Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Jette Jensen efter 18 Marts , 2020, 16:38

Titel: Hjælp!! Rotter
Indlæg af: Jette Jensen efter 18 Marts , 2020, 16:38
Hej alle.

Da rotter står i vejen for mit hønseindkøb ønskes gode råd.

Jeg har selvf. været i kontakt med kommunen og han har sat smækfælder her og der og pt. har vi haft en giftfælde stående en hel måned, uden at rotterne er væk. De har endda gravet en gang langs terrassen og hen til kassen … jeg vil jo også helst af med giftfælden. Vi fangede en rotte i en Harald Nyborg-trådfælde, men vores dansk-svensker er åbenbart blevet så rusten, at rotten undslap....

Har nogen erfaring med elektriske fælder? Jeg kan se de ikke er så dyre. Hvis de er effektive, kan jeg jo opfordre kommunen til at indkøbe nogen.

Gode råd ønskes, på forhånd tak.

Hilsen Jette
Titel: Sv: Hjælp!! Rotter
Indlæg af: Hans-Kurt efter 18 Marts , 2020, 23:24
Fælder kender jeg ikke noget til, men da jeg havde et KÆMPE angreb af rotter forrige år, blev fodringsstrategien lagt HELT og ALDELES OM .

ALDRIG foder tilgængelig 24/7

Jeg fodre ikke i hønsehuset mere - i hvert fald sjælende - og kun med så meget at der bliver spist op HVER GANG.
Fodre ude og kun lidt og tit, og der må aldrig ligge noget spiseligt når hønsene er på pind.

Det virker rigtig godt, der kommer en rotte en gang imellem, men den slår sig ikke ned.

Det tog over et ½ år at slippe af med rotterne den gang og store mængder af gift   
Titel: Sv: Hjælp!! Rotter
Indlæg af: demi efter 19 Marts , 2020, 00:04
Husk også at ikke lade din hund eller evt. katte jagte rotterne når i bruger gift, da giften ikke umiddelbart slår rotten ihjel, og stadig vil være aktiv hvis rotten så bliver spist af et andet dyr som så også kan blive slået ihjel af giften, ved indere blødninger.
Titel: Sv: Hjælp!! Rotter
Indlæg af: torsholt efter 20 Marts , 2020, 18:34
Kan ikke anbefale de elektriske fælder, som kortsluttede så snart en mus fik stød og lækkede urin.  Dvs. at fælderne ofte stod blinkende og hylende indtil man fik slukket for dem.  De tåler ikke det mindste fugt heller ikke fra lokkemaden.  Jeg fik med stort besvær mine penge tilbage og bruger nu kun kommunens rottefængere og mine to hunde  :)
Titel: Sv: Hjælp!! Rotter
Indlæg af: Gok efter 20 Marts , 2020, 19:24
Husk også at ikke lade din hund eller evt. katte jagte rotterne når i bruger gift, da giften ikke umiddelbart slår rotten ihjel, og stadig vil være aktiv hvis rotten så bliver spist af et andet dyr som så også kan blive slået ihjel af giften, ved indere blødninger.
Desværre er problemet meget større for de vilde dyr, for vi udrydder dem! Ugler, Musvåger, Tårnfalke, mår, Ilder og mange andre, spiser de rotter og mus, som vi har svækket med "Musekorn" som giver indre blødninger.
Jeg mener at kunne konstatere, at Natuglen er gået meget tilbage her hvor jeg bor. Jeg har tidligere kunnet glæde mig over deres natlige lyde, som nu desværre er blevet en sjældenhed.
Problemet er sandsyngligvis det samme for alle andre rovdyr, som spiser gnavere.
Titel: Sv: Hjælp!! Rotter
Indlæg af: Schliemann, Viben efter 20 Marts , 2020, 21:27
Som Hans-Kurt også skriver, væk med foderet, giv kun lidt ad gangen.
Jeg har også haft rotter lige indtil jeg satte foderet ind i deres huse om natten, kun i de huse hvor jeg er sikke på at de ikke kan komme ind, vildtfuglene for også kun mad om dagen, det bliver sat væk i en tønde.
Der gik kun en uge så var de væk.
Mvh Viben
Titel: Sv: Hjælp!! Rotter
Indlæg af: Hans-Kurt efter 20 Marts , 2020, 22:02
Det er vist rigtigt det med rovfugle og forgiftede rotter og mus. Her hos mig er natuglen fortsat i vigør, det samme gælder Glenten og Musvågen. Mine katte som tager mange mus og også en rotte a og til, har det fint nu på 12 år. Men om der er sket dødsfald ifm med rottebekæmpelsen hos mig - ja det kan jeg ikke helt afvise, men håber det ikke.
Det var svært med de sidste rotter, det siges at være han rotter, som våger over det sidste foder(giften altså), når så han dør, overtager den næste i rækken giften og sådan fortsætter det til den sidste dør.
Titel: Sv: Hjælp!! Rotter
Indlæg af: Alice efter 21 Marts , 2020, 22:24
Jeg har også et rotteproblem. Kontaktede Anticimex, som her i Sverige udrydder skadedyr (mod klækkelig egenbetaling; mange tusind kroner). De kom med 2 giftfælder + 1 smækfælde. Ikke en rotte har gidet se på de fælder.

