Forum > Transport

Turistinformation

(1/5) > >>

Lone:
Som sælger af fjerkræ kan man også gøre lidt for at 'sælge' andet end fjerkræet, f.eks. ved at gøre opmærksom på noget seværdigt i området. Og som køber kan man også søge lidt efter oplevelser på ruten eller i nærheden af sælgeren. Jeg synes da, at kan man få både en oplevelse i en afkrog af vores lille land og samtidig få sine fjerkræ-ønsker opfyldt, har turen (og brændstof til bilen) haft sin berettelse.

Jeg har da haft glæde af at se Strandingsmuseet ved Thorsminde (Sct George, engelsk krigsskib, der havarede, glimrende museum) og Vindmøllerne ved Østerild (kæmpe maskiner og imponerende, selv om jeg egentlig ikke synes, de burde have været der, men det er noget helt andet. Vi har så mange spændende steder at besøge her i landet, så det er bare at bruge internettet og lede lidt.
Og manden her ved, at skal han lokke mig et sted hen på udflugt, skal jeg bare have tid til at organisere et 'fjerkræ-formål' også - så er rejsen planlagt!
Måske skulle vi lave en tråd med udflugtsmål i alle vores afkroge af landet. Ofte er os, der bor der, de bedste til at kende og anbefale gode steder at se og opleve.

Vikkelsø:
Hej Lone.

Jeg synes, at du skal have et svar på dit initiativ, så nu får du mine tanker om det.

Min første tanke var, at det var da en fantastisk idé! Jeg kan godt lide tanken om at se lidt af landet, når jeg nu alligevel er ude at køre.

Min næste tanke var så, om jeg ville få det gjort...når jeg tænker tilbage på de gange, jeg har hentet kyllinger (det har jeg kun gjort to gange indtil nu), så har det fyldt så meget i min bevidsthed, at jeg simpelthen ikke kan forestille mig, at jeg skulle på sightseeing i samme omgang. Det har bare handlet om kyllinger!

Det kan dog sagtens være, at det ændrer sig, når jeg har prøvet det flere gange, og det ikke optager hele min tankevirksomhed. Så kunne jeg godt forestille mig, at det kunne være sjovt at se et eller andet på vejen. Jeg vil i al fald tage idéen til mig og huske den, næste gang jeg skal køre langt efter kyllinger eller andet.

Tak for idéen!

GokkeLotte:
Jeg synes også, at det er en god ide  :) Meen Fanø kan alle Google og få tonsvis af info- desværre også om færgeprisen :P..... Håber på indlæg fra flere fra knapt så turistede/netpromoverede områder i landet. Hvis man er vant til at gå længere strækninger, kan man jo nå langt omkring- selv fra en tog- el. busstation og uden bil  ::)

Lene Lestat:
Da jeg hentede nogle af mine første Brahma var det i Tønder og det kombinerede vi med at besøge en opdrætter mere samt gå i Kolding Storcenter. (måske ikke lige en turistattraktion, men vi fik da shoppet).

Så jo jeg prøver for det meste at kombinere det, evt. også med udstillinger/arrangementer i andre klubber eller med besøg hos venner/familie.

Lene Lestat:
På Lolland er der jo Lalandia og Knuthenborg som de største udflugts mål. Endvidere er der også Frilands Museet i Maribo, Og når man så er på Lolland, så er der ikke langt til en Shoppetur til Tyskland.

Middelaldercentret ved Nykøbing F. og krokodille Zoo i Eskilstrup  på Falster er også spændende at besøge.

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version