Debat om startfoder til kyllinger

[MartinJ]

startfoder til fasaner har et meget højt indhold af protein. For at få indholdet så højt op, bruger man typisk fiskemel - det er det animalske protein så. Fiskemel er en meget god kilde til protein og aminosyrer, meget velegnet. Startfoder til fasaner bør kun bruges til fasaner, måske også kalkuner. "Almindelige" kyllinger vil ha svært ved at klare så meget protein. Husk altid at se på indlægssedlen! Coccidiostater som tåles af nogle fjerkræ kan ikke tåles af andre. Fiskemel er eneste lovlige animalske foderstof i DK. I Tyskland må man ikke bruge fiskemel. Kogalskaben satte en (ok) stopper for brug af animalsk foder i foder til dyr. Man har så nogle steder dispenseret for fiskemel, da det anses for uskadeligt. Bemærk at skummetmælkspulver er animalsk foder som er beregnet til dyr og mennesker.

Mange firmaer laver økologisk startfoder. Hvis de kalder det startfoder og økologisk kan man tryg stole på at det er ok.

Man må ikke tilsætte syntetisk aminosyrer til foder. I det hele taget må man ikke tilsætte syntetiske næringsstoffer til økologisk foder. Ikke fordi det i sig selv er problematisk, men syntetiske næringsstoffer strider mod grundideen i økologi. Syntetiske amonisyrer er for øvrigt klart de aminosyrer som har den højeste fordøjelighed - bedre end de vegetabilske!
Methionin er, ligesom f.eks. arginin lysin og trypotofan, en essentiel aminosyre (protein er bygget op af aminosyrer). Det betyder at ingen dyr eller mennesker selv kan danne disse. De findes kun naturligt i planter. Bælgplanter, som soja og ærter er de vigtigste kilder. Der findes stadig store mængder Non-Gmo soja (ikke genmodificeret) på markedet. Alle danske slagtekyllinger fodres med Non-Gmo soja. Det hentes i Brasilien, og kontrollen er streng og ikke til at snige sig udenom. Der dyrkes også økologisk soja (som derfor også er Non-Gmo).
Betain kan til dels erstatte methionin. Men fjerkræ som går ude og har adgang til grønt, regnorme, biller og andet godt, vil sjældent få brug for yderligere tilskud af methionin/betain. Jeg tror bestemt ikke man skal være bekymret. Man kan evt. så quinoa (som er en bælgplante?) ærter og bønner til de kære høns. Det vil være mere "naturligt". Fjerkræ (og andre dyr) har en forbavsende evne til at finde det de mangler i kosten.

[Bjarne Andersen]

Jeg tror at der er forskeld på om det er animalske proteiner eller vegatabilsk protein. jeg har også en fornemmelse af at det vegetabilske protein i store mængder vireker negativt. Det der sker hvis en fugl får for meget protein er at de får urinsyregigt, en ophobning af proteiner. Tvekulsur notron kan som regel sammen med proteinfatig kost klare problemmet.
Da jeg har en del vagtler og disse fugles kyllinger nok er nogle af de mest sarter sammen med agerhøns, har jeg lidt erfaringer med foder hertil.
De Sydamerkanske vagtler lever i meget tørre områder hvor der kun er halv vissent grønt at finde, men masser af insekter, som er kyllingernes foretrukne foder, og sådan er det for de fleste vildt levende fugl, hvor ungerne og kyllingernes foretrukne foder er insekter. Derfor mener jeg ikke at den lille mængde animalsk protein der tilsættes foderet er et problem. Der hvor problemet nog ligger er at nogle firmaer bruger for meget vegetabilsk protein, da det er billigere og lettere at skaffe end det animalske, og ofte er man lidt sløset med blandingsforholdet og foderet kvalitet når det drejer sig om hobby fjerkræ. Når foderet pakkes i 25 kg. sækker ender det ikke hos erhvevs avlerne hvor der stilles krav til kvaliteten.

Af samme grund bruger jeg selv en fasan agerhøne og vagtel blanding, beregnet til vildtopdrættere.
Sidste sommer lavede man en ikke bevidst blandingsfejl i dette produkt. Formentlig lå fejlen i at et nyt firma havde overtaget produktionen af et udemærket foder og var begyndt at blande Palmeolie og Rapsolie syre mm. i blandingen, man havde muligvis også sløset med råvare kvaliteten. Mange vildtopdrættere inkl. jeg selv midstede rigtig mange kyllinger før fejlen blev opdaget. Der blev indkaldt til et møde med foderfabrikken hvor forskelige undersøgelser mm. lå til grund for en helt ny blanding. Der for mig at se er væsentlig bedre end den tidligere.

Jeg vil på ingen måder være utryk ved at bruge FAV. blanding til tamkyllinger, da kvaliten er bedre i dette foder end meget af det startfoder man kan købe til kyllinger. Jeg har laver forsøg med kyllingefoder til vagtlerne og det duer slet ikke til disse sarte kyllinger.
Bjarne.

[MartinJ]

Jeg ser at jeg har begået en fejl!

"Man må ikke tilsætte syntetisk aminosyrer til foder"

Der skulle stå:
Man må ikke tilsætte syntetiske aminosyrer til økologisk foder.

Beklager fejlen

[Hanne Lottrup]

Det er helt ok Martin. Tak for din flotte redegørelse!

[Susanne Ebbe]

Jeg har ved mit første hold kyllinger i år besluttet at prøve dette:
Kværnet hvede og majs. Ved siden af dette får de blødfoder med en proteinkilde (kød eller æg) + vitaminer. Ud over dette finder de ting og sager udendørs som jeg ikke kan erstatte med alverdens blandinger.