Selv har jeg købt 2 bur-fælder (du skal selv aflive rotten) + 11 forskellige smækfælder. Til nu har jeg fanget 49 rotter.
 
Har købt rottesikrede foderautomater, men dem kan hønsene ikke finde ud af, så nu bliver der sat tønde over foderautomaten, når hønsene er på pind.

Desværre bor rotterne under det dobbelte gulv/loft mellem hønsehus og høloft. De kommer aldrig på høloftet (intet hø), hvor kattene kunne fange dem. De bygger rede i isoleringen i væggene. Skraber spandevis af rockwool ud!

Man må jo ikke fodre udendørs. Rotterne stjæler æg også midt på dagen, så jeg må kontrollere rederne mange gange hver dag. Det er bare så træls, men udryddes skal de!

Som madding i fælderne virker Nutella bedst. Til nu har jeg brugt 1/2 kg Nutella + ekstra chokoladesovs.

Gode morderiske tips er velkomne!
Titel: Sv: Hjælp!! Rotter
Indlæg af: Marie1 efter 22 Marts , 2020, 10:17
Hvilke af fælderne virker bedst?
Titel: Sv: Hjælp!! Rotter
Indlæg af: Hans-Kurt efter 23 Marts , 2020, 19:41
Hvis rotterne har flere fældetyber at vælge imellem vælger de naturligvis den med det bedste foder - og der er naturligvis den med det søde lokkemad. Jeg vil kraftig advarer mod at etablere en buffe  - lad kun en fældetybe være tilgængelig. Og husk, at de sidste rotter er svære at fange. Det er normalt en hanrotte som våger nidkær over det sidste foder.
Titel: Sv: Hjælp!! Rotter
Indlæg af: Alice efter 23 Marts , 2020, 23:09
Jeg har 2 bur-fælder. Der har jeg fanget de største rotter, men  en gang var der 7 unger i en fælde! Ellers er smækfælderne effektive, især når jeg sætter dem op flere ved siden af hinanden, så rotten er nødt til at jokke i en af dem. Det er de helt enkle - og billige -smækfælder med fjeder på et bræt (pas på fingrene). Det skal være med et bræt af træ. Plastik smækfælderne smækkede alt for nemt, og ofte gik de i stykker.

 I alt har jeg 12 fælder i mange forskellige udformninger. Har fanget rotter i dem alle altså med undtagelse af rottemandens, som ikke er med i statistikken af samme grund.

Jeg bruger samme lokkemad, Nutella blandet med chokoladesovs, i dem alle. Jeg har prøvet andre ting, men det virkede ikke. Fordelen ved den bløde Nutella er, at rotten ikke snedigt kan trække den til sig; en lille "smagsprøve" placeres ufarligt, dernæst en godbid, hvor fælden smækker. Fælderne placeres, så de er farlige ligegyldigt hvilken vej rotten kommer fra, derfor mange sammen.

Efterhånden pinligt at købe ind i det lokale supermarked! 
I dag har jeg fanget nr. 50!
Der er desværre flere tilbage.