Da jeg sidste år erfarede, at en del af mine haner havde disse gyldne fjer blev jeg lidt ærgerlig og for mig var det dengang en misfarvning. Imidlertid synes jeg faktisk de to farver klæder hinanden godt, så mon ikke jeg beholder en stamme og ser om jeg kan få lidt mere gyldent på dem, altså fuld sadel f.eks.Jeg skal afholde mig fra at kalde dem isabellfarvet, men måske kan vildtfarvet tillades i stedet.
Så ændres min opfattelse jo fra at være en misfarvning til en ønsket, men kun der hvor det behager mig
Det er jo aldrig nemt at avle og det kræver spil´me da god plads.Ti nye bokse er ved at blive gjort klar, så jeg kan beholde en del dyr og først og fremmest holde dem adskilt. Lur mig om ikke den anden side af stalden også skal med på et tidspunkt.
Jeg har rundt regnet lige for tiden omkring 70 lavendelfarvede ungdyr + de tværstribede , sorte og hvide, mange af dem uden guld, det svære ligger så i at finde ud af hvilke høner der er fri og hvilke der har det gule islæt.Det må tiden vise, nogen af dem vil inden længe begynde æglægning, så er det bare om at komme igang med næste generation.
Endnu engang Tak for dine oplysninger, det forbavsede mig, at den isabell er en mutation, men jeg har som sagt læst mig til, hvordan de har gjort med silkerne i USA, men igen så taler vi jo om forskellige gener som jo ikke kan arbejde sammen.
Her er det så igen, at det er så ærgerligt med det rod der er i hønsene når det gælder afstamning, der kan ligge alt muligt bag uden, at man ved det. Nogle af hanerne fra England ligner til forveksling små dværghøns af en eller anden art, men de har en vidunderlig farve, både på fjer og dem med fejlkam også på hoveddelene.
VH Gunni.