Jeg vil bare opdatere lidt på, hvad ordet "hjælpsom" også indebærer.
Jeg havde et problem - idet jeg skulle væk i en uge med mit arbejde - præcis samme uge, som jeg skulle starte på rugning af nogle maran-æg, jeg havde bestilt i Tyskland.
Jeg var meget utryg ved at min mand skulle være den, der holdt øje med rugemaskinen og evt skulle justere på temperatur og fugtighed. Han er skam et ordentlig og hjælpsomt menneske, men jeg kunne lissom ikke spore den lidenskab der skal til, når man har fine maranæg til klækning. Hvis i forsår?
Da jeg kort forinden skulle på førnævnte besøg hos næstformanden sammen med Johanne (også nyt medlem i klubben), klagede jeg min nød. Og straks havde han tilbudt at tage sig af mine æg.
Foruden at han viste frem og fortalte og svarede på spørgsmål. En hel uforglemmelig aften. Hos en mand, der er det fineste eksempel på, at udstillingsavl og hønsetrivsel sagtens kan gå op i en højere enhed (hvad der jo har været stillet spørgsmålstegn ved herinde)
Hans høns går frit i haven. Og de, der ikke kan komme ud (på skift) får frisk græs hver dag. Han klipper sin græsplæne i femtedele - så der hver dag er helt nyklippet græs. Og de to sidste dage klipper han sin datters græsplæne (som er delt i to halvdele)
Derudover får hønsene friske krydderurter (godt at forbygge utøj med) samt noget fint knækfoder blandet med hvidløgsolie (en anden slags hønseguf)
Hønsevelfærd af højeste kaliber
(men det var jo lige et sidespring)
Jeg afleverede 24 mørkebrune maranæg til ham en uge senere. Seks var ubefrugtede - en døde tidligt i ægget, og der klækkede 13 fine velskabte kyllinger. Meget meget fint resultat.
Jeg fik lov at tage et billede af "min" næstformand og kan kun glæde mig voldsomt over at jeg valgte at blive medlem af vores lokale fjerkræklub