Vores gårdmisser er mere end gode til at fange mus og rotter. Min lille lommefilosofi er at killinger efter disse musefangere bliver ligeså gode som deres mødre.
De første katte vi fik, da vi flyttede på landet, anede intet om, hvorfor de var anskaffet, musene kunne rende rundt omkring uden risiko
Sidenhen kom der andre til og de børn efter en norsk skovkat var og er fantastiske.
Vi har så selekteret lidt hen ad vejen og undgået dem der også fanger fugle, hvilket har resulteret i, at vi kan have vore små kyllinger i fred, det med fjer har simpelthen ingen interesse.
Mine små englændere er vokset op i slyngelstuen sammen med katte og killinger og kunne så let som ingenting være blevet ædt.
Den ene af vore hunkatte havde lidt det svært med svalerne, hvilket jeg var ked af, hun er nu deporteret til en anden gård, hvor hun skal være musefanger, hvilket hun også er god til.
Så find nogle katte efter forældre der bare kan det der, så er du mest sikker og jeg skynder mig at sige, at selvfølgelig kan andre katte også stadigvæk have instinkterne i behold, men det modsatte kan være tilfældet.
VH Gunni.