Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Hanne efter 03 Februar , 2008, 18:26

Titel: Det gamle juletræ
Indlæg af: Hanne efter 03 Februar , 2008, 18:26
I har sikkert smidt det ud, men så næste år! ;)

Inspireret af vores debat tidligere med hønsegårde a la Roskilde festivalen, tog jeg mit gamle juletræ og klippede grenene af.

De blev alle lagt foran smuthullet og er den perfekte dørmåtte.

Men det bedste er nu stammen!!

Da den var nogenlunde rippet, satte jeg den op med tyk ståltråd i den lille tværgående hønsegård.

Den sidder ikke helt fast, men da den er bundet med to wire i hver sin retning gynger den faktisk ikke- for hønsene tror jeg den bevægelighed den har, svarer til at hoppe op på en gren i et træ der giver sig.

Jeg  har fået en lille blærbar pc, som jeg har sat på mit spisebord, se på billedet og se hvad jeg sidder og kigger på hver gang jeg sidder her. :)

Det er bare så herligt og der er gang i den - der sidder næsten altid én eller flere dyr på pinden og de hygger sig!!

Det er desuden et super helle når hansemand blir for elskovssyg ;D

(http://farm3.static.flickr.com/2103/2239672164_8a78f4b6c9.jpg)

- beklager den uskarpe kvalitet. Går jeg tættere på tror de jeg kommer med mad og hopper ned :D
Titel: Sv: Det gamle juletræ
Indlæg af: Mimi Trædmark efter 03 Februar , 2008, 19:20
Jeg bruger også gran på samme måde. Både som måtte til mig og foran huset.
Men husk at skrive på døren til hønsehuset" tør fødderne af inden du går ind" ellers glemmer de det. Det har keg skrevet på nederste trin på trappen til mit nye hønsehus ;D :D :D
Titel: Sv: Det gamle juletræ
Indlæg af: Aalestrup efter 03 Februar , 2008, 22:17
Hej Hanne

De røde tråde! er de dit ræveværn?

God udsigt, vi har i øvrigt vores træ endnu, det ligger som vejrlig for nogle af de sarte planter.
Jeg vil da også prøve din ide, når foråret sætter ind.

Mvh Frank
Titel: Sv: Det gamle juletræ
Indlæg af: Hanne efter 03 Februar , 2008, 22:26
Hej Frank.

Ja de røde tråde giver ræven et rap hvis han kommer min gulddyr for nær!! ;D

Du kan jo bruge et hvilken som helst stabilt stykke træ - hønsene elsker det.

Jeg har sågar en lille pil midt i hønsegården som har sået sig selv - der er 120 cm op. Den flyver de op i - og så siger folk at orper ikke flyver højt ;)
Titel: Sv: Det gamle juletræ
Indlæg af: Thomas Poulsen efter 03 Februar , 2008, 22:29
Jeg tager hele juletræet ind i min volierer med kanariefugle, i træet bygger de reder med kokostrevler og om 4/5 måneder er årets første unger ude af reden :) både dekorativt og nyttigt for fuglene
Titel: Sv: Det gamle juletræ
Indlæg af: kim nielsen efter 12 Februar , 2008, 00:36
Mine juletræer er de sidste par år endt nede i skellet ved vores lille bæk, hvor jeg så til foråret sår ærteblomster. Det plejer der at komme et skønt farverigt hegn ud af. Men det kunne da være at hønsene skulle have glæde af det i år ;D
Titel: Sv: Det gamle juletræ
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 12 Februar , 2008, 09:26
Vi har også juletræet stående i hønsegården, og hønsene elsker at gå og skrabe ind under det.
Træet står også helt grønt endnu, for det er et der ikke har været indenfor, det er blevet brugt udendørs med kæder på.
Tror jeg godt kunne komme i tanke om at plante et, så er det jo bare at sætte kæden på år for år, indtil det bliver så stort at man er nød til at fælde det.
Titel: Sv: Det gamle juletræ
Indlæg af: Mette Nygaard efter 12 Februar , 2008, 17:25
I min hønsegård er det kyllerne der har mest glæde af det gamle juletræ :)
Titel: Sv: Det gamle juletræ
Indlæg af: Hanne efter 12 Februar , 2008, 17:57
Se igen... :)

Min kæphest slår til igen - høns vil flyve og sidde på grene, hvis vi giver dem mulighed for det!!

Jeg troede kun det var de små racer der ville op, men mine fede orper flyver gerne 1 meter op i det lille piletræ der har 'sået' sig selv i hønsegården.

Det er et herligt skue og god motion for dyrene <: