Umiddelbart kunne jeg godt tro at vagtler vil give lyd i forhold til kyllingerne, for når det bare er hanen og hønen, der går sammen, kommunikerer de jo indbyrdes hele tiden. Det ved du vel noget om, Bjarne?
Nu ved jeg godt at det ikke er rigtig pænt at tale om skrukkelorte og vagtelprinsesser i samme sætning; MEN I skulle altså se nogle kæmpe skrukkelorte den lille vagtelhønepræsterer - og ildelugtende, man er slet ikke i tvivl om, at damen har været på potten, for hele drivhuset stinker, så er det bare frem med graveskeen, og få den gravet ned, det er sikkert fantastisk gødning
.
Hun ligger stadig fint på reden, og jeg har simpelthen ikke set hende af reden siden 5. eller 6. dagen! Selvfølgelig render jeg ikke derovre hele tiden, men jeg er da ret meget i haven, også fordi jeg kikker til mine høns mange gange om dagen, og så er jeg da også lige en smut forbi hønsehuset.
Så den der lysning af nogle af æggene, som jeg drømmer om, forbliver nok en drøm, der er mine wyandotter anderledes medgørlige: jeg kan bare stikke hånden ind under dem og låne æggene, hvis jeg gerne vil lyse dem.
Så jeg må pænt vente en uges tid endnu, før jeg får at se, om der er gevinst. Hvis nogen skulle være i tvivl, er det meget hårdt og alt for spændende at gå og vente på, at ens hvide bob white vagtler ruger deres kyllinger ud. Jeg er ikke engang helt sikker på hvor mange æg, der er, men jeg tror der er 11.