Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Duer, fasaner, vagtler, kalkuner og påfugle => Emne startet af: karoline efter 21 Marts , 2013, 13:07

Titel: Mine vagtler
Indlæg af: karoline efter 21 Marts , 2013, 13:07
Hej

Jeg fik mine vagtler d 2/3, 6 gyldne og 1 ”hvid”/A&M.
De har gået sammen hos sælger og der skulle aldrig have været problemer med dette.
Han mente at der var 3 hanner og 5 hunner (der var oprindeligt 8, men den ene måtte aflives lige før jeg fik dem) men han var ikke sikker. De bor midlertidigt i min udestue i et kaninbur indtil drivhuset er rottesikret.

Alt gik fint, indtil jeg i sidste uge fandt ud af at en af vagtlerne var skadet  :(. Der var plukket en del fjer af dens hoved og det ene øje var lukket helt til. Den blev hurtigt fjernet fra de andre.
Et par dage efter var den dog gal igen. En anden vagtel havde fået tæsk… den var helt blodig i baghovedet og begge øjne var lukket til. Den blev også fjernet og begge er nu kommet på rekreationsophold i varmekassen i stuen hos mine 2 kyllinger (fra høns) på 2½ uge. Kyllingerne har taget godt imod dem og efter de er blevet renset/vasket nogle gange kan de åbne deres øjne igen. De spiser, drikker og støvbader til den store guldmedalje  :).

Jeg har læst en del på nettet, og er kommet frem til at jeg har 4 hanner, 1 hun, 1 jeg er i tvivl om og så den hvide, som først kan kønsbestemmes når de kommer i ynglesæson (de lægger ikke æg endnu).

Spørgsmålet er så hvilken af hannerne jeg skal beholde? (Regner med at jeg kun kan have en han i et drivhus på 10 m2??) Skal jeg beholde en af de stærke, som tæsker de andre hanner eller en af de rolige, som får tæsk (og som ikke har været sammen med damerne i et stykke tid)? Jeg vil meget gerne beholde den hvide og håber selvfølgelig at det er en hun.

Karoline