Forum > Hyggesnak

Fjerkræ bøger

(1/18) > >>

Ditte:
Jeg vil fortælle om de bøger jeg har og hvordan jeg bruger dem og hvad jeg synes om dem. Hvis andre er uenige synes jeg de skal skrive det så vi får så mange vurderinger af materialet som muligt.

Det skal lige siges at jeg generelt læser meget extensivt, dvs. jeg forholder mig kun til de dele i en bog der passer til de forhold jeg har og måle enheder ser jeg stort på og tilpasser til hvad jeg synes.

Først og fremmest:
Jørgen Liljensøe: Den store hønsebog
Det er nok mest for introduktionen til det rare ved hønsehold og det er billederne og historierne. Det er lidt som Søren Ryge. En bog jeg vender tilbage til igen og igen, når jeg skal hygge mig eller lige inspireres til noget indretning. Jeg er meget glad for den, især fordi den beskriver rigtig mange racer med meget smukke fotos. En rigtig billedbog.

Dr. Geoffrey Eley: Høns i haven
Den første bog jeg købte og jeg har aldrig brugt den. Den får det til at fremstå meget svært at holde høns og går meget op i tegninger af præcise mål for bygninger og gårdmiljøer. Det bedste  jeg kan sige om den er at den ikke fylder ret meget...

Flemming Schiøtte: Det rimelige hønsehold
Har du høns og har haft dem længe nok til at du føler dig tryg ved det skal du have denne bog.Den er gammel og  lidt svær at komme i gang med fordi den er skrevet lidt kringlet men det er guld der bliver udtrykt. Flemming beskriver hvordan man holder høns forsvarligt, så dyrene trives optimalt. Der er fokus på sundhed og naturlighed. Absolut guld!

Stefan Hestnes: Succes med høns i haven
Lidt ala Liljensøe, bare med færre billeder. Det man måske ikke kan finde i Liljensøe kan oftest findes i Hestnes. Samme begejstring, og hyggelige billeder. En rigtig god, lille bog!

Liljensøe: Havehøns
Hvis man gerne vil have Liljensøe men ikke har behov for billederne og ikke vil give så meget for en bog kan denne bruges. Der står stort set det samme i den. God som introduktion til hønseholdet.

Chuck Petrie: Why ducks do that
Så er vi kommet til ænder og  det har jeg kun fundet på engelsk. Jeg søgte efter en bog der ville afdække noget af ændernes detaljerede sprog og troede jeg havde fundet det, men den beskriver hvorfor de trækker og putter hovedet under vand og den slags. Øv øv. Men hvis man gerne vil den slags er den sikkert meget god, jeg har ikke brugt så meget tid på den.

Chris & Mike Ashton: The domestic duck
(Den står i reolen ved siden af The domestic dog :D) Den er pløjet igennem nogen gange. Den beskriver især racerne, deres oprindelse og hvordan man udvælger udstillingsdyr.
Derudover er der fremragede kapitler om pasning og pleje, mest med henblik på de store andehold med udstilling for øje. En rigtig god bog.

Dave Holderread: Storeys guide to raising ducks
Liljensøe! Hyggelige anekdoter i små bokse uden om teksten, racebeskrivelse, og den generelle pasning. Igen dog udfra de helt store andehold med udstilling for øje. Der er dog også lidt om forholdene til de små hold som ikke er så meget anderledes. Der er også afsnit med opskrifter og hvordan man kan bruge fjerene.


Jeg savner gode bøger om duehold og om gæs og om naturligt foder til ænder.

Helen Ørndorf:
Godt indlæg Ditte
Det er rigtig der er ikke så mange bøger om ænder, men de findes, men nok mest på engelsk ja.

Flemming Schøittes bog Det Rimelige Hønsehold har stået på mine hylder siden en gang i 70'erne og jeg læser den ret jævnligt.

Patricia:
Jeg er glade for de Hønsebøger jeg har købt (på auktion qxl.dk)
Så jeg har også fået dem til en rigtig god pris :)

Høns i haven, af Hilbert Jensen
Havehøns, af Jørgen Liljensøe
Det rimelige hønsehold, af Flemming Schøittes

Jeg kigger tit i dem når der er noget jeg er i tvivl om, meeeeen jeg spørg nu også alligevel her i forum. hvor jeg har fået meget hjælp, tak for det.

Mette Nygaard:
Uha ja,
Schiøtte's: Det Rimelige Hønsehold og Liljensøe's: Havehøns¨
er også blandt mine favoritter.

Fik en ny hønsebog i julegave (som jeg havde kigget i maaaaaaange gange nede hos boghandleren).
Den hedder
"Alt om høns" og er af skrevet af to englændere.
Jeg faldt først og fremmest for de mange fine og finurlige billeder, men bogen er desuden yderst informativ.

Lomo:
Tænk... jeg synes, at den er elendig! Men billederne er flotte!

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version