Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Duer, fasaner, vagtler, kalkuner og påfugle => Emne startet af: Bjarne Andersen efter 09 Juni , 2008, 23:21

Titel: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: Bjarne Andersen efter 09 Juni , 2008, 23:21
Min Temich tragopan høne er kommet med 4 kyllinger.
Hun rugede i en murbalje der var hængt op på vægen i den store voliere. Det var ikke så ligetil at få hende flyttet til en voliere i fuglehuset da hun var meget agrasiv og forsvarede kyllingerne med næb og kløer, men det lykkedes.
At hun skulle flyttes skyldtes at de andre fasaner i volieren uden tvivl ville hakke kyllingerne ihjeld.
Jeg var meget spændt på om hun ville tage kyllingerne til sig, men enfter en flyvetur i volieren og lidt skræppen satte hun sig under grenen der var placeret i volieren og kyllingerne fandt hende efter lidt klynken.
Her blev hun på bedste fasan maner sidende den næste dags tid før hun flyttede sig. Den lille famile ser ud til at fungere optimalt.

Det øverste billede er af Temich hønen på reden.
Det næste viser hønen med kyllinger.
Det sidste er af min Temich hane lige før han kom i fuld pragt 
Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: ina..... efter 09 Juni , 2008, 23:31
Tillykke med dem Bjarne
Kan man få se et billede af sådan en fætter  :o
Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: Linda Andreasen efter 10 Juni , 2008, 21:50
AJJ hvor dejligt Bjarne
Det er bare lykken når det lykkes ;D
Stor Tillykke
Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: Bjarne Andersen efter 10 Juni , 2008, 23:26
Ja det er meget skønt når det lykkes. Bare det at se hønen puste sig op for at fortælle mig hertil og ikke længere, samt se hende tusse rolig rundt og tage vare på kyllingerne er en skøn oplevelse.
De gange hvor jeg har haft fasan hønerne til selv at gå med kyllingerne har været med stille og rolig opførsel fra hønens side, modsat alm. høns der kan være meget hysteriske og skrabe så både kyllinger og strøelse står ud til alle sider. Dette har jeg aldrig oplevet med fasaner hønerne. Modsat hanerne der kan være særdeles agrasive over for hønsene og andre fasaner.

