Forum > Arrangementer og kampagner

PROTEST! Adskil hobby og erhverv. Segmentering NU!

<< < (2/2)

Finn Jensen:
Mange har skrevet
http://www.ft.dk/Dokumenter/Vis_efter_udvalg/MOF/Udvalgsbilag.aspx?pCommittee=MOF#dok


Og der er stillet spørgsmål til ministeren
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/MOF/spm/190/index.htm

KEW:
Hvorfor er det kun hobbyavlere der er interesseret i denne adskillelse? Trode da erhvervsavlere var interesseret i samme løsning eller mangler man så bare nogen at skyde skylden på?
Erhvervet har da lobbyisterne til at kunne få det indført?

Mette Kleist:
Så kom der svar fra Fødevareministeriet... Det var jo desværre helt som forventet:

Hej,
 
Tak for din henvendelse, hvor du opfordrer os til at ophæve vores krav om, at høns skal holdes under tag og bag hegn. Det har vi dog ingen planer om så længe situationen er, som den er.
 
Fødevarestyrelsens krav om, at høns kommer under tag, er for at hindre, at dyrene bliver syge.
 
Den type fugleinfluenza, vi har i øjeblikket, er rigtig voldsom og kan på få timer gøre en tilsyneladende sund, stærk og rask høne til en død høne – og med heftige lidelser undervejs.
 
Så det må være i alle hønseejeres interesse at beskytte deres dyr mod sygdommen. Derfor gør vi alt, vi kan, for at hjælpe hønseavlere store som små med at holde fugleinfluenzaen ude af hønsegården.
 
Fødevarestyrelsens fokus i øjeblikket er at sikre, at fuglene forbliver sunde og raske. Det er vigtigere for os, at hønsene overhovedet lever, end hvor de lever.
Det er korrekt, at vi godt kunne arbejde for en såkaldt segmentering. Det ville dog kræve, at hvert enkelt land, vi handler med, på forhånd skulle have godkendt segmenteringen. Sådanne handelsaftaler tager meget lang tid at forhandle – i øvrigt uden garanti for, at det kan lade sig gøre.
 
Vi kan altså ikke bare ”indføre” segmentering på egen hånd her i Danmark. Det kræver handelspartnernes accept.
 
Fødevarestyrelsen vurderer løbende situationen. Så snart vi vurderer, at truslen er overstået, ophæver vi kravet om overdækning, så de høns, der er vant til det, kan komme ud og gå frit omkring i haven og på markerne igen – uden at risikere at blive syge og dø af fugleinfluenza.
 
 
Med venlig hilsen
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Fødevarestyrelsen l Stationsparken 31-33 l 2600 Glostrup l Tlf. +45 72 27 69 00 l fvst.dk/kontakt l www.fvst.dk

Lene Lestat:

--- Citat fra: KEW efter 23 November , 2016, 09:44 ---Hvorfor er det kun hobbyavlere der er interesseret i denne adskillelse? Trode da erhvervsavlere var interesseret i samme løsning eller mangler man så bare nogen at skyde skylden på?
Erhvervet har da lobbyisterne til at kunne få det indført?

--- Afslutning på citat ---

Et enkelt svar en segmentering vil koste for meget at få lavet, for alle handelsaftalerne skal genforhandles. Og så er det sikkert nok "billigere" at industrien mister xxx antal millioner hvert 10. år.

Lene Skelmose:
Man bliver jo helt rørt - tænk at nogen i hovedstaden kerer sig om 'min lille Andersines' ve og vel og er bekymret over at hun kan blive meget og ubehagelig syg. Det er jo lige før jeg må knibe en tåre  :'(


Men bortset fra det, så må man jo spørge sig selv hvorfor de ikke er startet på segmentering når det nu tilsyneladende er så arbejdskrævende. Hvis man var startet for 10 år siden havde der været en chance for at det havde været klar nu - eller næsten klart - lidt afhængig af arbejdstempo  /4 /vilje til at løse opgaven.

Navigering

[0] Emneindeks

[*] Forrige side

Skift til fuld version