Forum > Udstillinger, klubber og kolonier

Udlån af høns

(1/2) > >>

Jens Juhl:
Jeg ved godt at folk der kommer her har høns selv, men vil i så ikke godt give beskeden videre til de som godt kunne tænke sig at prøve at holde høns uden at de er sikre på at de binder sig for livet. Man kan låne høns gratis:
Man kan låne 3 høns gratis i 3 måneder, med et transportabelt hønsehus. Jeg vedhæfter et billede at det ene. Vi har lige nu 2 sæt. Der følge fodertrug og vandbeholder med. Man skal selv sørge for foder, og så aflevere det hele i samme stand som man modtog det. Hvis man bliver glad for hønsene og bygger et hønsehus selv, kan man beholde dem imod at man betaler for 3 til den næste låner.
Man skal bo i nærheden af Gladsaxe, eller omegnskommunerne. Man skal også selv være med til at hente dem hos den seneste bruger. Lige nu er ventelisten ikke særlig lang, men erfaringsmæssig er den det omkring april.
Udlåner er: Lokalagenda 21 Gladsaxe v/ Jens Juhl slotsherre@hotmail.com

Tommy Andersen:
Hej

Det lyder som en rigtig god ide.

Det kan næsten kun være dværghøns i har i husene eller???


Tommy

Annette S.:
Det er simpelthen en kanon idé Jens :D

Hanne:
Ja det burde være landsdækkende!!

Jens Juhl:
Vi bruger "Lomann" eller andre æglæggere til udlån. Vi har prøvet med dværghøns, men det har ikke været lykken. Når de 3 måneder er gået siger folk: "Ja de er såmend meget søde, men,," De lægger for lidt æg, og dem vi har brugt var ikke så tamme og børnevenlige som folk ønskede. Der var stort set ingen der fortsatte med hønsehold efter 3 måneder. Så testede vi et hold med den glade æglægger "Loman". De lægger masser af æg, og er så nemme at gøre tamme, og siden da har vi haft succes med udlånet. Ud af de 20 sidste har 19 lånere høns i dag.
Hønsehuset er 2,2 x 1,2 meter. Hønsene bor på 1. sal om natten. Der er også æglægningsrede. Mange af vore lånere har en lille løbegård til dem ved siden af. Det andet bur vi har er større, og desværre også tungere. Det kan klappes sammen for at komme ind i folks havelåger. Vi er jo i byen.
Jens

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version