24. december (må først læses ....., men jeg skal på juleferie og har kun tid nu .....)
Tinnitus vågner rigtig tidelig i dag, han kan næsten ikke tro, at de i går fik lov til at gå ud, tænk at have været indespærret siden den 15. november - men nu vat det slut. Grunden til at han vågnede så tidelig, var fordi han i går havde sat sit indre hønseur så han kunne være sikker på at kunne overvære åbning af lemmen. For i aftes - efter mørket var faldet på og alle var på pind, kom damen i termokedeldragt helt uventet igen. Hun havde tændt lyset og var gået over til det apparat, som nu i over 1½måned ikke havde været sat til - det er den automatiske lemåbner der nu skulle sættes i drift igen - kunne Tinnitus fornemme.
Så blev transformeren sat i el-stikket og den lille røde lampe lyste atter. Efter få sekunder begyndte den snurrende lyd - åh den dejlige lyd, Tinnitus huskede atter lyden, hvor havde han dog savnet den, lyden der betyder at lemmen åbner.
Damen i termokedeldragten sagde hurtigt "God nat søde venner og sov godt" og så forsvandt hun ud af hønsehuset, mens hun slukkede lyset i farten. Straks stoppede den automatiske lemåbner med at åbne og gik i gang med at lukke. Selvfølgelig var det godt der blev lukket, så ræven eller måren ikke kunne komme på besøg, men Tinnitus ville næsten heller havde at lemmen stof åben og så løbe chancen , end at den måske ikke ville åbne i morgen tideligt.
Derfor sad Tinnitus nu, stift stirrende på den røde lampe for som om han kunne tvinge den til at virke, hvis den nu pludselig skulle slukke. Tiden sneg sig bare sååååå langsom, åh bare så langsom, så nu mente Tinnitus at lyset udenfor var som den skulle være for at lemmen gik op, Han satte i et vældigt Kykkelig Kyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyy og sandlig, om ikke lemmen ganske langsomt begyndte at glide op.
Nu kan det nok være at alle kom ned på gulvet og ikke som det ellers var normalt, begyndte at få noget morgen mad, nej alle ville ud og det på én gang. Der var en massen og en skubben for at komme ud. Faktisk skete der det, at Tinnitus og Hulda kommer til at spærre for udgangen, de sidder faktisk fast. I deres iver for at komme ud, kommer de til at presse sig ud samtidig og da de begge forventer den anden lige venter lidt med at gå frem, går, nej presser de sig frem samtidig og med det resultat, at de klemmer sig fast. Men ikke nok med det, så forsøger Unge Stig at komme op over dem og ud, men drt gør det bare værre, for nu sidder de alle 3 klemt fast. De der ikke nåede hen til lemmen først, er nu fremme og presser på for også at komme ud.
STOP; STOP, råber Tinnitus "Hold op med at skubbe" " vi sidder uhjælpeligt fast". Der bliver en kaglende og en skræppen af den anden verden, Fru Gak (Hr Gak manglede) kommer forskrækket tilbage fra græsplænen i en hulens fart "Hvad sker der dog, hvad er det for en larm" råber de. Larmen får også de to gårdkatte til at komme ilende til, for så megen larm, har de ikke længe hørt. Nu kaglers der og skræppes der af den anden verden, selv kattene begynder at hyle op, for de vil da også gerne give deres besyv med, selv om de ikke er klar over hvad der egentlig sker.
Så går døren op til huset hvor manden i træsko og damen i termokedeldragten sover om natten, og ud kommer damen - men IKKE i termokedeldragt - hun har sutter på og har lige nået at slå en frakke om sig. Hun er naturligvis blevet tilkaldt af alt den larm. Hun er helt hvid i ansigtet af skræk, for hun er af den overbevisning, at lemmen ikke lukkede efter hun forlod hønsehuset i aftes og at ræven nu er på spil.
Det er aldrig sket før, at Tinnitus har set hende komme i sådan en fart, han bliver så forbavset, at han lukker næbet, det samme sker for alle de andre og alles øjne vender sig mod damen i ---frakken - hun falder lige så lang hun er over det lille juletræ, som manden i træsko havde været ud og fælde i går aftes, mens hun satte strøm p automatikken i hønsehuset.
Han havde ved hjælp af en pandelampe og en økse, været ud i urtehaven, for at fælde et lille grantræ, granen havde han en helt bestemt ide med hvad den skulle bruges til, og som han ville overraske både damen i termokedeldragten og hendes elskede høns med. Men uheldigvis havde han efterladt træet, midt på gårdspladsen og desværre lige der hvor damen i termokedeldragten nu kom løbende i sine morgen sutsko.
Nu sås manden i træsko i døren ind til huset, han kunne ikke skjule en dyb latter, der kom helt nede fra lungernes dyb. Han lo af hjertes lyst og gik frem mod træet med den nedlagte dame. Hun vendte ansigtet mod ham og så begyndte hun også at grine, så det var en fryd.
Tinnitus, Hulda og unge Stig kikkede med underen på optrinet, de kunne ikke rører sig en tomme, de sad virkelig fast.
Nu hjalp manden i træsko den uheldige dame i termokedel......nå nej .....frakke, op på benene igen. "Hvorfor ligger der et juletræ her ?" spurgte damen i termokedeldragten og så undrende på sin mand.
Ja, jov ser du, jeg havde tænkt at.....Længer kom han ikke før damen i termokedeldragten vendte sig om og sagde "Åh, Gud - det er jo mine kære Høms jeg var på vej ned til - kom".