Og efter nu 14 dage på denne blanding er jeg ovenud tilfreds. Ingen dårlige maver (som tidligere set ved startfoder), fin tilvækst, aktive kyllinger.

[Bjarne Andersen]

Det der er det gode ved selv at kværne og blande foderet er at man helle tiden har kontrol med råstofferne og har mulighed for at lave spireprøve og andet for løbene at kontrolere kvaliteten, i råstofferne.
Æg er også som det nævnes et utrolig godt kyllingefoder, når blot det ikke ligger og bliver surt ved kyllingerne, da det så virker giftigt. Men hvis man laver en trådrist som det står på og det der rages ud falder herned eller lader kyllingerne æde op hver gang, skulle dette ikke være noget problem.
Susanne skriver noget om kød der blandes i foderet. Hvilke kød drejer det sig om.
Jeg ved at nogle bruger oksehjerte til frugt og insektædende fugle.
Jeg har selv flere gange overvejet kattefodder, men problemet her er at man ikke kan være sikker på at der ikke er blandet fjerkræ i foderet og hermed er der mulighed for at overføre sygdomme der er relateret til fjerkræ.
Bjarne.

[Susanne Ebbe]

@ Bjarne

Jeg har taget den op her, så kan vi snakke kød i den nye tråd!

http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,799.msg6327.html#msg6327

[Lisbeth Kristine]

Nu har jeg sådan lige hurtigt læst hele denne lange tråd igennem og kan se at de fleste vist er enige om at kyllinger skal have foder fra dag et. Men de skal vel blive i rugemaskinen til de er tørre? Skal man så sætte mad derind? Skal man sætte vand derind? Mine første kyllinger klækkede i dag ved 15 tiden og nu 7 timer efter er de sidste ikke klækket endnu, skal de ældste så vente på de andre er blevet tørre med at få mad og vand?
Jeg regner med at i morgen ved middagstid når det er varmest udenfor vil jeg flytte kyllingerne over i stalden under varmelampen som er indstillet til 32 grader. Det bliver dog kun de kylliner som er tørre, altså dem der klækkede her i eftermiddags. Er det ok?
Jeg regner med at de sidste klækker her i nat, kan de komme med under varmelampen ved middagstid i morgen?

[Mimi Trædmark]

Det er vist meget forskelligt hvordan man gør det. Jeg plejer at snuppe de ældste kyllinger hurtigt uden at lukke fugten ud af maskinen og så sætte dem i en skotøjsæskehus på varmt strandsand. De begynder straks at pikke efter sand eller de små blanke kanariefrøblandinger jeg strøer i sandet for at lære dem at spise. Min erfaring er at de tørrer meget bedre når de kommer ud af den klamme fugt i rugemaskinen hurtigt og hvis ikke alle lige klækker indenfor 6 timer kommer de altså ud i hold. Jeg sørger altid for at mindst en kylling er tilbage i maskinen hvis ikke alle er klækket-jeg tror dens pippen vil opfordre de andre til at komme ud. Jeg ville absolut ikke sætte mad eller vand i rugemaskinen hvor de bare trimler rundt i skaller mm.
Men det er altså ikke liv eller død om at de kommer hurtigt ud-som sagt har de jo mad med sig og hvis jeg tager på arbejde kl 13 om eftermiddagen og en kylling lige er klækket kommer den altså ikke ud før jeg kommer hjem igen til midnat.

[Susanne Ebbe]

Du kan flytte dem når de er tørre. Og mere end en, så ikke den skal lære verden at kende helt alene  Så kan der altid komme et hold over i stalden senere.

Vand og foder høre ikke til i maskinen. Ligesom det heller ikke er under hønen (men det er min mening, der er sikkert andre der bruger det). Husk i øvrigt at en kylling kan drukne i den mindste pyt, så ikke for dyb en skål.

Men bliv ikke skuffet hvis de ikke spiser med det samme. Det første døgn sover de meget oven på deres store og anstrengende indsats med at komme ud af ægget. Lok dem til foderet ved at 'hakke' med en finger i maden.

 

[Mimi Trædmark]

Ja du har helt ret susanne.
Jeg kom lige i tanke om en erfaring mere vedr. at lære at spise. Når jeg sætter nyklækkede kyllinger ned til eks. 1 uge gl. kyllinger går der ikke mange sekunder før de står ved mad/vandtruget-hold fast hvor lærer de det hurtigt når der er større søskende som viser det.

[Susanne Ebbe]

Når jeg sætter nyklækkede kyllinger ned til eks. 1 uge gl. kyllinger går der ikke mange sekunder før de står ved mad/vandtruget-hold fast hvor lærer de det hurtigt når der er større søskende som viser det.

Ja det er effektivt..

[Lisbeth Kristine]

>Susanne:
Når du så sætter dem i det varme strandsand, hvor sætter du så skotøjskassen henne? Under varmenlampen? Eller skal jeg beholde dem inde i huset i den lille kasse, evt. ved brændeovnen?
Mine kyllinger er nemlig stadig ikke tøre her til morgen, der er kommet 4 mere kyllinger her i nat så fugten er godt høj, derinde.
Jeg har åbnet rugemaskinen på klem som det står i brugsanvisningen man kan gøre, men hvis det ike hjælper vil jeg tage dem ud i en kasse ligesom du gør.

[Finn Jensen]

Ja, skotøjsæsken skal være under varmelampen, se evt. hvordan Helle har gjort her


og med hensyn til vand, så bruger jeg en vandbeholder til større fugle, så kan de ikke drukne, sådan en fætter i stil med denne

[Lisbeth Kristine]

Oki tak. vandtruget har jeg købt en hos america.
Kan jeg godt stille skotøjsæsken ud i stalden hvor varmelampen allerede er hængt op og har kørt nogle timer? Eller skal jeg til at hente lampen ind?