Sløve - vandig småklumpet / grøn afføring. Det har udviklet sig her de sidste dage.
2 nye hønniker der er tilført for 1½uge siden ser ikke så berørte ud (endnu....).
Sandsynligvis har bakterier udviklet sig kraftigt, og med afføring medført et unormalt høj smittepres i gården, som så har gjort de andre høns syge.
Har fundet en række artikler / indlæg hvor det beskrives at hønsene kan komme sig - men også mange hvor det ender med de dør.
Besøgte dyrlæge, som kunne bekræfte (fra min forklaring) at det med stor sandsynlighed ER coccidiose. Der skal laves prøve for at afgøre korrekt behandling osv. osv. Hurtigt en bekostelig affære.
Efter meget googling er nu indkøbt Agrosan DryOut (var lettest at skaffe) - som efter almindelig rengøring er spredt ud i hønsehus, støvbad mm. Det skulle ligesom Staldren og Stalosan medvirke kraftigt til bekæmpelse af bakterier og svampe, og dermed nedsætte 'smittepresset' i hønsegården.
Desuden er købt Virkon S til desinfektion af siddebrædt, redekasser mm.
Nu er hønsene som udgangspunkt en hobby med henblik på produktion af æg - og senere opdræt af slagtekyllinger til eget brug - så umiddelbart giver det ikke rigtig god mening at starte en stor dyrlæge behandling, som oveni købet (så vidt jeg forstår) betyder at hønsene ikke senere må spise, og æggene ligeså i en periode (vist nok 1 måned)… Det lyder måske kynisk, men...
Så: hvorfor denne udredning??
Jo - dels vil jeg jo meget gerne høre hvad I andre har af erfaring med tilsvarende situationer?? Er der håb for overlevelse - eller bør jeg skride til aflivning?? Hvor lang tid vil der gå før man ser om de klarer det??
Og hvis det værste skulle ske - hvad kan så være de oplagte fejl jeg har begået - og skal udgå til næste start??
Sidst - hvad gør jeg i hønsegården / huset??
Til orientering har de et hus på 3 m2, isoleret med flisegulv, og siddepind / bord i 1m højde. Der bruges easystrø og nu agrosan. Der muges ud fra bordet hver uge, og samles klatter op.
Udenfor har de en gård på 12 m2 - delvist overdækket (2 m2) på almindelig havejord. (der var engang græs og ukrudt - det hold ikke længe)
De får fuldfoder piller - og dagligt en større portion ikke animalske madrester (grønt / skræller / salat, kartofler, indimellem brød).
Der er ikke net over gården, så den besøges jævnligt af alliker og krager, samt småfugle.
Alt sammen har fungeret fint siden de første 2x2 høns ankom slut oktober sidste år.
Jeg vil være meget glad for kommentarer / forslag / råd / vejledning....
mvh Frank