Nu må jeg lige prale lidt

[Marianne Vedel]

Jeg har lige fået mine fine nye Bobwhite vagtler i dag. Jeg mødtes med Bjarne her fra forum i Viborg, og fik en fin lille kasse samt noget foder med hjem.  
Bjarne havde sørget for at deres svingfjer var klippede, så de ikke kan flyve så stærkt, og måske komme til skade hvis de flyver ind i glasset i drivhuset, hvor de bor.
Og nu er de så i drivhuset. De er ret rolige, og meget yndige  
Jeg regner med at de skal holde mit drivhus kriblekrablefrit.
OG de har allerede leveret deres første æg på hele 8 g.

Her ligger de og putter i nogle granris:

Og her ligger de og støvbader, ægget ligger imellem dem

[Storm-Olsen]

Tillykke, hvor er de fine!

[Dorte Hee]

Til lykke  hvor er de fine!
Nu kan jeg jo så ikke lade være med at tænke på om de ikke dør af varme i et drivhus  eller skal de også holde udenomsarealerne kriblekrable frit 

[Berit]

Åh Marianne hvor er de smukke, det er ok at prale, men bare vent jeg kommer også til at prale lidt 

[Marianne Vedel]

Bobwhite vagtler skulle klare sig fint i drivhuset både sommer og vinter.
Jeg har sat net for vinduerne, som har noget automatisk opluk. Jeg vil gerne tage et billede og vise mit patent.
Jeg har selvfølgelig sørget for skyggesteder til dem, og jeg har læst mig til at pga. fugtigheden i drivhuset, kan de klare varmen.
Det er første gang, jeg prøver det her, men jeg har forsøgt at skaffe så megen oplysning som overhovedet muligt. Bjarne her fra forum har været en god hjælp, både i tråde her, men også med artikler på hans webside.
Nu må I alle krydse fingre for at det går godt. 

[Berit]

Marianne jeg har ikke klare ruder som dig, mon jeg så skal tænke på skyggesider ?

[Marianne Vedel]

Det ved jeg faktisk ikke Berit, men Bjarne foreslog nogle granris, som de også kan søge skjul i, og de vil da også give lidt skygge.

[Christina]

Ej, hvor er de bare CUUUUUTE!!!!

Når jeg engang får drivhus, vil jeg sååå gerne have nogle af de søde skabninger gående derinde!

[Stinne]

Meget smukke fugle (eller fjerkræ ). De er da slet ikke til at stå for - og tillykke med det flotte drivhus.
Jeg har lige fået vores før meget mosbegroede, beskidte, spindelvævsbefængte og algetilsvinede drivhus gjort i stand. Det indbefattede at få sat en par franske døre i, som jeg ønskede mig til min fødselsdag, som indgangsdøre. De er nu blevet alu-indfattede, så vi undgår råd, og malet i en fin modehvid. Det er så meningen at drivhuset skulle være sådan lidt "orangeri"-agtigt med åbne døre og fin lille terasse foran. Det er det også nu, men hvad hjælper det, får så vil vagtlerne jo rende ud. Jeg vidste selvfølgelig heller ikke at der var noget der hed vagtler, da jeg planlagde mit "orangeri" sidste vinter. Hmmmm...

[Bjarne Andersen]

Grandris har tre fungtioner.
For det første giver det skygge og da vagtlerne er tæt på jorden der ikke varmes så hårdt op af solen på grund af grandrisenes skyggevirkningen.
For det andet har vagtlerne mulighed for at gemme sig her hvis de føler sig utrykke.
For det tredje har de mulighed for at indrette deres rede her da de ikke er så meget for at placere reden i det fri.

Bob White vagtler har en sjov mani med at starte længst borte med at kaste strå over rygen og bakke baglæns hen mod det sted hvor de har tænkt sig reden skulle være. Når de har samlet en vis mængde redemateriale bygger de en lille rund rede og gerne så stråene dannet en form for et tage, som en skaderede. I siden laver de et redehul.
Når ægene er lagt er det ikke unormal at hanen tager sig af rugningen på lige fod med hønen.
Jeg er ofte blevet ringet op af folk der mente at den var helt gal da deres Bob White hane rugede mere end hønen, men det er ganske normal.

Vagtler kan ikke som hønse gå ud i det fri. Hvis de først kommer ud ser man dem sjældent igen. De hvide er dog på grund af deres farve noget lettere at finde igen end de mere naturfarvede der næsten er umulige at finde igen.

En ting man skal tage højde for når man færdes ved vagtlerne er at hutige bevægelser, samt hvid, gule og røde farver på tøjet, samt små børn gør dem nervøse.
Jeg har et par enkelte gange haft besøg af nogle med en hvis kasket eller tøj i hvid, gul eller røde farver det gør alle fuglene meget nervøse.
Jeg har selv taget en rød jakke på da fjerkræklubben for nogle år siden besøgte en vildtopdrætte, med det resultat at jeg ikke kunne komme nærmere volierene end ca. 10 meter. De der havde mørkt tøj på kunne stå tæt op af volieren uden at fuglene blev nervøse, men så snart jeg nærmede mig fløj de i nettet. Især jagtfasaner og prydfasaner, der er meget nervøse var et problem. Prydænder virker ikke så nervøse over for de samme farvet.
Det er altid en fordel med mørkt tøj og det samme hver gang.
Bob White vagtler har i øvrigt også en sjov mani med når de går i flok og sider og hviler på et flat og åben stede med at de sider i rundkres med rumperne mod hinanden så de kan se i alle retninger og hermed lettere opdage en fare.

