Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Duer, fasaner, vagtler, kalkuner og påfugle => Emne startet af: Bjarne Andersen efter 28 Juli , 2009, 18:04
-
Hermed en beretning om mine problemmer med at få opdræt af grønvinget due, som endelig ser ud til at alle brikker nu er faldet på plads ??.
For godt 3 år siden købte jeg de første grønvinget duer. Det var unge duer og det viste sig at der kun var en hun imellem og den døde dsv. for mig. Duerne jeg havde fået fat i virkede ikke så livskraftige som man kunne ønske sig.
I en periode sad jeg med 3 hanner som jeg ikke kunne skaffe hunner til. det lykkeds mig dog at finde en enkelt hun der blev sat sammen med den bedste af hannerne.
Dsv. var han noget mere ondskabsfuld end forventet og i løbet af en halvdag hakkede han hendte total til blods så hun døde kort tid efter.
Jeg var så heldig at jeg fandt 2 formentlige hunner hos en opdrætter, men de var lige så svage som de første og bukked under styk for styk.
En seriøs fuglemand jeg kender i Bjerringbro havde 3 hunner siddende som jeg kunne købe. Disse duer viste sig at være rigtig gode duer og af langt bedre kvalitet end de duer jeg tidligere havde købt.
Jeg parede dem ud med de 3 hanner jeg havde og styk for styk ødelagde de hunnerne, dog ikke mere end jeg kunne rede dem. Når hannerne gik sammen holdt de sammen som par og skabte og parrede sig som et par, samtidig med at de sad og kaldte på hunnerne der var adskildt fra dem.
Sidste vinter i den mørke periode bestemte jeg mig for at prøve at sætte dem sammen ingen, da de ikke var så aktive på dette tidspunkt som de havde været hele sommeren igennem.
og bingo det lykkeds uden de tidligere problemmer og der var sympati ved alle tre par. I det tidlige forår gik de i gang med at bygge rede alle tre par og jeg var begyndt at glæde mig til at der kom unger. Men dsv. var alle ægene for tyndskaldet formentlig på grund af D3 vitamin mangel, da de ikke får direkte sollys i mit fuglehus. Jeg forsøgte at ligge ægene i rugemaskinen kort efter at de var lagt. Der kom også unger der blev lagt tilbage til forældrefuglene, men hver gang gik de af ungerne før de kunne klare sig uden varme og de frøs ihjeld med fuld kro.
Dette skete også først på sommeren hvor det var blevet væsentlig lunere og da der altid er noget lunere om aftenen i fuglehuset end i de udendøre voliere troede jeg at det var det bedste for ungerne. Her midt på sommeren satte jeg det ene par ud i de udendøres voliere og tilfældigvis hang der en redekasse. Jeg havde sådanset opgivet at få unger af de grønvinget i år. Parret lagde 2 æg. Jeg kikkede ikke til dem da jeg forventede at dette opdrætsforsøg også midslykkedes. En dag opdagede jeg pibelyde fra reden og minsanten om der ikke var en halvstor unge. Men der var lang vej til den kunne forlade reden og meget kunne ske i mellemtiden, men i går hoppede den på pind som en flot og veludviklet unger, der selvsikker flyver fra pind til pind.
Unger af de grønvingede duer er noget af det smukkeste når de forlader reden. Den dybe mørke kobberfarve med et grønligt strøj på ryggen, samt den meget dybe glans de har i farverene gør dem meget smukke.
Det skal lige siges at jeg begyndte at bruge levertran til duerne. dette indeholder meget D3 vitamin.
Jeg har nu flyttet alle tre par ud og håber at jeg måske kan være lige så heldig med de to andre par.
Jeg tror at det at der er køligere ude i de store voliere gør at forældrefugle er bedre til at varme ungerne, modsat i fuglehuset hvor de nok ikke mener at det er så nødvendig.
Tiden vil vise om jeg har ret i mine formodninger, men nogle skønne duer er det i hvertilfælde på trods af hannernes til tider agrasive temprament.
-
Ja, jeg synes da nok det lyder som nogle barske herrer!
Det er spændende, at den "langsomme" variant med familiesammenføring om vinteren lykkedes. Måske har de brug for lidt tid, sådan inden forårshormonerne sætter ind og gør dem kuldrede?
Tillykke med dem.
-
Hvor godt, Bjarne :D
Du er i den grad en inspiration for os andre, man forstår, at man ikke bare skal give op, selvom resultatet ikke altid er som ønsket i første omgang.
-
Jeg må sige at jeg virkelig beundrer din ihærdighed.Sikke smukke dyr.
Gunni.