Puha, nu er jeg lige kommet op efter at vi har været til et forygende bryllup med min lillebror i aftes og nat. Nå men det var ikke det jeg vil skrive om.
Det er rigtig som Berit skriver at jeg havde flere vagtler til at gå sammen, da hun var oppe hos mig. Det var mest forskellige farver i Bob White vagtler, Blå Skælvagtler, Europæiske vagtler og en enkelt Califonisk topvagtel hane der gik i den store voliere. Kort tid efter var jeg dog nød til at sætte største delen af de Blå Skælvagtler i bure med et par i hver, da der var blevet for meget balade i forbindelse med at det blev varmere i vejret, så nu går der kun et par enkelte Blå Skælvagtelhaner i volieren sammen med nogle overskuds Bob White haner.
Det der kan være problemet med flere arter er at de kan finde på at kryse sig på tværs af de forskellige arter, som jeg tidligere har været udsat for. Disse krydsninger er værdiløse og kan kun bruges til slagtning.
På nuværede tidspunkt er det næsten ikke til at finde Bob White vagtler eller Blå Skælvagtler eller andre af de store vagtelarter. I mit tilfælde har jeg kun 2 par hvide Bob White vagtler tilbage.
Det du kan gøre og som er en hurtig løsning er at sætte en lille dværghøne ind til ham. En Kinesisk dværgvagtel vil han nok ikke aceptere og 2 Blå Skælvagtelhaner på begrænset plads går sjældent godt.
Da jeg selv for nogle år siden købte de første Blå Skælvagtler, købte jeg 2 par om efteråret og de blev sat i den samme voliere. Først midstede jeg den ene høne så en hane. Det par der var tilbage gik der et stykke tid og så midstede jeg hønen her og den sidste hane midstede jeg et stykke tid efter, så jeg har været det samme igennem. Året efter købte jeg 2 par mere og da jeg var blevet lidt klogere kom disse til at gå parvis i hver deres voliere. Denne gang havde jeg ikke de samme problemmer som med de 2 forige par. Året efter fik jeg ikke mindre end 88 kyllinger efter disse 2 par, samt at jeg formentlig dette år var den eneste der lavede Blå Skælvagtler herhjemme. Jeg har så i mellemtiden hentet nogle Skælvagtler sydfra til blodfornyelse, da alle blå Skælvagtler vi havde herhjemme på dette tidspunkt var i familie eller efter mine Skælvagtler.
Det er sjældent så let at have med vagtler at gøre som alm. høns, men hvis man er lidt stædig som jeg har været vil det til sidst lykkes. Personlig laver jeg også fra tid til anden fejl, men som regel når jeg at få disse ændret før det går helt galt.
I år hsar jeg bl.a. som noget nyt begyndt at bruge levetran i deres foder 2-3 gange om ugen, da jeg tidligere år har haft et par enkelte høner der pludselig har virket halte. Et problem som jeg ved mange døjer med og det skyldes formentlig A eller D3 vitamin mangel, da vagtler i sommerperioden liger rigtig mange æg og formentlig har behov for et ekstra tilskud af disse vitaminer. Samtidig håber jeg at det kan være med til at minimere dødsfaldene hos ny klækkede kyllinger, hvor der tidligere år har været et tab hos mig på ca. 15 - 20 %, så selv om det køre rimeligt hos mig har jeg den indstilling at det måtte kunne gøres endnu bedre.
Næsten hvert år har jeg også ændret på varmekasser og foder til kyllingerne for at finde det optimale og kommer et lille skridt videre hvert år