Med hensyn til opskriften, så kan i få den på agurkesalat, som jeg laver den.
Man skærer en ½ til en hel agurk, alt efter hvor meget man nu vil have, og putter i en skål.
Herpå hælder man sukker, indtil det begynder at toppe lidt, og skyller så sukkeret ned med eddike, og tilsætter lidt peber, så skal det bare trække i omkring 20 minutter, hvor det vendes af og til.
Der er mange der bruger salt til agurkesalat for at trække saften ud, men det synes jeg ødelægger salaten fuldstændigt.
Man kan også blande sukker og eddike i en meljævner, fyld jævneren med 1 dl. sukker, og hæld eddike på, indtil det står blankt ovenppå sukkeret, så passer forholdet. Husk lidt peber.
Iøvrigt kan man lave en kanon dressing til salat med dette, fyld sukker i jævneren, indtil det står 1½ til 2 cm op i jævneren, fyld igen eddike på, til det står blankt, og fyld tilsidst fløde på, til jævneren er halv til trekvart fuld, ryst det, indtil det begynder at blive tyktflydende, og det er færdigt.