De satte i løb ned til hønsehuset med hjertet helt oppe i halsen, havde ræven nu......Nej- se der, har du set de 3 fjollehoveder i åbningen - Damen i termokedeldragten havde straks set, hvad der var galt og nu begyndte hun at le, dels af glæde over at der ikke havde været besøg af ræven og dels af det komiske der var i, at de tre hønsebasser åbenbart sad fast i åbningen.
Hun fik hurtigt åbnet ind til hønsegården og gik hen til sine fastsiddende dyr. Hun rakte hænderne ud efter dem, for at hjælpe dem fri. Tinnitus blev faktisk både lidt flov og lit vred, vred over at hun grinede af dem, så han hakkede ud efter hende.
"Så, så du, jeg vil jo bare hjælpe jer fri" sagde damen i termokedeldragten og skubbede blidt til alle tre, så de kunne komme fri, ved at blive skubbet ind igen. Det gjorde udslaget, alle kom fri og nu gik de mere roligt til værks, de gik ud en for en. Da lågen stod åben, var de straks på vej hen mod den, men så kan det nok være, at damen nu uden sutsko, for dem havde hun tabt på vejen efter faldet over juletræet, kom retur og ud af hønsegården og fik lukket lågen.
Så gik hun op mod huset, hvor hun så manden i træsko tage det lille juletræ og bære det over mod værkstedet. "Hvad skal du nu" spurgte hun. "Kom" sagde manden i træsko "kom", så skal jeg vise dig hvad jeg har fået af ide, med dette træ.
Damen i termokedeldragten kom til at se ned af sig og fik mere travlt med at komme ind, for hun var ikke bare beskidt, men hun frøs også. "Jeg skal lige ind og ordnes og have noget tøj på, så kommer jeg".
I hønsegården var der travlhed, alle skulle rundt og se alt det de havde savnet så længe. Selv om der ikke var så meget plads, da noget jo var hegnet fra, så var det alligevel vidunderligt, igen at kunne få jord under neglene og rode rundt i alle de blade der lå over alt.
Efter nogen tid gik døren op tik værkstedet og ud kom manden i træsko sammen med damen i termokedeldragt. I mellem sig bar de det lille juletræ, men det havde ganske skiftet udseende. Nu kom de hen til hønsegården, åbnede lågen og trådte ind med træet. De stillede det midt i gården og hvilken glæde var det ikke. Her havde Tinnitus forberedt sig og sin flok på, at i år skulle de ikke danse omkring juletræet der står i gården, men bare på den forkerte side at hegnet, nu hvor de er sat en andet op.
Alle - undtagen den evige skruk Maude - stimlede sammen omkring det lille træ, som ikke var så lille endda, når det sås fra en hønsehøjde. Nå og ih, lød det fra alle sider.
På træet var der placeret menneske pynt, men ikke helt som det plejer at se ud. Træet havde rigtig mange kugler, som manden i træsko åbenbart havde lavet uden at nogen havde opdaget det. Det var fyrretræskogler, der var dyppet i en gryde, hvor han havde smeltet kokus fedt og blandet det med solsikkekærner, valnøddekærner og rosiner.
"Se kære Tinnitus, lille Gerda, Unge Stig og alle Jer andre, her er vores julegave til Jer", sagde damen i termokedeldragten, for den havde hun fået på igen. "var det ikke en overraskelse" . Det måtte de jo give hende ret i. Efter at manden i træsko og damen i termokedeldragten var vendt tilbage til huset, fik alle travle med at finde deres julepynt frem.
For i hønsegården var der masser af flotte blade, som kunne bruges til at pynte træet med. Tinnitus viste godt, at det var en uskik at pille fjer af sig, men i dagens anledning tillod han sig at tage en af sine smukkeste halefjer og placerede den på en af grenene. I den nedgående sol, skinnede halefjeren i de smukkeste blå og grønne nuancer. Fru gak kom også med nogle af hendes blade til træet. Hun kunne ikke forstå, men Hr Gak var forsvundet her til morgen, hvorfor skete det hvert år for hende ?, Altid skulle hun tilbringe julen alene. Men så kunne hun jo glæde sig til nytårs aften, for så kom der vel som sædvanlig en ny Hr Gak. Nytåret skulle hun så aldrig gå alene ind i.
Nu skulle Tinnitus lige ind og se til den evige skruk, Maude - Hun lå der med sit hvide bryst og mellem det og halmen kikkede 10 små sorte hoveder frem. "Til lykke Maude, med de små" sagde han og "her er der en lille gave fra mig". Maude tog imod en lille fine gren - hvor var den smuk. "Tak" "rigtig mange tak, for gaven" Sagde hun. Tinnitus smilede til hende og hans faderhjerte struttede at stolthed - hvad han ikke viste var, at........
Ude ved træet var alle ved at gøre sig klar til at danse omkring juletræet. Oppe fra huset sås damen i termokedeltragten (nu skiftet ud med en smuk rød kjole med et nissemotiv på) og manden i træsko, nu skiftet ud med et par varme sutter hæve rødvinsglasset og skåle ud mod hønsegården.
Tinnitus sluttede sig til de andre og nikkede venligt op mod huset og skævede til alle hans små smukke gaver til alle, som lå klar til udlevering, når de havde danset omkring juletræet. "Men først skal det vises siden skal det spises".
Glædelig jul fra os alle til alle Jer