Jeg har kun haft mine dværgwyandotter siden maj, men jeg vil da gerne fortælle, hvordan mine høns er at have gående.
Jeg har lige nu en hane, tre voksne høns og 6 kyllinger på ca 8 uger.
Min hane er meget rolig og utrolig rar. Når han og hønsene går ude i haven har han dog det største besvær med at holde styr på dem. Skrukken og kyllingerne vimser rundt så resten ikke kan følge med, de to andre høns går deres egne veje, nogle gange sammen og ret tit alene, så hanen render rundt og prøver at være hos dem alle på én gang. Men når han kalder på dem, når der fx. sker noget farligt, så lytter de alle og løber hurtigt hen til ham. Da skrukken besluttede at flytte op på pinden i hønsehuset, da kyllingerne var kun 4 uger gamle, tog han en kylling under hver vinge og varmede dem. Han galer ikke meget, selvom der er mange haner i nabolaget, og hans gal er ikke højlydt, nærmest lidt hæst. Så vi hører ikke meget til ham. Han er meget kærlig over for hønsene og er med hver eneste gang en høne skal lægge et æg, dertil er næsten hvert æg, der bliver lagt, befrugtet, så han gør sit arbejde godt!
Min skruk har været en stabil ruger og en god kyllingemor (bortset fra at hun flyttede lidt tidligt op på pinden). Hun er lige begyndt at lægge æg igen og selvom kyllingerne er 8 uger gamle, så tager hun sig stadigvæk af dem. Jeg turde ikke have kyllingerne med flokken fra starten af, da jeg havde hørt at der kunne blive problemer, men da de kom ind i flokken ved 3 ugers alderen var der ingen problemer. Jeg vil ikke have betænkeligheder ved at lade skrukke gå med flokken fra starten næste gang.
Skrukken er den højeste i hirakiet og kyllingerne har vidst fået den opfattelse at de også er højt i hirakiet, de finder sig ikke i hug fra den laveste høne i hirakiet, de hugger tilbage. Socialt tror jeg de fungerer som de fleste hønseflokke. Den stærkeste høne er ikke urimelig over for de andre høner og udover at den laveste høne lige nu er lidt presset, så fungere flokken ret godt.
Da jeg fik hønsene var de ca 1 år og ikke tamme. Nu kommer de hen til mig, når jeg viser mig i haven. I dag spiste alle kyllinger, hanen, skrukken og den laveste høne (hun fik et par hak af skrukken) korn af min hånd for første gang. Vi har en hund, som kan gå forbi dem på ca 1 meters afstand, før de synes at det er uhyggeligt og min søn på 9 måneder kan komme ind på en afstand af en halv meter af dem, på trods af at han råber højt og fægter vildt med arme og ben af ren begejstning over dem.
De er gode at have som fritgående havehøns. De kan godt flyve, men gør det ikke. Vi har et hegn om haven på mellem 1-1,20 meter og de er aldrig fløjet ud af haven. De spiser hjertens gerne de lækre sommerblomster og stauder, især hostaer, men de skraber ikke meget og bortset fra halve blade og klatter over det hele, så kan det ikke ses på haven, at de går frit flere timer om dagen.
Det er høns jeg er gald for at have, men de lægger meget små æg og har ikke meget kød på kroppen, så jeg har dem kun for hyggens skyld. Jeg har anskaffet mig australorps for æggene og kødets skyld, men det er en helt anden historie.
Nu har jeg jo skrevet en halv roman, det hele kan næppe komme i leksikonnet, men der nå meget gerne "klippes" i teksten.