Forum > Arrangementer og kampagner

Dyremishandling af kyllinger

(1/4) > >>

Finn Jensen:
Kan det virkelig passe, at der skal være penge i dyremishandling i Danmark?
Avisen Metroxpress bringer i dag en ganske forfærdelig historie om en slagtekyllingeproducent der har vanrøgtet adskillige hundredetusinde kyllinger. De havde ”hudbeskadigelser på bryst og dybe, inficerede sår på trædepuderne”. Det Veterinære Sundhedsråd siger, at de ”været udsat for høj grad af smerte, lidelse og angst samt væsentlig ulempe. Kyllingerne har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. Dyreværnslovens §§ 1 og 2.”
Fødevareminister Dan Jørgensen har netop været ude at sige at straffen for dyremishandling skal op, men her er et eksempel på, at der også skal kigges på kontrollen og Dan Jørgensens egen styrelse der har været endog meget langsom til at reagere, over et år!
26 gange har der været leveret kyllinger til slagteriet og hver gang med trædepudesvidninger. Hvorfor har slagteriet ikke sagt stop, men accepteret denne åbenlyse dyremishandling?
Hvorfor har dyrlægen på slagteriet godkendt, at kyllinger med hudbeskadigelser på bryst og dybe, inficerede sår på trædepuderne blev slagtet og solgt til mad? Er det i orden at spise dyr med inficerede sår?
Hvorfor gik der over et år, før Fødevarestyrelsen kom på ”velfærdsbesøg” hos producenten?
Hvorfor må der ikke kontrolleres for trædepudesvidninger på "velfærdsbesøg", når trædepudesvidninger er et problem blandt slagtekyllinger?
Bøden på 45.000 kr. for dyremishandling svarer til ca. 6 øre per mishandlet kylling. Er det en passende straf, når der er tale om gentagelsestilfælde og groft uforsvarlig behandling?
Selv om producenten nu to gange er dømt, så mener de ikke at have gjort noget galt, og vil fortsætte produktionen som hidtil. De har anket den seneste dom til landsretten. Hvorfor kan en sådan producent fortsætte med at mishandle og vanrøgte dyr uden at der sættes en stopper for det?
Hvor mange dyr skal man egentlig behandle groft uforsvarligt, før man frakendes retten til at have med dyr at gøre? Burde flere hundredetusinder ikke være mere end rigeligt?
Kyllingeproducentens egen dyrlæge erkender heller ikke problemet og sagde i retten, at “De tiltalte er ekseptionelle gode landmænd”? Kan man så være dyrlæge når man ikke kan se den slags vanrøgt og dyremishandling?
Vi har mange spørgsmål, som vi gerne vil have svar på.
http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/18195904 /d

Gok:
Lad os få mere offentlig fokus på problemet  >:(
Især fordi der snart bliver valg, og Dan Jørgensen gør ikke sit arbejde godt nok, ihvertfald ikke set fra dyrenes synspunkt!

Lene Lestat:
Dan Jørgensen kan nok ikke gøre det hele selv, han skal jo også have alle de andre "tokker" på "Borgen" med på ideerne.

Men det er sgu forfærdeligt den måde fjerkræ bliver behandlet på i industrien. Men når penge og ligegyldighed regerer så går det sådan.
Og for de fleste mennesker er fjerkræ jo bare nogle dumme dyr, som nok er ligeglade med om de er mast sammen på lidt plads. For herre gud da, de skal jo bare slagtes alligevel.

Veteranen:
Dyremishandling er forkasteligt! Men selv når reglerne overholdes, så er industriens fjerkræ udsat for noget som jeg ikke syntes er i orden.
Havehøns på græs, siger jeg bare! /o
Hold jer fra industriens hybrider. De kan fås hele året og er måske 20 pct. Billigere, men deres oprindelse er Mindst 100 pct. dårligere. Ved at købe dem redder man ikke dyr til et bedre liv, men understøtter blot industriens fortsatte produktion under usle levevilkår for de arme kræ.
Hilsen

Marianne Vedel:
Det gør ondt helt ind i sjælen at læse sådan en artikel.
Tænk at nogen kan være så afstumpet.
Det handler om oplysning og oplysning, hvis folk da har lyst til at vide, hvordan deres lørdagskylling er produceret.
 <W  /3 <W  /3 <W  /3 <W  /3

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version