Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Finn Jensen efter 22 Juni , 2010, 12:38

Titel: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: Finn Jensen efter 22 Juni , 2010, 12:38
Forslag, der behandles på udvalgsmøde idag..

Halsnæs kommune (http://www.halsnaes.dk/~/media/Byraad_udvalg%202010/Udvalget%20for%20Miljo%20og%20Teknik/22_06_2010/Pkt%20107%20bilag%201%20%20%20Regulativ%20for%20fuglehold%20i%20Halsnæs%20Kommune%20pdf.ashx)

På hver ejendom eller parcel må der højest være et 10 høns og 1 hane.

Omfatter hønseholdet en hane, eller giver fugleholdet anledning til væsentlige støjgener, skal
fugleholdet holdes inde i mørkelagt hus i tidsrummet:
Mandag - fredag kl. 22.00 - 7.00
Lørdage, samt søn- og helligdage kl. 22.00 - 9.00
Der må ikke tændes lys i huset i ovennævnte tidsrum.


Bortset fra disse to, så er det et acceptabelt regulativ, hvis de absolut vil lave et regulatv altså.

Som sædvanligt er begrundelsen at kommunen modtager klager..
http://www.dinby.dk/frederiksvaerk/regler-hanegal-paa-vej
Kommunen modtager løbende klager over gener fra fuglehold, men kun i den gamle Hundested Kommune er der regler for hvad man må og ikke må, og de gælder stadig. Nu er et regulativ for fuglehold i hele Halsnæs Kommune på vej.
Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: Finn Jensen efter 30 Juni , 2010, 10:22
Svar fra Halsnæs kommune..

Ingen sager behandlet i 2½ år.....

Her kan man da virkelig tale om et regulativ for regulativets skyld. Himmelråbende.
Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: GKV efter 30 Juni , 2010, 10:29
Den evige bemærkning om at høns/dyr samler rotter er jeg bare så træt af at læse. Det er mennesker der mest af alt samler rotter.

VH Gunni.
Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: Kilgod efter 30 Juni , 2010, 10:42
Jeg bor i Hundested og kan ikke finde ud af at tælle høns  ;)

Har heldigvis også naboer som ikke brokker sig over min hane kommer ud hver morgen kl. 8.00 OGSÅ i weekenderne, men måske jeg skal lede efter en ny timer som kan finde ud af ugedagene ;D

Men har tilgengæld også et vennepar her i Hundested, som ikke har samme tollerante naboer, så efter kendskab til dette regulativ sikkert fra den lokale avis, kom en naboklage, fordi denne mente at kunne tælle gennem hækken at der gik 11 høns rundt i hønsegården  :o :o jow jow nogen kan bare godt lide at brokke sig.
Det skal lige siges at dette vennepar ikke engang har en hane, fordi de selv syntes en sådan larmer, så jeg mener det er bare brok brok brok.
Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: Finn Jensen efter 01 Juli , 2010, 11:18
I Frederiksborg Amts Avis idag.

Hønseregulativ for regulativets skyld
Debat

Halsnæs kommune har netop vedtaget et nyt regulativ for fugle-og hønsehold .

Begrundelsen for dette regulativ er, at kommunen løbende modtager klager over hanegal.

Dansk Fjerkræ Forum har bedt om aktindsigt i de sager som kommunen har behandlet, og det viser sig, at der ikke har været en eneste sag i Halsnæs kommune siden 2009. Dette er helt i tråd med vores erfaring fra andre kommuner, at når vi beder om at få de konkrete sager, så er der i realiteten meget få sager.

Langt de fleste der holder høns , kan sagtens finde ud af at holde det i fuld forståelse med deres naboer.

Vi har fuld forståelse for at der skal tages hensyn til naboerne når man har høns og har intet problem med at høns skal være i hønsehus fra 22-07, men hvis huset er lydisoleret så er det tilstrækkeligt til at en eventuel hane ikke kan genere. At kommunen kræver mørklægning er at overskride sine beføjelser.

