Hej med jer
Jeg vil lige kort berette om min moskusandriks diarré samt vægttab - måske andre kan have glæde af det.
Andrikken, Stinkadus, havde tabt sig rigtig meget i løbet af 1 måneds tid, både p.g.a. af kampe med anden andrik (har fået nyt hjem) samt diarré.
Alle ænder fik en ormekur med flubenol for at udelukke orm.
Efter ormekuren tog jeg fat i Bjarne fra Hårlev dyreklinik på Sjælland, for Stinkadus havde stadig meget tynd mave. Der blev i første omgang ordineret zoolac i 5 dage, det har dog ikke haft den helt store virkning, bortset fra at Stinkadus fik en større appetit.
I sidste uge blev der så taget afførringsprøver og i dag har jeg lige fået svar. Der er 7 bakterier som Bjarne nævnte (spørg mig ikke lige om navnene, det var lidt for latinsk
) og han var kun tilfreds med 3 ud af de 7 bakterier.
I weekenden havde jeg bemærket, at et par af mine andedamer også havde tynd mave - og det spurgte Bjarne også om. Han fortalte: "Afhængig af ændernes immunforsvar, ligesom hos mennesker, vil en eller flere af de andre ænder også have maveproblemer, da bakterierne smitter".
Nu skal jeg så isolere de ænder+andrik der er tale om i 5 dage, de skal have medicin-vand og skånekost. Skånekost for ænder er: franskbrød med yoghurt og/eller havregryn og knækket byg. I morgen skulle medicinen ankomme og så er det ellers at komme igang. Bjarne beregner til 4 ænder ca. 2 liter medicin-vand pr. døgn. Skal stå i skåle, hvor der er mindst chance for at der kommer skidt i - des mere skidt der er i, jo mindre virkning får medicinen.
Håber andre kan bruge min lille historie til noget og - hvis jeg husker det) -vil jeg skrive lidt om det, når kuren er overstået.