Tak for jeres rosene ord, det er godt at blive støttet i de svære beslutninger.
Hønsene blev aflivet i går. Min mand kom ind med en kommentar om at han nu ved, hvordan han på den bedste, mest effektive og smertefrie måde kan slagte høns for fremtiden. Australorps'ne var vidst ikke så nemme at aflive ene mand, de var store og velnærede 15 ugers kyllinger. Men godt er det, at han ikke kom ind med en kommentar om at han aldrig mere vil have med høns at gøre!
Vi er blevet rådet til at vente mindst 6 måneder med at få høns igen. De gik jo frit i haven, så de har klattet over det hele og selvom hønsehus og hønsegård bliver renset, så vil vi kunne slæbe evt. bakterier med ind til dem igen. Derfor er det tidligst 1. april og nok nærmere 1. maj, at vi vil købe høns/kyllinger igen. Vi vil vente til at der har været en periode med meget tørt og solrigt vejr, da der dermed er en større chance for at evt. bakterier i haven tørrer ud og dør.
Vi skal også have bygget hønsegården større, da vi ikke længere tør lade hønsene gå frit i haven, da vi ikke ved om smitten kommer fra f.eks. vilde fasaner, som ofte kommer ind i vores have, på trods af havehegn om hele haven. Og god plads skal hønsene jo have
De 6 måneder gør også at vi har god tid til at finde ud af hvilke racer vi nu skal prøve at have. Når nu min mand har været så sød og tålmodig med mit hønseri, så synes jeg, at vi i hvert fald skal prøve nogle forskellige rigtig gode kødracer. Min mand er meget glad for at lave mad og kan ikke fordrage 5 ugers industrikyllinger, så de næste høns skal først og fremmest være til hans ære og glæde. Og så må jeg jo samtidig finde ud af hvilke af de kødracer, der passer til vores temperament (læst børne og hunde venlige) og om nogle af dem også lægger nok æg, så vi også kan blive forsynet med det. Ja ja, de 6 ufrivillige hønsefri måneder, skal nok blive brugt fornuftigt og til de nye høns bedste.
Forøvrigt fortalte vores nabo lige i går at deres høns også døde pludseligt over en længere periode, men de gjorde ikke noget ved det, da de alligevel havde tænkt sig at skaffe sig af med dem, så der kan vidst godt være, at der er hønsetyfus i de vilde fugle i dette område?
Min dyrlægekontakt får i hvert fald det at vide på tirsdag, hvor hun kommer hjem fra ferie og så må hun jo få det undersøgt, hvis det er så vigtigt for dem at få det udryddet!!!! Men der er nok ikke meget at gøre, hvis det er de vilde fugle der render rundt med det...Vi har net over vores hønsegård og hvis vi iværksætter en regl om, at vi ikke må gå ind i hønsehus og hønsegård med de sko vi bruger i haven, så kan vi vidst ikke gøre mere for at forhindre endnu en omgang hønsetyfus hos os!!!!!