Tak for opbakning og trøst, både da de var undervejs, men også nu hvor jeg står tilbage med en flad og trist fornemmelse.
Men nu ved vi da, at det kan lykkes at få forældrefuglene til at udruge vagtelungerne.
Jeg må jo tænke på nogle af de tråde, jeg har læst fra Bjarnes hånd, som også har været fyldt af håb, glæde og skuffelser....og så glæde igen, når det endelig lykkedes.
Vagtler er bestemt værd at holde, de er sjove og kønne og en stor udfordring.
Om det lykkes med en rugning igen i år ved jeg ikke, men næste år er mit drivhus nok også blevet gennemtørt i bunden, så der er chancerne sikkert bedre.