Et andet kritikpunkt i regulativet er begrænsningen på 10 høns . Der er meget stor størrelsesforskel på hønseracer , nogle er ikke større end en øl-dåse og vejer mindre en 400 gram, andre racer kan veje op til 10 gange så meget. Derudover så gælder regulativet også i landsbyer i by-zone, hvor man faktisk bor på landet og alligevel skal begrænses til 10 høns med den af miljøministeriet fastsatte grænse på 30 høns .

I Halsnæs Kommune er det eksempelvis landsbyer som Torup, Melby og Ølsted.

Tværtimod så kan det regulativ som Halsnæs har vedtaget meget let medføre, at personer med uheldige naboer gratis kan klage helt uberettiget over noget, som egentlig ikke generer.

Vi har et eksempel fra Dansk Fjerkræ Forum, hvor en hønseholder i Hundested blev udsat for, samme dag dette regulativ stod i den lokale avis, at en nabo stod og bankede på døren, fordi han mente at kunne tælle, gennem hækken, at der gik 11 høns rundt i hønsegården .

Denne hønseholder har netop af hensyn til naboerne ikke nogen hane. Her er et eksempel på at sådanne regulativer, som Halsnæs kommune inviterer til klager.

Men det værste er jo faktisk, at kommunen her laver et regulativ alene for regulativets skyld. De har jo oplyst at der ikke har været nogen klager, så hvorfor i alverden bruge kommunale ressourcer på dette.

Jeg synes at der er stor grund til at stille spørgsmålstegn ved kommunens forvaltning i denne sag.

Kommunen erkender også at der ingen sager har været, men at de får telefoniske henvendelser.
Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: Tommy Andersen efter 01 Juli , 2010, 22:35
Ja, du har sku... gjrot det igen.

Tommy
Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: Wanda efter 01 Juli , 2010, 22:38
Vores helt egen Helt :)
Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 02 Juli , 2010, 07:18
Har der været nogen respons på artiklen? Ved du det Finn? Den viser jo med ret stor tydelighed, at regulativet ikke er til gavn for noget eller nogen...
Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: Finn Jensen efter 03 Juli , 2010, 08:58
næh, der har intet været endnu.
Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: migselv efter 01 Oktober , 2014, 00:05
Papegøjer og høns får nye regler!
Det er for at følge op på Finn's emne om Halsnæs's hønse/fugle-regulativ, at jeg tager denne gamle tråd op!! Der står at læse, i Frederiksborg Amts Avis, mandag 29. sep.2014, at sagen, sidste tirsdag, har været på dagsordenen i Udvalget for Miljø og Teknik. Udvalget godkendte det nye regulativ, som kan træde i kraft d.7. okt. i år. Det skal dog først lige godkendes i byrådet.
Som jeg læser artiklen, lyder det som om at folk har klaget over papegøjer og andre støjende fugle, og så tager kommunen åbenbart alle fjeredere væsener under samme paragraf.  Citat: "Særligt omkring hold af papegøjer har det vist sig, at der med administrationens ord er behov for "en gennemgribende ændring"". Og det rammer så vores dejlige hønsehold, som -næsten- ikke gør noget væsen af sig  ;) (og som Finn har fået oplyst, ingen reelle klager over høns, kun tlf. henvendelser!)
Så nu må et fuglehold max bestå af 10 høner og 1 hane eller 2 stk støjende papegøjer eller støjende fugle!
Der står så også, at der er mulighed for at dispensere for regulativet, i konkrete tilfælde og hvis borgeren kan fremkomme med en plan, der ser miljømæssigt acceptabel ud ...
Hmmm....jeg avler bare høns til fryseren, kan det mon være et konkret tilfælde??
Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: Finn Jensen efter 01 Oktober , 2014, 08:48
Suk...

HVAD i alverden har de gang i Halsnæs. De vil have mere administration?

