De er godt nok også langt mere skravlede end hønse kyllinger.
Det er lidt en fejl vending at bruge efter min mening. At jeg skriver dette er ikke fopr at nedgøre nogen, da alle gør deres bedste.
Men jeg høre ofte dette eller at det er dårlige fugle.
Erfter min opfattelser om den er rigtig eller forkert vil jeg lade andre afgøre, er det sådan at.
Vagtelkyllinger er ikke mere skravlet end hønsekyllinger, men de er en del mere krævende til at det foder de får er 100 % optimal samt at de forhold vi tilbyder dem også er 100 % optimal.
Vagtler der ikke er kultur vagtler spiser meget lidt og de de spiser skal være af væsentlig bedre kvalitet end det vi tilbyder vores tam høns, ænder og duer.
Det fjerkræ og fugle der har været holdt i fangenskab i utalige generationer har vendt sig til at der er et stort udbud af foder og æder derfor væsentlig mere end deres vilde artsfælder.
I naturen er foderudbudet langt mindre og derfor er kvaliteten meget afgørende for at de får det de har behov for.
Hvis en høne skulle finde alt det foder den har behov for i naturen ville den ret hurtig dø af sult, modsat fasaner der er tilpasset denne mindre fodermængde.
Det er aldrig fuglene der er skyld i at det går galt, men de menesker der har med dem at gøre.
Det kan være indavl eller fejlernæring, eller forkerte forhold de går under.
Det hjælper heller ikke meget at man prøver med et hold kyllinger og det går galt og så smider man håndklædet i ringen og opgiver.
Nej på med vanten og forsøg at ændre, så skal det nok til sidst lykkes.
Netop det at forsøge at gøre tingene optimal er en udfordring i sig selv.
Tamfjerkræ og kulturfugle som Kinesikske dværgvagtler, Japanske vagtler og Franske vagtler, kommer tingene næsten af sig selv og man skal lave meget store fejl eller bruge et meget dårligt foder for at det midslykkes.
Samtidig er glæden også noget større når det endelig lykkes med de lidt mere sarte arter efter at man har fået lidt knubs i starten, modsat det der altid lykkes.
Det er også ofte sådan at det der er let at have med at gøre er lidt vanskeligere at afsætte på grund af det ofte store udbud, modsat det lidt vanskeligere der ofte er noget større efterspørgsel på.
Det at man har med vilde arter at gøre bevirker også at man ofte får lidt større kendskab til naturen omkring en når man samler diverse ting til ens dyr. Forholdende de går under fortæller også ofte noget om deres krav fra naturens side.
Man høre også ofte benævnelsen eksperter. Jeg synes ofte at mange af dem jeg har mødt der anser sig for eksperter har nogle meget stive retningslinier der ikke kan ændre og de har svært ved at følge udviklingen. Hvis man ikke følger udviklingen og de nye opdagelser der laves ofte af nybegyndere har man efter min mening et problem der ofte blokere for egen udvikling og hermed en forbedring af de forhold og foder vi tilbyder vores fugle.
Når vi taler om vagtelarter som Bob White og skælvagtler som anses for til tider lidt aparte vagtler er det ikke at regne for noget i forhold til toppet bjergvagtle douglas og hjelmvagtler, hvor blot en flytning af de voksne fugle kan være et stort problem da de hurtig dør af stress. Hjelm vagtlen kræver friske insekter dagligt samt universalfoder of frugt og grønt. Samtidig kræver de modsat de Amerikanske arter at de får mulighed for at gå på fugtig spagnum eller lignede, samt at de går halvmørkt som der er i regnskoven.
Hvis de ikke får fugt til deres føder revner de og der går infektion i føder og resten af kroppen på fuglen og den dør af dette.
For neden et lidt dårlig billed af Hjelmvagtler med en kylling i Walsrode fuglepark. Dsv. det bedste billed jeg havde.
Bedre bliver det ikke i denne forbindelse at menesker ofte tænker mere i penge end kvalitet hvad foder angår, både under fremstilling og når en fugleholder står og skal købe foder er det ofte prisen der afgør hvilke produkt der vælges. Et billigere produkt er ofte også af ringere kvalitet hvad råprodukter angår, man kan sagten tilføre vitaminer og mineraler til et produkt der er lavet af dårlige råstoffer så det opfylder foderstofkontrolens krav til indehold. Men hvis råstofferne ikke er i orden til især vagtler går det galt.
Det har det såmænd også gået galt med foder til tamfjerkræ og når det går galt med foderet her er det ofte meget ringe og kun anvendelig som brændselspiller. Der er også ofte forskeld på kvaliteten af det foder som erhvervsavlerne bruger og det der sælges til private, da erhvervet stiller store krav til foderet, hvorimod hobby avlerne ofte er mere intreseret i prisen, samtidig med at de ikke har økonomisk basis for at køre en sag mod et foderstoffirma, modsat erhvervs avlerne hvor det drejer sig om deres levebrød.
Ofte er det også sådan at produkterne er fremstillet med henblik på en meget hurtig vækst.
Dette er slet ikke noget vi har brug for ved opdræt af vildt fugle. En langsom vækst hvor fuglene får det de har behov for er langt at foretrække, da en for hurtig vækst ofte skader mere end det gavner.
Nå det blev til en lidt større udredning på grund af en enkelt sætning, men sådan kan det jo gå når der er noget der intresere en.
Nyeste
Fjerkræforeningen af 1982
Fra Hans-Kurt 
Opbygning af bund til høn...
Fra Søren M 
