Vi synes egentlig vores to sølvvagtler ser ud til at trives. Der er nu styr på fodring efter alle kunstens regler (og vi har ikke haft flere knuste æg). De ser ud til at hygge sig og bliver så småt tammere. Men vi er nu et par gange blevet "opskræmt" af en høj skrige-agtige lyd. Vi troede faktisk først, at det var et hvilkent som helst andet dyr, der hylede op, fordi høgen kom eller lignende, men måtte konstatere, at det kommer fra drivhuset.
Det er øjensynligt vagtelhanen, der indimellem flyver (?!) gennem huset (det er helt alm. - 10 kvm.), mens han laver denne lyd.
Der er ikke umiddelbart noget, der kan have skræmt ham. Der er fred og ro rundt om huset.
Det eneste vi kan komme på, er, at det er et parringskald, men kan det passe? Og hvad kan det ellers være?