Her er udkastet til det nye regulativ
http://www.halsnaes.dk/~/media/ESDH/committees/ab34881a-9e36-4df9-807a-82de5108dd6f/Ukendt/2552695-2643708-13.ashx

Og det gamle
http://www.halsnaes.dk/~/media/Miljoe/Miljo/Regulativer/Regulativforfuglehold2010pdf.ashx

I forhold til det gamle, så må man ikke længere have ungdyr i april-november, men antallet af voksne høns er det samme.

Påfugle, kalkuner, gæs og ænder (undtaget prydænder) forbydes.

I det gamle stod at høns, ænder og gæs skal holdes på grundejerens ejendom, i det nye at de skal holdes i voliere og ikke må gå frit.

Nu skal fuglehold (herunder hønsehold) også ANMELDES til kommunen 4 uger førend man anskaffer dem?
stk. 5 Etablering af udendørs fuglehold skal anmeldes til kommunen senest 4 uger før fugleholdet
anskaffes.

Det er jeg ikke sikker på at de har lovhjemmel til at kræve!

Jeg må indrømme at jeg har meget svært ved at forstå disse stramninger, specielt den med at fuglehold skal anmeldes til kommunen? Den har jeg ikke set før. Den med at de nu strammer fra at høns skal holdes på egen grund til at de skal være i voliere forstår jeg heller ikke?

Jeg har som vanlig bedt om aktindsigt i de klager de har fået.
http://www.halsnaes.dk/Politik/Dagsordner%20og%20referater/ab34881a-9e36-4df9-807a-82de5108dd6f/68621BB7-A7F6-46C7-AEF5-3136468DBB80.aspx?agendaid=0a8805eb-68a0-48fb-8877-6b8ee6d8b552#section108

Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: Finn Jensen efter 01 Oktober , 2014, 12:21
Er der nogen som har mandagens udgave af Frederiksborg Avis og som kan tage et billede/scanne den og sende til mig?
Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: Edmond efter 01 Oktober , 2014, 13:10
Hvor er jeg træt af skrankepaver, der i en evindelighed laver regler om ting, de ikke ved noget om.
Det går altid galt, når små mennesker får magt. /d
Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: migselv efter 01 Oktober , 2014, 14:17
Jeg kan ikke scanne,men jeg tager gerne en kopi og sender med sneglepost....?

Hilsen
Bente
Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: haxth efter 01 Oktober , 2014, 15:31
Angående høns og indhegning forstår jeg gamle og nye regler ens. Ifølge den gamle skal de holdes på ejendommen med indhegning. Ifølge den nye er ejendom ikke nævnt men blot indhegning/voliere - jeg opfatter her ordet frit som duerne, der flyver udenfor matriklen. Mine høns går jo ikke frit, da der er hegn om hele grunden, så de ikke kan forlade den. - For øvrigt gik der i sommer rygter om en hønseejer i omegnen, der var truet med at få sine høns skudt, hvis han ikke holdt dem hjemme.
Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: Jesper Janken efter 01 Oktober , 2014, 15:38
Bliver efterhånden gladere og gladere for at bo på landet herovre i det mørke Jylland hvor man ikke har de problemer at slås med
Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: Tove efter 01 Oktober , 2014, 16:40
Er der nogen som har mandagens udgave af Frederiksborg Avis og som kan tage et billede/scanne den og sende til mig?

Jeg har sendt den til dig Finn
Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: Finn Jensen efter 02 Oktober , 2014, 07:08
Nu har jeg læst artiklen og det er da helt klart at det ikke er politikerne der styrer Halsnæs kommune, det er embedsmænd. Formanden for teknisk udvalg siger det selv.

"Jeg ved ikke hvor mange klager der er kommet, men når administrationen konkluderer det og lægger det frem, så tager vi det til efterretning"!

Så basalt set er det en embedsmand der har lavet dette ved skrivebordet og udvalget vedtager dette uden at sætte sig ind i tingene...

Niels Rasmussen fra DFfR er også med på at protestere og det samme er fugleforeningen (LDF)

Erfaringsmæssigt er det meget vigtigt at der er lokal opbakning hvis vi skal igennem med at ændre dette til noget acceptabelt. Så hønseejere (eller fugleejere) i Halsnæs kommune der vil være med til at protestere mod dette, send jeres navn til mig. Der kan/vil også blive brug for nogen som vil stille sig op i pressen. Der har jeg så brug for et telefonnummer også. Primært fra nogen som bor i by-zone eller sommerhusområde, men landzone kan også bruges. Kom frisk
Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: Finn Jensen efter 02 Oktober , 2014, 18:36
Tak til alle der vil være med og har meldt sig. Der er stadig plads til flere hvis flere  i halsnæs vil være med. Der kommer en tilbagemelding i morgen
Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: Finn Jensen efter 07 Oktober , 2014, 17:39
Så er vi ved at være klar til at gå igang. Der er byrådsmøde i Halsnær torsdag aften. Dem som har meldt sig har fået en mail. Skulle der være flere som bor i Halsnæs kommune og vil være med til at protestere, så kan det lige nås endnu at melde sig til.
Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: Finn Jensen efter 08 Oktober , 2014, 19:38
Igår (tirsdag) blev nedenstående sendt til borgmester, udvalgsformand og en fra de 3 andre partier i Halsnæs byråd. Torsdag (i morgen) er der byrådsmøde med regulativet på dagsordenen og vores opfordring er at byrådet sender det tilbage til udvalget for at lave et ORDENTLIGT regulativ.  Indtil nu har der ingen respons været.

Idag har en journalist fra Frederiksborg Amts Avis været hos formanden for Frederikssund Fugleforening, som både har høns og fugle og der kommer en artikel om dette i morgendagens avis. Journalisten har prøvet at få en kommentar fra en i byrådet, men ikke fået det på det tidspunkt.

Jeg har nået at få aktindsigten og helt som forventet er der få klager, lige over 2 om året og slet ikke noget der berettiger til de stramninger der er i det nye regulativ! Faktisk er alt hvad der er klaget over dækket af bekendtgørelsen... (og det gamle regulativ)

De må have for meget tid ved skrivebordet i Teknisk Forvaltning...

Lad os håbe de besinder sig i morgen

Stop regulativet for fugle i Halsnæs

Til Borgmester, udvalgsformand og byråd i Halsnæs kommune

På vegne af Dansk Fjerkræ Forum, Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl, Landsorganisationen Danske Fugleforeninger, Frederikssund Fugleforening samt hønse- og fugleholdere i Halsnæs kommune vil vi INDTRÆNGENDE anmode jer om at det nye fugleregulativ, som skal behandles på byrådsmødet 9/10, sendes tilbage til Teknisk Udvalg.

Regulativet er lavet helt uden at inddrage borgere eller foreninger i Halsnæs, der har kendskab til at holde høns og fugle. Det er på flere punkter uklart, og selvmodsigende og det vil medføre mere admininistration for forvaltningen. Der indeholder også nogle stramninger, som der må stilles store spørgsmålstegn ved, og den slags regulativer bør ikke trækkes ned over hovedet på borgere uden en ordentlig debat.

Det fremgår af artiklen i Frederiksborg Amts Avis 29/9 at udvalget ikke har kigget nøjere på regulativet og dette bærer regulativet desværre også præg af.

På denne baggrund anmoder vi om at byrådet i Halsnæs kommune stopper op, tænker sig om og beder Teknisk Udvalg lave et regulativ, der tager udgangspunkt i de faktiske forhold, som hønse- og fugleholdere har, og indrager os i dette. Derved kan vi lave et regulativ, der tager hensyn til både fuglene rundt omkring i kommunen, og til fugleholdernes naboer.

Vi har fået aktindsigt i de henvendelser som Halsnæs kommune har fået om fuglehold siden 2010 (knap 5 år). Det drejer sig om 12 sager, altså godt 2 sager om året. I ingen (INGEN) af sagerne ville det nye regulativ have gjort en forskel for at lette sagsbehandlingen, der er nemlig allerede i bekendtgørelse nr. 639 af 13. juni 2012 (og det gamle regulativ) taget højde for disse ting. Et regulativ gør ikke nogen forskel for de få personer, der skaber problemer, men til gengæld generer det en masse ansvarlige dyreejere unødigt. Det nye regulativ indeholder nogle helt uacceptable stramninger og bør derfor sendes tilbage til udvalget, så der i samarbejde med fugle- og fjerkræforeninger kan laves et fornuftigt regulativ der tager udgangspunkt i de faktiske forhold

De henvendelser som Halsnæs kommune har fået på knap 5 år er
2 klager over papegøjer, i begge tilfælde er der ikke lavet målinger men udfra subjektive vurderinger er fugleholdet blevet forbudt. Begge disse sager har medført stor arbejdsindsats fra forvaltningen side

1 klage over støj fra voliere

8 klager over hanegal om morgenen, de fleste er løst uden videre. I et tilfælde nødvendigt med påbud

1 klage over høns fra naboen går på ens grund.

Disse få tilfælde berettiger på ingen måde til at indføre så store stramninger som kun vil gå ud over ansvarlige hønse- og fugleholdere

I det følgende vil vi redegøre mere konkret for, på hvilke punkter, vi mener, at der problemer med regulativet og det derfor bør sendes tilbage til udvalget.

§2 Stk. 3 Hold af påfugle, kalkuner, gæs og ænder (undtaget prydænder) er ikke tilladt i områder nævnt i stk. 1.
Dette var tilladt i det gamle regulativ. Ændringen er meget uheldig og helt grundløs. Eksempelvis bruges moskusænder mange steder til at bekæmpe iberiske skovsnegle (dræbersnegle) og moskusænder er som bekendt helt lydløse. Hvorfor vil Halsnæs kommune forbyde en “grøn” og giftfri bekæmpelse af en invasiv art? Der har INGEN klager været over disse dyr. En helt ubegrundet stramning.

§3 Stk. 1 På en ejendom som nævnt i § 2, stk. 1 må et fuglehold maksimalt bestå af 10 høns og hane eller 2 stk. støjende papegøjer eller støjende fugle.
Først og fremmest er det helt uklart hvad støjende fugle er, og hvem der skal afgøre dette på en objektiv måde? Fremover må forvaltningen forvente at få en del henvendelse om hvad der er en støjende fugl.
Derudover måtte man i det gamle regulativ have ungdyr (kyllinger) forår+sommer. Hvad blev der af dette. Hvorfor er det røget ud (forglemmelse?) Der har IKKE været nogen henvendelser om problemer med ungdyr.

§3 Stk. 2 Fugleholdet skal enten etableres indendørs, eller udendørs med et fuglehus og en
indhegning/voilere, der skal sikre, at fugleholdet ikke kan færdes frit. Undtaget herfor er fritflyvende duer.
I det gamle regulativ var formuleringen at “høns, gæs og ænder m.m. skal holdes på grundejerens ejendom ved indhegning eller anden tilsvarende beskyttelse” Det nye regulativ er en uhørt og uacceptabel stramning, som kan opfattes som et angreb på den private ejendomsret. Efter det nye regulativ må man ikke længere have høns (eller ænder) til at gå frit i ens egen have og bekæmpe skadedyr! Vi forslår, at man bibeholder den gamle formulering, da den er fuldt dækkende. Der har været en sag hvor høns gik ind på naboens grund, men det er jo allerede dækket af det gamle regulativ. En helt ubegrundet stramning
Endvidere er det ikke klart, hvorfor der skal være en voliere/indhegning i et udendørs fuglehold. Må man ikke længere have eksempelvis vagtler i drivhuse i Halsnæs kommune, da der er jo ikke en voliere til disse?

§3 Stk. 3 Hold af store papegøjer og enhver størrelse af fugle der støjer, er kun tilladt i bolig. Det vil sige, at det ikke er tilladt at holde fuglene i skur/garage m.m.
Absolut selvmodsigende i forhold til §3, Stk2 eller skal haner for fremtiden bo inde i boligen? Det giver ingen mening. Bestemmelsen mangler ethvert sagligt grundlag, hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre at holde papegøjer i en garage eller et skur der er indrettet til det? – og hvad er støjende fugle og hvorfor må de ikke få frisk luft? – det er i strid med alle intentioner om dyrevelfærd.

§3 Stk. 5 Etablering af udendørs fuglehold skal anmeldes til kommunen senest 4 uger før fugleholdet anskaffes.
Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 639 af 13. juni 2012 om miljøregulering af visse aktiviteter, som resten af regulativet er lavet efter, giver ikke hjemmel til dette! Hvad er forvaltningens intention med denne formulering? og har forvaltningen overvejet hvilken yderligere administration dette vil medføre? Hvad vil kommunen bruge anmeldelsen til? Skal man som fugleholder også fremvise eksamensbevis fra en fagskole for dyrehold? Har Halsnæs Kommune en fagligt funderet person til at bedømme en fugleholders egnethed? Hvem i kommunen har det kendskab til de mange forskellige fugle, der kan indgå i et fuglehold? Vil det sige, at en potentiel fugleholder skal henvende sig til kommunen hver gang vedkommende agter at anskaffe en ny fugl eller ændre i fugleholdets sammensætning? Denne passes bør fjernes - og den fandtes ikke i det tidligere regulativ.

Vi vil opfordre til at Halsnæs kommune træffer objektive vurderinger! Miljøstyrelsen har helt klare retningslinier for støj i sommerhusområder og by-zone indenfor givne tidspunkter. Disse bør selvfølgelig indgå i et regulativ og bør derfor skrives ind. Så undgår man subjektive vurderinger, der kan skabes tvivl om, og det er indlysende at styrelsens retningslinier bør indgå i regulativet

For at Halsnæs kommune kan få et regulativ, der tager hensyn til både hønseholdere, fugleholdere og deres naboer, er det nødvendigt, at byrådet sender dette regulativ tilbage i udvalget, så det kan laves ordentligt.
Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: Finn Jensen efter 09 Oktober , 2014, 14:47
Artikel i Frederiksborg Amts Avis
http://www.sn.dk/halsnaes/de-har-faaet-pip-i-halsnaes/artikel/440740
Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: Vikkelsø efter 09 Oktober , 2014, 17:43
Hvor er det godt, at du, Finn, tager disse sager op. Tak for det!

Artiklen i Frederiksborg Amts Avis er i helhed god, men i næstsidste afsnit forsøger journalisten vist at opsummere de forestående regler med denne beskrivelse:

"I det nye regulativ, som byrådet i aften skal tage stilling til, står der, at man som fugleholder højest må have 10 høns og en hane eller to støjende papegøjer."

Herefter er der en udtalelse fra en mand med 100 fugle...hvis ikke jeg selv havde høns og derudover kendte lidt til Halsnæssagen herinde fra, så ville jeg umiddelbart tænke, at regulativet ikke lyder helt tåbeligt (og lige for at undgå misforståelser: jeg har intet imod, at manden har 100 fugle, og jeg mener ikke, at så mange fugle pr. definition er til gene for naboerne).

Artiklen nævner jo slet ikke de mest håbløse og meget subjektive regler, og det er lidt synd.

Jeg håber, at lokalpolitikerne i Halsnæs dropper idéen om at regulere yderligere.
Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: Ast efter 10 Oktober , 2014, 18:54
Er der nogle der ved hvordan det går i Halsnæs kommune dagen der på?
Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: Finn Jensen efter 10 Oktober , 2014, 19:00
Ja. Det blev besluttet at sende regulativet tilbage til Teknisk Udvalg. Så nu har vil en reel mulighed for at påvirke det.

Hønseholdere og fugleholdere i Halsnæs der vil være med til at have indflydelse og ændre regulativet må stadig gerne melde sig
Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: Finn Jensen efter 11 Oktober , 2014, 16:57
Indslaget fra TV2 Lorry i torsdags
http://www.tv2lorry.dk/arkiv/2014/10/9?video_id=96043

Referat fra Byrådsmødet
http://www.halsnaes.dk/Politik/Dagsordner%20og%20referater/c76df486-abfd-44ea-930d-ad3ef766428a/35207400-344C-4E41-A6B9-0368AB170E61.aspx?agendaid=3de54e3b-b46b-400e-82d6-1245053b922d#section267
Beslutning

Walter G. Christophersen foreslog sagen tilbagesent til behandling i Udvalget for Miljø og Teknik.

Enstemmigt vedtaget.

Indslag fra byrådsmødet her
http://halsnaes.arkena.tv/0014127822321627/byraadsmoede-den-9-oktober-2014-kl-1830
Man kan hoppe til indslaget om regulativet 3:10 inde ved at klikke på punkt 267 ude til højre...
Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: alrk efter 11 Oktober , 2014, 22:04
Du er guld værd Finn. Tak for din store indsats i disse sager, du har ekspertisen og gør en forskel. Der er håb for at opretholde et godt forhold mellem ansvarlige fugleejere og deres naboer når kampen bliver ført sagligt.
Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: Lene Skelmose efter 12 Oktober , 2014, 09:16
 /o /o /o
Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: Gåsepigen efter 12 Oktober , 2014, 09:17
Godt gået!

Så må vi håbe, at forvaltningen kan finde ud af at modtage hjælp til at lave et fornuftigt forslag i stedet.
Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: Tove efter 12 Oktober , 2014, 10:27
Ja. Det blev besluttet at sende regulativet tilbage til Teknisk Udvalg. Så nu har vil en reel mulighed for at påvirke det.

Hønseholdere og fugleholdere i Halsnæs der vil være med til at have indflydelse og ændre regulativet må stadig gerne melde sig
Jeg vil selvfølgelig stadig gerne hjælpe, men har ikke forstand på regulativer
Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: Finn Jensen efter 12 Oktober , 2014, 10:50
Bare rolig Tove, det har forvaltningen heller ikke.  Undskyld kunne ikke lige lade være.

Sund fornuft og lidt erfaring med hønsehold er såmænd nok
Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: Martha efter 13 Oktober , 2014, 23:03
Jeg har en dejlig flok - overvejende stor Gul Orpington - og flere haner i alle aldre. Grunden er stor (og lidt vild) og hønsene er fritgående til stor glæde for os - og ikke mindst for forbipasserende børn som voksne.
Jeg så helst, at der ikke overhovedet var noget regulativ af omtalte art. Det er en glidebane, og hvad bliver det næste. Før kommunesammenlægningen fandtes der ikke i Hundested (hvor man sejler) noget regulativ for vinteroplægning af både over en vis størrelse i private haver, og det var ikke noget problem. Efter sammenlægningen med Frederiksværk Kommune valgte man laveste fællesnævner og vedtog et forbud.
Og sådan kunne man fortsætte ...
Hønse- og bådejer i Hundested.
Titel: Sv: Hønseregulativ i Halsnæs kommune
Indlæg af: zinius efter 16 Marts , 2020, 13:19
Jeg er tilflytter og har boet i Hundested et halvt år ca.
Jeg har været på udkik efter passende hønsehus til de 4 høns jeg vil have.
Jeg vil ikke have en hane.

Inden jeg beslutter mig for et passende hus checker jeg med grundejerforeningen og ser forbavset en servitut fra august 1970 om at der ikke må etableres hønsehold.
Jeg skriver til formanden som bekræfter dette.

Er der nogen der har erfaringer med at få en sådan servitut op til revurdering?

I øvrigt tak for en god tråd. :)