F.eks i dag hvor de fleste af fasanerne er i fældning og jeg troede at de værste agrasive udfald var overe.
Jeg opserverede pludselig en voldsom balade i volieren. Jeg løb hurtigt derned og der viste sig at være Prælat hanen og Amherts hanen der havde et opgør. Knap 2 minuter tog det og Amhertsen lå med en bræket hals før jeg nåede at gøre noget somhelst på trods af at jeg begyndte at råbe da jeg kom ind i volieren nåede jeg ikke at rede ham. Efterfølgende gik Prælat hanen med åben næb af ren og skær galskab og bankede alt omkring ham. Efterfølgende blev han lukket inde i de indendøres voliere og her må han gå til han og hønen bliver solgt. Han har gået sammen med de andre fasaner det sidste 1 1/2 år uden problemmer, men pludselig gik det galt. Så nu er en af mine bedste venner Prælat hanen i volieren dømt til at blive solgt. Heldigvis gør han ikke hønen noget
Det er fasaner i deres bedste alder, 3 år og første år hønen har lagt æg, så det er meget ærgeligt at skulle afse dem, men på den anden side nænner jeg heller ikke at lukke dem inde på knap 4 kvadratmeter når de er vandt til 150 kvadratmeter. Men i en god stor voliere og kun hanen og hønen vil det gå fint men ikke sammen med andre fasaner.
Jeg har lidt planer om at købe nogle Påfuglefasaner i stedet for da de skulle være nogle af de mest rolige fasaner, men de er ikke vinterhårdføre og skal ind om vinteren. Det var Prælatfasnerne i øvrigt heller ikke de første par år. Først i år har de gået ude hele vinteren dog har de været inde et par dage hvor det var meget koldt.
Mine Temich Tragopaner er også meget rolige og har aldrig gjordt andre fortræd i volieren, modsat en hane jeg havde for et par år siden der ødelagde alt han så, selv før han var udfarvet ødelagde han hønen, så jeg nær havde midstet hende.
Det kan virke lidt underligt at der kan være så stor forskeld men det ligger uden tvivl i avlen og vi er selv skyld i dette, da man bruger at klippe den ene vinge og sætte briller og andre ting på sådanne haner, da de ofte giver mange kyllinger. En sådan hane ville aldrig kunne komme i nærheden af en høne i naturen og derfor ville hans gener aldrig komme videre. Derfor burde de slagtes i fangenskab.
At en hane jager andre arter bort en ganske naturligt, men så længe det ikke går udover hønen er det ikke noget problem avlsmedsig, kun i mit tilfælde hvor der går flere arter sammen er det et problem. Som jeg dog ikke trode jeg havde da de har gået sammen så længe.
Sådan kan det også være at have med fasaner at gøre, og at det er gået galt kan jeg kun takke mig selv for, da det altid er meneskelige fejl der gør at det går galt og ikke fuglene. Men det er altid kedeligt når noget sådan sker og man ærger sig over fejltagelsen i bagklogskabbens lys.
Derfor er det også ekstra glædeligt at se Temich hønen tusse rundt med 4 kyllinger. Samt at vagtlerne trives rigtig godt i år og virker mere psykisk stabile end tidligere, samt at mine topduer har givet nogle utrolig flotte unger i år, samt at mine stære er i fuld gang med redebygning og er i en rigtig god kondition.  
Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: Bjarne Andersen efter 01 Maj , 2009, 22:29
Dsv. har jeg sidste efterår midstet min flotte Temich tragopan hane.
Han havde været oppe og slås med Gulfasan hanen, der normalt ikke er agrasiv og Temich hanen da slet ikke, da han i stedet plejer at stikke af hvis der er optræk til balade.
At Guldfasan hanen ikke kunne tollere Temich hanen skyldes formentlig at han også har røde farver som Guldfasanen har.
Slagsmålet resulterede i at Temich hanen fik et sår på hudlapen der  kan puste op overfor hønen.
Jeg håbede at det ville gro sammen igen, men hele hudlapen foran faldt af.
Dette bevirkede at han psykisk gik helt ned med flaget og jeg så ham næsten aldrig ved fodertruget.
Det meste af dage skjulte han sig. Dsv. døde han i løbet af en ugestid. Guldfasan hanen blev isoleret og solgt i samme uge.

Jeg fik efterfølgende en ny Temich hane der var knap så stor som den gamle men dog er fin hane.
Dette forår startede med at jeg lukkede hanen ud til hønen i den store voliere og det gik rigtig godt de kom godt ud af det med hinanden. Hønen var begyndt at lægge æg i reden hun brugte sidste år og havde lagt 6 æg, da hun pluselig og uden varsel lå og var død. Hun havde hverken tynd mave eller var mager. Hun have heller ikke gået og skrantet på forhånd. Det var en meget trist oplevelse at komme ned og finde hønen død, da jeg havde håbet og glædet mig til at hun som en meget stabil kyllingepasser som hun var i år også fik et hold kyllinger.
Jeg har dog lidt en mistanke om at hun fra lille kylling ikke er blevet passet optimalt. Hun har altid været lidt lille og hendes næb var skamferet, da det formentlig da hun var lille kylling har været klippet groft og rigeligt med en skævbider. Formentlig på grund af at kyllingerne har haft for lidt plads og har tyraniseret hinanden. Man kan godt trimme den aller yderste lille spids på næbet uden problemmer med en skarp special tang, men hun bar præg af at overnæbet havde været flækket. Det fortæller måske også lidt om den øvrige pasning af hende som kylling da jeg ikke kender opdrætteren og ikke nåde at se fejlen før hun var puttet i kassen da jeg købte hende. Der blev heller ikke gjodt opmærksom på dette.

Jeg tror ikke at det er på grund af fejlfodring hos mig at hun er død, da de har fået meget frugt og grønt som er største parten af disse fasaners foder i naturen. Hun var også utrolig flot og blank i fjerdragten.
Så nu står jeg og mangler en rigtig god og kraftig ung Temich tragopan høne der har haft en god opvækst, med masser af frugt og grønt som er deres hovedfoder.

Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: JanR efter 01 Maj , 2009, 22:54
Ja man bliver sku helt misundelig når man ser dine fasaner.. Og ikke mindst dine volierer på dine hjemmeside :o..Det er godt nok smukt bygget..Så jeg tror altså jeg må ha bygget mig en fasanvoliere snart.. Har haft et par før og var meget facineret af de smukke dyr.. Jeg har regnet lidt på det. Og har cirka et 16 meter lang og 2,5-3 meter bredt stykke bag laden jeg ikke bruger.. Der sku vel nok ku gå et par og hygge sig.. Men jeg mangler billeder af de mange arter.. Dem jeg havde før var guldfasaner. Som jeg osse havde held med få til og ruge(trods min far sagde at det skidt fik aldrig kyllinger:)) Mener jeg  fik omkring 25 kyllinger. Men det er nok mest amherst-fasan jeg vil prøve næste gang.. Men er det plads nok til dem??.. Og er det en race som er til og få til og yngle??.. Og man kan vel godt have 2 hunner til hanen ik??..
Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: Bjarne Andersen efter 01 Maj , 2009, 23:21
Med den størrelse du beskriver vil du kunne give fasanerne rigtig gode forhold. En stor voliere giver et utal af oplevelser som man ikke får i en mindre voliere.

Amhertsfasaner er meget hårdføre og ruger og passer kyllingerne gerne selv. Du skal dog nok tage hanen fra når der er kyllinger.
Du kan sagtens have flere høner til en hane uden problemmer da de er polygame.
Hvis du bestemer dig for Amtherts fasaner er der rigtig mange krydsninger mellem Guldfasan og Amherts til salg. Disse fugle er værdiløse og det er meget svært at afsætte kyllinger efter sådane krydsninger

Hvis du vælger 20 mm. masker i nettet vil du også have mulighed for at have risfugle, kanariefugle, diamantduer, og mange andre fugle i lignede størrelse i volieren. Såvel som du også ville kune holde vagtler sammen med fasanerne.
Et nylon net vil være bedst til fasaner tropeduer og lignede fugle der ikke gnaver, da de ikke kommer til skade hvis de flyver op i tråden.
Det vil også være en stor fordel med en sluse med 2 døre til voliereanlæget da det hindre fuglene i at flyve ud. Dette er faktisk også et lovkrav til alle voliere anlæg.

Du skal være velkommen til at se min voliere hvis det har din interesse. Jeg synes faktisk at det jeg har fået stillet an virker rigtig godt.
Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: JanR efter 02 Maj , 2009, 16:15
Du skal være velkommen til at se min voliere hvis det har din interesse.

Det tilbud tror jeg godt jeg kunne finde på at benytte mig af :)..
Du ved vist en del mere om fasaner og diverse fugle end jeg gør.. Så det skader jo ikke og lære noget..
Så jeg prøver og henvende mig når det bliver aktuel en dag..
Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: Bjarne Andersen efter 02 Maj , 2009, 19:44
Du skal være meget velkommen.
Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: Bjarne Andersen efter 03 Maj , 2009, 21:47
Jeg har nu lyst de 5 æg fra mine Temich tragopan høne som jeg lagde i rugemaskinen og de er befrugtede alle 5. Alene af den grund ser det ikke ud til at min tragopan høne har været syg forud for hendes død. Det er så heldig at vi har en dværg orpington høne der ruger fast som det er planen skal have ægene og ruge dem færdig på et senere tidspunkt.
Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: liski efter 04 Maj , 2009, 00:35
Det lyder lovende, Bjarne.  Held og lykke med det.  :)
Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: Marianne Vedel efter 04 Maj , 2009, 07:14
Hvor godt, tillykke med det.
Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: Bjarne Andersen efter 22 Maj , 2009, 19:31
Så kom der 4 Temich Tragopan kyllinger i rugemaskinen. Heldivis var vores sorte orpington dværghøne stadig skruk.
Hun blev i aftes flyttet ind i en lille mørk papkasse sammen med kyllingerne og et par nareæg. Hun tog imod kyllingerne efter at have hakket lidt efter dem. I dag blev hun så flyttet til en voliere. Kyllinger og høne følges pænt ad og hun virker meget omsorgfuld for kyllingerne, modsat den kochin høne jeg forsøgte med forrige år, der skrabte så kyllinger og strøelse blev rodet sammen i en pærevæling, samtidig med at hun var meget ondskabsfuld overfor kyllingerne.

Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: liski efter 22 Maj , 2009, 19:55
Det var da noget af en fødselsdagsgave, hva´Bjarne?  <I <I <I
Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: JanR efter 22 Maj , 2009, 20:44
Tillykke med det hele Bjarne <I.......

Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: Marianne Vedel efter 22 Maj , 2009, 22:32
Hvor bliver det spændende at følge  :D
Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: Bjarne Andersen efter 22 Maj , 2009, 23:03
Ja jeg synes næsten også at jeg har fortjent oplevelsen med at få de 4 kyllinger i fødseldags gave.
Først overfaldt min Guldfsan hane min Temich hane så han midstede sin oppustelige krave flap og døde efterfølgende af depresion. Så fik jeg en ny flot hane og hønen var begyndt at lægge æg men døde pludselig formentlig af læggenød.
Min Prælat hane aflivede i løbet af få minutter min gamle Amherts hane på trods af at de havde gået sammen godt et års tid, uden problemmer.
Så for en 14 dage siden var den gal med Prælat hanen der overfaldt min Temich hane. Temich hanen blev flyttet ind til et par topduer og stære. Han var dog for urolig til at dette kunne gå. Han blev så lukket ud i den store voliere og Prælat hanen der er lidt mere rolig blev lukket ind i volieren med topduerne.
Vi var i byen i går og da vi kom hjem og jeg var i fuglehuset opdagede jeg at Topduerne havde stresset og aflivet min Prælat hane, en hane jeg har haft i flere år og fået mange fornuftige samtaler med når jeg gik og fodrede da han fulgte mig troligt overalt og småpludrede som om han havde en masse at fortælle mig. Så nu har jeg en Prælat høne uden hane og en Temich hane uden høne samt en guldfasan uden hane da han og en anden høne er solgt, samt et par Amhertsfasaner der går i hønsegården.
Det jeg har lært af dette er at uanset hvor stor volieren er kan der kun gå en fasan hane og evt. 2 høner af samme art.
Vi har talt lidt om at inddele hønsegården i 4 fasanvoliere på 6 x 3 meter til et par i hver. Jeg har lidt planer om et par Borneo ildryget, et par Eliot, et par Satyr Tragopaner og et par Paluan Påfuglefasaner samt et par Temich Tragopaner evt. 2 i den store voliere, da mine indedøres voliere på 4 kvadratmeter er for små og for tørre til fasaner. Det er min plan at de så vidt muligt skal have mulighed for selv at udruge og passe deres kyllinger. Hønsene vil så blive tildelt et areal omkring drivhuset og ovre bag ved hvor jeg har lager, da det er nødvendig med skrukhøns til at gå med fasan kyllinger da en varmepære efter min erfaring ikke dur til pryd fasan kyllinger. Det lader til at især dværg Orpington er iminente til at passe kyllinger.
Jeg havde håbet at kunne finde et par arter der kunne gå i den store voliere på 150 kvadratmeter, men må erkende at det ikke er muligt, og så må man finde en anden løsning hvis man vil have fasaner. At man så får 4 sunde Temich kyllinger er meget positiv og glædeligt oven på de andre lidt uheldige oplevelser.



Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: liski efter 23 Maj , 2009, 12:42
Sikken det da er væltet ind med ulykker. *t Godt det er overstået og du har fået de fire fine kyllinger.  Held og lykke med dem. *k
Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: Andreas efter 23 Maj , 2009, 13:08
Jeg prøvede lige at "google" Satyr Tragopan :o. Kan godt forstå du kunne tænke dig dem, for de er enormt flotte *p *o
Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: Bjarne Andersen efter 31 Juli , 2010, 18:10
Beretning om opdræt af mine  
Temich tragopaner 2010

