Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Holde styr på æglægning fra forskellige mødre  (Læst 4738 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline KragenDK

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 109
Holde styr på æglægning fra forskellige mødre
« Dato: 02 Oktober , 2016, 15:31 »
Hvad er jeres erfaring mht at holde styr på hvilke høner der lægger ær hvor i en blandet hønseflok, hvis man nu gerne vil holde styr på præcis hvilke mødre der har lagt de enkelte æg?

Jeg har læst et sted at normalt anbefaler man en redekasse hver 3-4 høne, dvs at de normalt bare lægger æg i en tilfældig redekasse og smutter igen?

Kan man regne med at hvis man ser en høne bruge en bestemt redekasse, at hun så bruger den hver gang, hvis der er rigeligt med redekasser?

Eller er det eneste man kan bruge er den visuelle forskel på æggene fra høne til høne?

Jeg har en forhåbning om at hvis der er minimum en redekasse pr høne, at de så vil finde en og bruge fast, men ville det være naivt, eller måske kun gælde nogen af hønerne/racerne?

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Holde styr på æglægning fra forskellige mødre
« Svar #1 Dato: 02 Oktober , 2016, 16:15 »
Hønsene lægger helst æg i kasser, hvor andre høns lægger æg, og meget gerne hvor der i forvejen ligger en skruk. Det er jo smart, hvis man kan få andre til at ruge ens æg ud ;) Det er også derfor man kan narre sine høns til at lægge æg i bestemt rede ved at lægge snydeæg.

Som regel lægger de deres æg samme sted i en periode med æglægning. Efter endt skrukning eller pause, så skifter de nogen gange sted. De kan nu også godt skifte midt i en periode eller lægge æg forskellige steder.

Man kan ofte se forskel på æg fra forskellige racer, men det kan derimod være svært at se forskel på æg fra høner af samme race. Mine brahmaer fx er det umuligt for mig at se hvem der har lagt hvilket æg. Men hos mine to sussex kan jeg godt se forskel fordi jeg ved at Marie lægger æg uden pletter, og Duchess lægger æg med lidt pletter på. Men jeg kan så til gengæld efter jeg har fået Plymouth Rock, ikke se forskel på PR æggene og Maries æg.

Men ellers kan jeg racemæssigt sagtens skelne æg fra brahma, maran, sussex/PR, silkehøns, EA og mine blandinger af silke og EA. Så det er jo nok noget med at vælge nogle racer/stammer, hvor æggene er lidt forskellige.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline KragenDK

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 109
Sv: Holde styr på æglægning fra forskellige mødre
« Svar #2 Dato: 02 Oktober , 2016, 17:24 »
DVS at den sikreste metode have rigeligt med redekasser at vælge imellem og at kigge ind til dem jævnligt for at se hvilken høne der lægger æg hvor.
Lære hver hønes karakteristika at kende mht æggets størrelse og farve mm?


Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Holde styr på æglægning fra forskellige mødre
« Svar #3 Dato: 02 Oktober , 2016, 19:50 »
Lige nøjagtig 😊
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline KragenDK

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 109
Sv: Holde styr på æglægning fra forskellige mødre
« Svar #4 Dato: 02 Oktober , 2016, 20:32 »

Offline Rudy

  • Bruger
  • Indlæg: 2 812
Sv: Holde styr på æglægning fra forskellige mødre
« Svar #5 Dato: 02 Oktober , 2016, 21:08 »
Vil man være fuldstændig sikker, så kan det gøres ved at bruge kontrolreder. Det er metoden hvis der er høns i stammen med alternativ afstamning. Ellers må hønerne gå enkeltvis og hanen flyttes rundt (det har jeg ofte selv praktiseret) men det kræver et stort antal rum.

Offline KragenDK

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 109
Sv: Holde styr på æglægning fra forskellige mødre
« Svar #6 Dato: 02 Oktober , 2016, 21:33 »
Vil man være fuldstændig sikker, så kan det gøres ved at bruge kontrolreder. Det er metoden hvis der er høns i stammen med alternativ afstamning. Ellers må hønerne gå enkeltvis og hanen flyttes rundt (det har jeg ofte selv praktiseret) men det kræver et stort antal rum.
Hvad er kontrolreder?

Jeg har også planlagt at lave flere mindre hønsegårde i den samme med adskillelser.
Først var planen bare to.
En til høns og haner, og en til kyllinger, men i kraft af at jeg regner med at have en hane, og høner fra flere forskillige racer, så overvejer jeg at lave flere forskellige, muligvis 3 med høner, og så lade hanen gå på skift et døgn ad gangen.
De tre forskellige kunne så opdeles så der i hver kun var høner med vidt forskellige farver æg.
Lyder det helt tosset, eller går det ud over den sociale sammenhæng og befrugtningen hvis hanen kun er i hver indhegning hver anden eller tredie dag?

Offline Rudy

  • Bruger
  • Indlæg: 2 812
Sv: Holde styr på æglægning fra forskellige mødre
« Svar #7 Dato: 02 Oktober , 2016, 21:38 »
En rede hvor der er konstrueret en klap, der går ned når hønen går på reden. Jeg mener at have set en engang her på Forum, men kan sagtens laves selv, ligesom forsvindingsreder. NB: reden må ikke være for trang, da den jo skal vente på at blive lukket ud. Det er ikke en god metode, såfremt man ikke har muligheden for mange daglige tilsyn.
Metoden har jeg haft stor glæde/gavn af når der drives seriøs raceavl.

Lene Skelmose

  • Gæst
Sv: Holde styr på æglægning fra forskellige mødre
« Svar #8 Dato: 03 Oktober , 2016, 08:30 »
DVS at den sikreste metode have rigeligt med redekasser at vælge imellem og at kigge ind til dem jævnligt for at se hvilken høne der lægger æg hvor.
Lære hver hønes karakteristika at kende mht æggets størrelse og farve mm?

Det er hvad jeg gør. Har man mange høns er det nok ret svært at holde styr på. Jeg holder øje med hvilken høne der går på rede, tager ægget og studerer det når hun går af reden. For Australorps er der - i hvert fald hos dem jeg har - små forskellige i størrelse, form, overflade og farve. Det kan dog forandre sig i hønens levetid - så man skal nok gentage kontrollen. På den måde kan man også finde de bedste æglæggere.