Bob Whitevagtlen er udbredt i store dele af mellem Amerika og nord på, på steder hvor der er meget tørt og højt liggende steder hvor der til tider er sne.
De samles i flokke i vinterperioden og deles ud i par om foråret.

Vagtler der går og småpludre er altid godt tilpas, hvorimod hvis de fare forvildet rund og småskriger er tegn på stres. Dette vil vagtlere ikke kunne holde til i længde, da stres ofte giver mavepine hos vagtlerne. Det er dog meget sjældent at det går så vidt og kun ved meget ufornuftig omgang med vagtlerne sker dette.
Det er altid vigtigt at man lader vagtler komme til en og ikke forsøger at fange dem. Det er vilde fugle der i naturen er byttedyr og derfor er de modsat rovdyrene skeptiske overfor ukendte ting. Modsat bliver de med fornuftig omgang meget tilidsfulde.

Det er i hvertilfælde en spændede verden at have med vagtler at gøre og der er mange udfordringer og gode oplevelser ved at forsøge at gøre forholdene så optimal for  de forskellige vagtel arter som mulig.
Samtidig er de mindre pladskrævende end f.eks. fasaner.

Det vil glæde mig om vi her i Fjerkræforum kunne blive en lille flok der kunne dele erfaringer med opdræt af disse skønne charmerende vagtler.

Til Marianne.
Det glæder mig at se at vagtlerne føler sig godt tilpas. Billedet der er taget hvor de ligger i gradrisene viser tydeligt at de føler sig trygge. At de har sandbadet er også tegn på at de føler sig godt tilpads.
Jeg håber at du må få glæde af vagtlerne og måske også et hold kyllinger. Et par stykker af de hvide høner har ruget i volieren, om det er en af disse du har fået er jeg ikke helt klar over da der gik 12 hvide vagtler i volieren.

Den hvide Bob White vagtel er der formetlig kun mig og et par stykker mere jeg har solgt til på det sidste der har i Danmark. Det skyldes formentlig at det er lettere at se forskeld på hane og høne i de andre faver. 
De voksne hvide Bob White vagtler er  ikke vanskeligere at have med at gøre end de andre farver i Bob White, blot kan de hvide kyllinger ikke gå sammen med de andre farver, da disse streser de hvide på grund af den afvigende farve. Dette er formentlig også en af grundene til at den ikke er så udbredt, da mange formentlig ikke er klar over dette.

[Marianne Vedel]

Bjarne, tak for - igen- en god og udførlig forklaring 

Stinne, jeg har også altid drømt om et orangeri, gerne et med muret rød teglstenssokkel, og hvide sprosser eller et af de der nye med grønne sprosser og så krimskrams-takkerne på taget. Der skulle selvfølgelig også være gule tegn eller lignende på gulvet.
Jeg vidste også at det ville blive ved drømmen, hvis det var det, jeg gik efter.
Nu har jeg så mit alu-drivhus, glas var et valg i modsætning til polycarbonat, der er fordele og ulemper ved begge.
Jeg tænkte lige, at dit orangeri med åbne franske døre ikke udelukker vagtler. Men du skal udvide drømmen lidt: I en anden tråd her "Vagtler og drivhus" skriver Bjarne noget om at lave en minivoliere udenfor drivhuset. Det er jo det du skal, den skal bare være så stor, at den dækker hele det område du vil have fliser på. Jeg kan lige se det for mig, totalt cool    .
Jeg har været ovre og se til dem her til morgen, og de sad i nærheden af hinanden, ikke under granrisene, og jeg kan se, at de har fundet både mad og vand 

[Berit]

Ja nu spørger jeg dumt, men i mit drivhus har jeg kapilærkasser af hvid flamingo, vil de spise flamingoen og når den er hvid vil det så stresse den, eller er det kun når noget er i bevægelse, de grangrene skal man bare lægge dem på jorden, eller skal de stå op eller begge dele.

Marianne jeg glemte et tillykke med dine smukke dyr  

[Lene Kongstad]

Ajjjjj 
Marianne hvor er de skønne. Tillykke med dem.
Sådan nogle må jeg også beriges med snart.
Men skal vist lige koncentrere mig om at bygge hønsehuset op igen så hønsene kan komme ud af mandens garage.   

Det er et rigtig godt spørgsmål du stiller, Berit.
MVH Lene

[Marianne Vedel]

Jeg har også kapillær kasser i mit drivhus, de er gravet ned så kun toppen stikker op. Jeg vil tage nogle billeder, dels af nettet foran vinduerne, og dels af kasserne.
Jeg håber da ikke det stresser dem. Og jeg håber og tror, at hvis de har nok at beskæftige sig med, vil de ikke gå ombord i kasserne. Indtil videre har de i hvert fald ikke forsøgt sig.
Tak Lene, ja, det må du også have, de er meget søde og forbløffende rolige.  Jeg kan gå næsten helt hen til dem, og de bliver bare siddende, også selvom de ikke sidder i skjul.

[Bjarne Andersen]

Det er rigtig som der skrives at det er i de tilfælde hvor noget hvidt, gult, eller rødt bevæger sig de bliver streset. En stationær genstand også med de pågældende farver vender de sig hurtig til.