Jumbo vagtler

[Charlotte J.]

Hejsa!
Jeg har længe tænkt på at skulle have vagtler, og har læst og læst her på siderne omkring det. Jeg kunne virkelig godt tænke mig jumo-udgaven - hvor sarte eller hårdføre er de? De kommer til at gå i et voliere uden fast bund, men vil istedet give dem strandsand at gå i - er det en ok løsning? Voileret vil jeg have til at stå op af en husmur - skal de ha mere læ eller afskærmning for vind og vand? (Der er tag på voileret, men kan forestille mig at det godt kan blive vådt hvis vinden står rigtigt til efteråret). Håber der er nogen der vil øsle ud af sin viden om jumbo vagtler :0)
På forhånd tusind tak.
Charlotte

[Marianne Vedel]

Lad os håbe en af de dygtige vagtelejere læser med. Selv har jeg bobwhite vagtler, og de ville ikke kunne tåle de forhold. Jeg har mine i et uopvarmet drivhus, men der er tørt, og det er vigtigt for dem. Jeg har Easy-Strø i bunden i et tykt lag. Mine kan sagtens tåle kulden, bare der ikke er fugtigt.

[John Mejland]

Jombo vagtler, hårdføre er de, men de skal nu nok alligevel skærmes for regn mm.evt. med noigle klare plader eller plastpresenning, ingenting har godt af at blive kold og klam og for alt i verden, ingen træk..

Sand er helt fint, mine går i drivhus med jordbund, det sker ikke mere, det støver ganske forfærdentlig, der ligger et tykt lag på tomater og andre vækster.

Du kunne evt. stille nogle træplader på skrå op ad muren og dække af med grene så er der læ og skjul.

Man siger godt nok at jumboen ikke vil ruge, får de de rigtige forhold kommer instinktet frem, jeg har en der er i gang for anden gang i år, første gang er jeg sikker på at det blev for varmt for æggene, når hun forlod dem kunne solen skinne direkte på dem, men hun er i gang igen denne gang under en gammel gaskedel, vi bruger til at koge hummere i, vi skal til at fange lidt hummere nu så jeg må finde en anden ting at koge i.

[Charlotte J.]

Hej igen!
Tusind tak for hjælpen - jeg vil prøve at skaffe noget plexiglas, så de hverken får regn eller træk. Jeg glemte at fortælle, at voileret også har et stort hus som de kan søge læ i - men vil alligevel sørge for noget plexiglas nederst.
Bedste hilsner
Charlotte

[ina.....]

Hvor lever vagtler i det virkelige liv, jeg mener hvor regner og blæser det aldrig bare lidt, og hvor er der tørt nok men ikke for tørt...
Med andre ord, hvor lever vagtler naturligt forekommende??

De virker ret sarte, og jeg kan gætte at det må være på steder hvor der også er store forekomster af kryb og insekter

[John Mejland]

Det jeg mente med afdækning var at sætte en plade op ad muren inde i volieren og så grene over for at kamuflere kan man vel kalde det, pladen vil give dem læ og tørt leje, hvis man så lægger vissent græs der også så vil det være fint.
'
Vagtler er mange slags, de er i Europa, asien amerika mv.  der er vel stort set vagtler på alle kontinenter dog ved jeg ikke lige med Afrika.
Da de alle lever under forskellige forhold er der ting vi må tage hensyn til.

Nogle som eks, Mariannes, der skal kyllingerne have det lunt og tørt i starten, andre som eks, japanske, kinesiske og franske kan bedre klare
en udendørs åben voliere, men der skal efter min mening altid kunne findes et tørt sted de kan opholde sig.
Nogle vagtler sidder på grene om natten, andre i bunden, så der er mange forskelligheder, også ved vagtler.
Jo vel blæser og regner det i naturen, men der bestemmer de selv hvor de vil og kan finde læ det kan være vanskeligt i en åben voliere, nogle tåler tørt frost andre ikke, men det er jo ligesom ved hønsene, man sætter sig ind i de specielle krav der stilles for at de kan have det godt.

