Jeg har læst med her på sidelinien - med stor interesse.
Jeg er simpelt hen begyndt at føle mig torskedum når jeg går i brugsen for at købe æg - med hønsegården fyldt op hjemme i baghaven. Intet mindre!
Jeg ønskede mig i mange år et lille hønsehus med plads til fire-fem høns - med det ene formål at kunne levere æg til egen husholdning. Hmmm!
Virkeligheden blev jo, at jeg hurtigt fik smag for at prøve noget mere race-agtigt, og jeg har da ikke fortrudt et eneste sekund af tilværelsen med de dejlige silkehøns. Men ÆG!!!!!!!! Til køleskabet!!!!!!!!
DET er de skisme ikke leveringsdygtige i
Så jeg har også truffet en beslutning. Til foråret vil jeg supplere min silkeflok (og de fire marankyllinger af foreløbig ukendt køn) med nogen ordentlige æggehøner.
Jeg har i en kort periode haft hellevadhøns, og jeg overvejer at købe rugeæg eller hønniker derfra om et par måneder. De er rolige og omgængelige, fremavlet med henblik på at udvikle en stærk og sund høne med stor modstandskraft mod sygdomme. Beregnet til økologiske hønserier.
En af dem, jeg havde, rugede et hold kyllinger ud - så noget af grudinstinktet er i hvertfald bevaret. (De druknede desværre under en kraftig oversvømmelse - ja, det passer altså - så det blev lejligheden til at prøve silkehøns i stedet for.)
De giver ikke slet så mange æg som de egentlige hybridhøns. De er krydsninger mellem new hampshire og hvide italienere. Om de kan kaldes race-høns er nok tvivlsomt, men de er dejlige og gode æglæggere. Og jeg glæder mig til at smage et hjemmeavlet blødkogt æg, der er stort nok til at te-skeen kan gå derned. Igen.
Jeg kan også læse, at australorps er rigtig gode æglæggere. Så måske skal jeg lige undersøge lidt om dem inden jeg beslutter mig.