Hej Leif.
Jeg har ikke haft almindelige eller Dansk Landsvin , men derimod hængebugssvin. Jeg havde voldsomme problemer med at holde dem i indhegningen - indtil jeg fik strøm på hegnet ! Og selv det tjekkede de med jævne mellemrum - det kunne jo være farmand havde taget stikket ud ?
Ikke langt herfra bor en svineavler med frilandsgrise i stor stil - og 2 kæmpestore hunde hos dem døgnets 24 timer. Jeg talte kort med ham og han bruger et meget strømstærkt hegn , den nederste strømførende er kun mellem 10 - 15 cm over græsset og meget stram.
Alle grise er meget stærke dyr , de vælter nemt ting , der tilsyneladende altid har været stabile til andre formål inden for dyrehold , bliver de bange kan de faktisk springe pænt højt - så det hele skal være lidt bedre lavet end ellers.
Endvidere fortrød jeg bitterligt , jeg ikke havde lavet en lille fold de kunne spæres inde i : fra nummer 1 var fanget til nummer 6 , gik der 4 dage ! De anede uråd med det samme , den største tog den lige durk gennem strømmen - vrooom resten bagefter ...
Næste gang jeg skal have grise , vil jeg bestemt bruge både livrem og seler
Men det var en god oplevelse at have dem