[Marianne Vedel]

Der findes også vagtler (hjelmvagtler), der foretrækker fugt og halvmørke, for de bor i regnskoven. De skal have levende insekter og frisk frugt hver dag.
Ina, du kan læse lidt i et gammelt indlæg, som Bjarne har skrevet:
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=5457.msg50262#msg50262

[Bjarne Andersen]

Fugt er mange ting.
Der hvor der er varmt, forsvinder fugten hurtig.
Der hvor der er hård frost er der sjælden fugt da luften er meget tør.
Der hvor der er klipper og stene i undergrund, kan der godt være fugt på stenene uden at det skader de fugle og dyr der færdes her.

Der hvor problemmerne opstår er når der er fugt og kulde samtidig og mulighed for bakterier kan trives som fuglene naturlig ikke er imune overfor.

Alle dyr og fugle er tilpasset det klima de lever i og hvis man gør det modsat vil det mislykkes.

F.eks. er det vigtigt at den Europæiske vagtel, (der for øvrigt er trækfugl) Har en tilpas fugtig bund når den ruger da kyllingerne ellers ikke kan komme ud af ægene, modsat mange andre vagtler hvor det er et krav at de ruges i meget tøre omgivelser der ligne de steder hvor de lever naturlig.

Det samme gælder foder. Hvis man fodre fugle der lever i regnskoven med tørt frø og halv visent grønt, vil de ikke trives.
Det samme vil være tilfældet hvis man fodre fugle der lever i meget tørre områder med meget saftigt frugt og grønt. Dette vil hurtig slå maven i stykker på dem.
F.eks. vil det være meget fatalt at fodre Hjelmvagtler med tørt frø og give dem tørre lyse omgivelser, da de fra naturens side kræver det modsatte. Det samme vil være tilfældet hvis man fodre og holde Bob White vagtler under samme forhold som man skulle give Hjelmvagtlerne.

Det har også noget at gøre med hvordan den enkelte fugl gennem generationer har vendet sig til det foder der tilbydes der hvor den lever.
Fugle der lever i tørre områder får meget ud af nogle tørre og visne planter samt tørt frø.

Fugle der lever i regnskoven hvor udbudet af saftige ting og sager er stort får ikke så meget ud af deres føde som de der lever i tørre omgivelser.

Nogle fugle kræver lyse forhold andre er mere tryk ved lidt mørkere forhold.

Høns og andet tamfjerkræ kan som regel næsten tilpasse sig alle forhold, da de har midstet den naturlige arvet adfærd.
Modsat vil vilde fugle blive stessede og sygdomspåvirket hvis deres naturlige behov ikke tilgodeses.

Hvis man ser på hvor meget tamfjerkræ spiser og hvor lidt f.eks. fasaner spiser, kan man tydelig se hvad en øget ydelse har kostet i form af et væsentlig større foderforbrug.
En tamhøne ville aldrig kunne overleve i naturen, på grund af dens grådighed hvad foder angår.
Fugle i naturen har også selv om det er tørre eller fugtige områder perioder hvor foderet er bedre i nogle perioder end andre. Dette hænger ofte sammen med yngleperioden hvor der er behov for lidt mere proteinrigt foder end i hvileperioden.
Undtaget er dog vidse regnskovs områder hvor der er næste det samme udbud af foder hele tiden. Dette har bevirket at fuglene faktisk yngler året rundt, dog uden at det giver flere unger af den grund, da der ofte er lægerne mellem hvert kuld unger.
Hvis man ikke følger denne rytme hvad angår vilde fugle er det også medvirkende til et lidt dårligere yngle resultat. 


De mest vanskelige fugle at have med at gøre er ofte fugle der lever i bjerge og meget stenede områder, da de ofte er meget let påvirkelige af de bakterier der findes i alm. jord. Det samme gælder ørken fugle, da der findes meget få bakterier i ørken sand.

F.eks holder man i Walsrode fuglepark Konge hønsene, der er en bjerg fugl på en bund der allene består af sten og beton, hvor vandet hurtig forsvinder væk fra.
Mange har forsøgt at holde Kongehøns på jordbund og det er altid mislykkeds og de er hurtig bukket under.

Derfor er det altid vigtigt at sætte sig ind i fuglenes behov udfra de områder de kommer fra og hvad de lever af her.
Det er også det der er med til at gøre det udfordrede at have med vilde fugle at gøre.