Hej i hønsegården
Min mand og jeg vil have høns til foråret. Vi har en stor indhegnet have, hvor hønsedamerne må gå i de lyse timer. Fordi vi er realistiske mht tid og evner, hælder vi til at købe et færdigt hønsehus med voliere til. Noget i stil med dette, som er noget af det største, vi har kunnet finde:
https://www.megapetshop.dk/shop/hoensehus-og-kaninbur-22155p.html?sent=okMen så kommer vi til spørgsmålet om bunden. Vi har surfet internettet og læst bogen "Økohøns", men vi er stadig i tvivl.
Hvad er jeres forslag, hvis.. :
- hønsefødderne skal have det godt. Det betyder vist, at fliser med grus/sand ovenpå ikke er godt?
- rotterne skal holdes ude
- hønsehusets træ i bunden ikke skal rådne op
- evnerne ikke er til noget meget teknisk eller kompliceret.
Alle jeres tanker og input vil være værdsat. Også hvis I kender til bedre hønsehus, end det vi har linket til.
Bonusinfo: vi regner med at skulle have 4-5 stk Orpington.
Bedste hilsner
Mathilde