Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Opskrifter => Emne startet af: Trines efter 05 Maj , 2013, 15:36

Titel: Del din favorit opskrift - gerne med masser af æg
Indlæg af: Trines efter 05 Maj , 2013, 15:36
 Jeg tænker at jeg nok ikke er den eneste der er ved drukne i æg fortiden og derfor foreslår jeg at vi laver en tråd med forums favorit opskrifter, hvor der gerne må indgå masser af æg ;)

Hver dag tænker jeg at jeg skal huske at få brugt flere æg, men jeg mangler lidt inspiration, så skal vi ikke hjælpe hinanden med masser af inspiration?
Titel: Sv: Del din favorit opskrift - gerne med masser af æg
Indlæg af: Trines efter 05 Maj , 2013, 15:44
Her hos os er Armeriddere bestemt en favorit fortiden især ungerne elsker sådan en. Det går både til morgenmad men også som eftermiddags-hygge snack efter skole....

Armeriddere:
Du pisker 2 æg sammen med 1 tsk. Sukker og en halv tsk. Kanel. I æggemassen dypper du daggammelt brød (ca nok til 3-4 skiver) brødet ligger gerne og suger æggemassen i et par minutter. Herefter tages brødet op og lægges på panden, hvor det steges gyldent i smør på panden og derefter spises de evt. Med lidt kanelsukker drysset over. Mums... For kanelelskere... /o

Nemt hurtigt og lækkert. Det er bedst med lyst brød, men virker fint ved grov toastbrød eller kerne boller, så får de små maver også lidt fibre at arbejde med... ;)
Titel: Sv: Del din favorit opskrift - gerne med masser af æg
Indlæg af: hopper efter 09 Maj , 2013, 09:31
Urteomelet med bacon!
Det er min absolutte favorit for tiden.
2-3 æg pr mand.
En god håndfuld frisk små skvalderkål, brændenælde, løg, porre, salvie, timian og hvad haven/køleskabet gemmer på.
Urterne vendes i gyldent smør indtil de falder sammen.
Bacon steges sprødt, gerne i resterne af urtesmørret.
Æggene piskes sammen evt med en smule fløde.
Steges i en smule af baconfedtet.
Når omeletten begynder at stivne, fordeles urterne i æggemassens, vendes/foldes og steges færdig.
Krydres med havsalt og frisk kværnet sort peber.
Uuuuuhhhmmm :laugh:
Titel: Sv: Del din favorit opskrift - gerne med masser af æg
Indlæg af: mcquolle efter 09 Maj , 2013, 10:02
Finsk Bradepandekage.

9 stk. Hele æg
1 L. mælk
4,5 dl. Hvedemel
0,5 tsk. Salt
4 spsk. Sukker

Det hele piskes/røres godt sammen. Hældes i en velsmurt stor bradepande og bages i forvarmet ovn v 200 grader i ca. 45 min indtil overfladen er jævn gyldenbrun.

Serveres med æggesnaps (2 blommer pisket luftig med 4 spsk sukker), guf (2 hvider pisket luftig med 4 spsk sukker), syltetøj og sukker. Naturligvis bør æggene til æggesnaps og guf være pasteuriserede. :-\

Velbekomme.
Titel: Sv: Del din favorit opskrift - gerne med masser af æg
Indlæg af: GokkeLotte efter 09 Maj , 2013, 11:47
Uhmm nogle lækre opskrifte I har  /o

En gammel favorit her er:

2 æg pr. pers. mediumkogt( medium/hård med helt friske;))
Blommerne tages forsigtigt ud af de pillede/halverede æg- lægges i en skål
Moses sammen med små optøede rejer(gem lidt til pynt!) tilsat 10gram smør pr blomme, en anelse cayennepeber, friskhakket dild og salt.
Tag et ovnfast, smurt fad, læg letdampet spinat i bunden, og placer de halve æg, nu tilsat blomme/rejemassen, hist og pist
Drys et par rejer ovenpå æggene, og derefter hele fadet med friskrevet parmesan eller moden cheddar
Gratineres ved ca. 175 grader i 10 minutter
Lækker forret med sprøde flutes til  :)
 

Titel: Sv: Del din favorit opskrift - gerne med masser af æg
Indlæg af: Louise Rosenbaum efter 09 Maj , 2013, 12:33
Uhhh mums hvor en lækker tråd  *h

Lagkage er - osse! - et fantastisk trylleri med æg:

3-4 hjemmelavede bunde
Hjemmelavet vanillecreme
Hjemmelavede makroner
Frosne hindbær vendt i flødeskum (egen høst ellers risiko for div. maveonder)
Marcipan eller flormelis på toppen
Titel: Sv: Del din favorit opskrift - gerne med masser af æg
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 09 Maj , 2013, 12:50
Eller en god gammeldaws æggekage, piftet lidt op:

Tilsæt røget paprika til æggemassen. Skær en økologisk mozarella (den fra Urtekram de har i Netto smager himmelsk) i skiver og fordel over den lune æggekage, mens den stadig er på panden. Skær et par tomater i skiver og fordel henover sammen med lidt løg i ringe, og til sidst stegt økologisk bacon (den fra Hanegal smager også himmelsk). Drys med finthakket basilkum, timian eller purløg.

En stak pandekager med ekstra æggeblommer i er også altid godt. Hviderne kan bruges til at lave hjemmelavet guf af :).