Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Skræmmekampagne i MetroXpress - Fugleinfluenza smitter mellem mennesker  (Læst 2761 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
I dagens MetroXpress er der en artikel omkring et kinesisk tilfælde fra 2007 hvor en far er blevet smittet af en søn med H5N1. Artiklen baserer sig på en artikel fra http://www.thelancet.com/. Desværre er der seriøse mangler i informationen fra MetroXpress.

Frygten for, at fugleinfluenza kan ende som en verdensomspændende epidemi, har fået ny næring. Læger har påvist, at en kinesisk mand for nylig blev smittet med det famøse H5N1-virus af sin søn [..]Det bekymrer forskerne, fordi det kan være et tegn på, at sygdommen er ved at ændre sig, mutere, så den let kan smitte mellem mennesker.

Heldigvis er der andre aviser end MetroXpress der giver et noget andet billede. BBC for eksempel citerer en ekspert i virologi, Professor Ian Jones fra University of Reading for at den stamme af virus der blev undersøgt i dette tilfælde viser ikke tegn på at have ændrte sig så den kan smitte direkte mellem mennesker.

"The virus isolated had no changes to indicate adaptation to human infection," he said."

Altså det stik modsatte af påstanden i MetroXpress.

I Guardian beskrives at op mod 100 personer med kontakt til faderen og sønnen blevet undersøgt og ingen af disse 100 blev smittet! Faderen havde ifølge Guardian passet sønnen intensivt mens han var syg på hospitalet uden nogen for beskyttelse. Han havde bl.a. passet sønnen 20 timer i træk, hvor sønnen havde høj feber, hostede voldsomt og havde diarre.

"He had close contact with him five times, including eating dinner together, providing care and attending his funeral". At one point he spent 20 hours continuously caring for his son, who had a high fever and was coughing violently and suffering from diarrhoea."

Så er det nok ikke så mærkeligt at han blev udsat for smitte. Som The Times peger på har der tidligere også været tilfælde af  smitte mellem mennesker der har været tæt på hinanden og udsat for meget smitte og som er nært beslægtet. Det tyder på at det er genetisk betinget om mennesker kan blive smittet med H5N1, som det ser ud i øjeblikket.

"Other cases of suspected person-to-person transmission have also been between blood relations, suggesting that there may be a genetic susceptibility to H5N1 infection"

Alt i alt, så bekræfter undersøgelsen fra The Lancet at i sjældne tilfælde kan H5N1 overføres fra (beslægtede) personer hvis de bliver udsat for meget smitte. Der er intet tegn på at virus har ændret sig, så det let kan smitte mellem mennesker. At MetroXpress så til sidst i artiklen nævner at den spanske syge i 1918 slog 14.000 danskere ihjel er ren skræmmekampagne. Den "ufarlige" influenza som ingen gider bekymre sig om har siden 1918 slået ca. 36.000 danskere ihjel, og det er lavt sat. Ingen ved nemlig helt præcist hvor mange mennesker der dør af influenza om året i Danmark.

Men der er ingen grund til at lave en skræmmekampagne ud af undersøgelsen fra Kina. Der er som altid grund til at være på vagt, men H5N1 viser ingen tegn på mutation.
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi