Du har valgt meget aktive høns, som har brug for megen plads og og stimuli for ikke at blive stressede og få dårlige vaner.
Jeg har selv altid haft Isa'er i min blandede flok af racehøns. De er utrolig nysgerrige og til tider hyper aktive - især i deres 1 og 2. år. Mine høns lever frit i en stor have fra morgen til aften, hvor der er rigeligt for alle at beskæftige sig med, så man kan få brugt sine kræfter og ikke mindst sanser. Jeg har aldrig haft problemer med mine Isa'er. isa'er er faktisk rigtig gode til at være/blive venner med alle, men jeg kan nemt forestille mig, at det ville se helt anderledes ud, hvis flokken blev lukket inde i en ikke voldsom stor hønsegård.
Jeg tror ikke det vil hjælpe at fjerne 'fører-bissen' fra flokken, da en anden højst sandsynlig vil overtage denne plads, som du selv er inde på.
Hvis du ikke har mulighed for at give flokken mere plads, må du prøve at fylde gården med spændende ting, man kan beskæftige sig med, så de ikke bliver så indebrændte af kedsomhed og stress, at de går løs på hinanden.
Alternativt må du skifte flokken ud med nogle mere rolige høns, som ikke har så stort et behov for at kunne bevæge sig rundt dagen lang