Hej fjervenner
jeg har lige fisket en druknet daggammel vagtelkylling op ad vagtlernes drikkeautomat. Det er bare en lille automat med lille kant for neden, men åbenbart for stor til en kylling. Sidst vi havde vagtelkyllinger (2 stk.) døde de efter 2 dage. Jeg er SÅ ked af det!
Der er 1 levende vagtelkylling og 3 rugende høner, der alle bør klække kyllinger mellem nu og en uge frem. Hjælp mig med at redde min sidste vagtelkylling - og dem, der gerne skulle komme!
Kan jeg indfange kyllingerne efterhånden som de klækker og sætte dem i en kasse med varmelampe, mad og vand? Skal de have en rede/et skjul af en slags, og hvordan skal det i så fald se ud? Er en underkop med blå birkes og sesamfrø samt evt. noget af det dér æggemasse til tropefugleunger en brugbar menu? De får en underkop med vand, så jeg er sikker på at de kan komme ud af den igen.
Eller er det bedre at flytte en mor med? Eller alle mødrene?! Eller vente til alle er klækket og håbe at de første overlever længe nok?
Kan jeg løbende tilføje kyllinger i en vagtelkyllingemoder henover den næste uge?
Kan en enkelt lillebitte kylling klare sig alene i sådan en kasse med forhold som beskrevet ovenfor?
Åhhhh jeg er desperat, hjælp hjælp hjælp...