Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Arvelighedslære => Emne startet af: Rixen efter 24 Marts , 2010, 11:32
-
Nu er jeg ikke så godt til det med at farveaftegninger..Men er der nogle som ved, hvad der sker, hvis man avler med en blåguldrandet hane og en sølvrandet høne? måske bliver det bare en god gang blandet bolsjer :D
vh. Rikke
-
Jo, nu skal du høre...
Den "guldrandede" ser ud - og hedder - som den gør på grund af "guldfaktoren," som på genetiksk benævnes {s}. Den "sølvrandede" ser ud - og hedder - som den gør på grund af "sølvfaktoren," som på genetiksk benævnes {S}. De to faktorer - eller gener - er "alelle," hvilket vil sige, at den ene udelukker den anden. Det to gener udgør stort set forskellen på guld- og sølvrandet. Jeg går ud fra, at du har et (evt. overfladisk) kendskab til de mendelske regler, så dette skema vil næppe chokere dig.
b b I skemaet ses udfaldet af en "krydsning" af en person med blå øjne (bb) og en
person med (homozygot) brune øjne (BB). Udfaldet bliver også brune øjne
B Bb Bb (Bb), men med skjult arv (heterozygot) for blå. De to gener er
alelle.
B Bb Bb
I princippet virker guld/sølvfaktor-genomet (genomet er det sted, hvor et givent gen sidder) på samme måde. Sølvfaktoren (S) dominerer over guldfaktoren (s). Men der er her tale om kønsbunden arv, også kaldet X-bunden arv.
Når en hane parres med en høne (hvilket afgjort er den almindeligste sammenparring) vil hanen give det ene af sine X-kromosomer videre til sit eventuelle afkom. Hønen, derimod, vil for hvert afkom enten overføre et X-kromosom (hvilket giver en hanekylling) eller et Y-kromosom (hvilket giver en hønekylling). Således:
Hane Hane
X X X X
X Ss Ss X ♂ ♂
Høne Høne
Y s0 s0 Y ♀ ♀
Haner kan altså kun have genotypen (Mariannes "frække" ord) XX, mens høner kun har XY.
Guld/sølvfaktor-genet sidder på X-kromosomet, men ikke på Y-kromosomet; så en høne har altså kun én dosis sølvfaktor (S0) eller guldfaktor (s0), hvorimod hanen har to doser, hvoraf den ene kan være sølv, den anden guld. Således:
Hane Hane
s s B b
S Ss Ss b mix mix
Høne Høne
0 s0 s0 b guld guld
I nævnte blanding bliver hanerne sølv-agtige (med brune plamager; se evt. mit billedarkiv), mens hønerne bliver guld, evt. med et lidt overraskende skær (guld kan være mange ting).
Med hensyn til blå-genet, går jeg ud fra, at du mener "Andalusier-blå." Det kommer af genet B, som er et ikke-kønsbundent (latin: autosomalt), ufuldstændigt dominant gen, som delvist undertrykker den sorte farve, men giver en interessant mellemfarve ved den blandede arv (Bb). Det er den, vi kalder "blå." Det fungerer helt uafhængigt af sølv/guldfaktor-genet.
Genotypen {bb} giver sorte plamager, {Bb} giver "blå," og {BB} giver en grumset hvid. Guld blårandet er altså guld sortrandet med genet for blå.
Nævnte blanding giver:
Hane Hane
B b B b
b Bb bb b Blå Sort
Høne Høne
b Bb bb b Blå Sort
Altså halvt blårandet, halvt sortrandet.
Mit skøn er derfor, at af dine hønekyllinger vil halvdelen være guld sortrandede, den anden guld blårandede. Hanekyllingerne vil også være halvt sort- og blårandede, men med en underlig grålig overfarve.
Er det svar nok? ;D
-
Magnus.
Jeg tror det var mere end rigeligt svar for de fleste af os.
Tror blot jeg springer videre til næste indlæg.
Mine høns er hobby-høns. *g *g
-
Haner kan altså kun have genotypen (Mariannes "frække" ord) XX, mens høner kun har XY.
Guld/sølvfaktor-genet sidder på X-kromosomet, men ikke på Y-kromosomet; så en høne har altså kun én dosis sølvfaktor (S0) eller guldfaktor (s0), hvorimod hanen har to doser, hvoraf den ene kan være sølv, den anden guld. Således:
Nu er jeg da helt rundforvirret ??? ??? Er det anderledes hos høns end andre dyrearter. Jeg har da altid ment at det var hannerne der havde xy, deraf det svage køn, mens hunnerne er xx
VH Gunni.
-
Ved fugle er det omvendt end hos pattedyr Gunni. Jeg ved ikke hvordan det er hos krybdyr men i hvert fald har en hanfugl xx og en hunfugl xy. Det er derfor de kønsbundne farver fungerer anderledes ved høns end f.eks. katte.
-
Jøsses, jo mere jeg beskæftiger mig med dette jo mere forvirret bliver jeg ;D ;D
VH Gunni.
-
Ja mine ører faldt også næsten af da jeg hørte det. Glemmer det tit :D
-
Tak Magnus for den lange forklaring..tror jeg skal læse den et par gange endnu ;D
vh. Rikke
-
Spændende læsning, Magnus. Jeg anede ikke at det forholdt sig sådan med kromosomerne hos fugle. Og jeg må indrømme, at jeg sad og klukkede, da jeg læste dine tørre bemærkninger ;D
Jeg fandt en lille smule om kønskromosomer hos fugle nederst i denne artikel:
http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Genetik_og_evolution/Genetik/k%C3%B8nsbunden_nedarvning
Citat fra den:
Kønsvisende krydsninger
Kønsvisende krydsninger er genetiske krydsninger, som kan benyttes til kønsbestemmelse af unge dyr eller af individer af arter med få eller slet ingen kønsforskelle; anvendes bl.a. i hønseavlen, hvor man kan frembringe afkom, der som daggamle kyllinger kan sorteres i de to køn efter dunfarve eller svingfjerlængde. Den genetiske baggrund er her et enkelt, kønsbundet gen som fx tværstribning hos racen tværstribet plymouth rock, hvor hanekyllingerne har lysere dun, da de bærer genet for de lyse tværstriber i dobbelt dosis (hos fugle bærer hanner to ens kønskromosomer modsat forholdet hos fx mennesket).
-
Jeg fik lige øje på, at jeg har fået skrevet noget værre vås. Jeg skrev: "Det er stort set forskellen på de to gener." Hvad jeg mente var, at sølv/guldfaktor-generne stort set er hele forskellen på sølv- og guldrandet.
Og ja; kønskromosomerne hos fugle fungerer omvendt pattedyrs kønskromosomer.