Jeg har måttet aflive den bedste killing jeg har haft i over 30 år - puh - det gør ondt helt ind i maven.
Ja faktisk 2 killinger , men kun Pipi tæller !
Jeg kom hjem igår sidst på eftermiddagen , og ud fra hullet under skænken kommer Pipi kravlende , rystende , skælvende , svedig , dehydreret , med underlige øjne og hårposerne til knurhårene er poppet ud af skindet og er knas tørre
Hold da op hun havde det bare mere end skidt og dårligt !
Dyrlæge - forgiftning - afsted til de evige musse jagt marker - det samme med den anden killing
Nøej hun var en ener ! Dagen efter hun havde taget huset i besidelse , fik hun navnet Pipi - og lige med det samme kom hun når jeg kaldte. Resten af familien kunne ikke kalde hende
Hun fulgte mig overalt udenfor , fodre høns , rumstere rundt i stalden , skrabe sne osv osv. Kom jeg lidt for langt væk , når jeg gik mark turen , skældte og smældte hun på mig indtil jeg stoppede op og ventede. Når hun indhentede mig blev der kviteret med den vildeste gnubben og spinnen
Og så blev hun bare ca. 6 mdr. huuuu ha da
Jeg har haft masser af "kæledyr" , men det her er bare anden gang jeg er ramt med tårer og tristhed.
Så nu skal jeg lige sunde mig , og så ud og finde en ny mussejæger.
hanegalgak