Som tidligere nævnt fik jeg 4 kyllinger sidste år. Det blev til en hane og tre høner.
Jeg har stadig en hane gående fra sidste år og to høner som jeg beholder. Hanen er på nuværede tidspunkt lovet væk.
De to høner og den nye hane jeg købte sidste år der ikke er i familie har gået i den store voliere hele vinteren.
I det tidlige forår lagde begge høner æg. Den ene i murerbaljen der hænger ca. 1,5 meter over jorden og den anden høne i en redekasse der hænget i toppen af volieren ca. 3 meter oppe.
Hønen der rugede i murerbaljen opgav rugningen midt i rugeperioden og da æggene var befrugtede flyttede jeg dem til rugemaskinen. Uheldigvis havde  jeg ikke opdaget at der lå aviser ovenpå maskinen da den står så højt at jeg ikke kunne se det. Dette bevirkede at der ikke kom frisk luft ind i maskinen, dette samt det at æggene måske var blevet for kolde i reden bevirkede at de ikke klækkede.
Hønen der rugede i kassen 3 meter oppe kom med 3 kyllinger. Hun gik pludselig i volieren med kyllingerne og der lå æg i reden hvor kyllingerne var på vej ud, men hun havde åbenbart ikke tid til at vente på de sidste kyllinger. Hun virkede også noget klodset til at passe de kyllinger hun var kommet med da hun tit træder på dem og var ikke særlig god til at varme dem, samt at få samling på dem.
Hun blev flyttet ind i mine opdræts voliere sammen med kyllingerne. Hun kunne  såmænd nok sagtens have gået i den store voliere sammen med hanen der var meget interesseret i kyllingerne og aldrig har gjort nogle fugle ondt.
Men da volieren er åben er den ofte meget fugtig i bunden hvis det regner i længere periode og da dette ikke er særlig godt for små kyllinger blev de flyttet til mere tørre omgivelser.
Da jeg flyttede kyllingerne til den indendørs voliere var det godt nok som om hønen var lidt ligeglad med hvor kyllingerne var. Men jeg fangede hende og satte hende ind til kyllingerne.
Jeg lagde godt mærke til at alle kyllingerne var skidt gåede, som formentlig skyldtes hønens mangel på omsorg og klodsede omgang med kyllingerne. De døde da også alle nogle få dage gamle.

Den anden høne var i mellemtiden gået i gang med kuld nr. 2 og kom her med 4 kyllinger ud af 4 æg. Disse kyllinger var noget sundere at se på end det kuld den første høne kom med.
Hun var da også noget mere omsorgsfuld for kyllingerne end den første høne.
Jeg fangede kyllingerne under voldsom angreb fra hønens side og de blev sat i en indendørs opdræts voliere. Hønen var der ikke problemer med at få ind i volieren, da hun hurtig var derinde da hun hørte kyllingerne kalde, så det var blot at åbne lågen og hun gik direkte ind til kyllingerne.
Dette hold kyllinger har der ikke på noget tidspunkt været problemer med, de har helletiden været sunde og raske, som ikke mindst skyldes hønens omsorg for kyllingerne.

Foderet jeg har brugt til kyllingerne er en startblanding til vildtopdræt. Lidt blandet fuglefrø
samt masser af vindruer banan æble pære og anden frugt samt masser af grønt i form af fuglegræs mælkebøtter og andet grønt. Herudover får de melorme opmadnings foder til fugle og lidt universalfoder.
Det er altid vigtigt når man har med tragopaner at gøre at man sørger for masser af frugt og grønt da det er en meget vigtig del i deres ernæring og korn og frø er kun som et lille supplement.
Hvis de ikke får et optimalt foder bliver de dsv, ikke ret gamle og trives ikke optimalt.

For et par år siden købte jeg et par unge Temich tragopaner hvor hanen inden han var udfarvet havde ødelagt hønen og ikke tolererede andet end ham selv, så han måtte med skraldemanden. Samtidig havde jeg mistanke om at de nok lidt længere ude var krydset med Satyr tragopan og da de også virkede lidt små havde de formentlig kun levet af frø og korn da de ikke var meget for frugt og grønt. Hønen døde da også inden hun blev 2 år.

Min konklution er at at jeg kun har haft problemer med de tragopaner jeg har købt og aldrig dem som jeg selv har opdrættet. Jeg formor at det skyldes de forhold de er opdrættet under der ikke har været optimale. Derfor er det vigtigt når man køber fasaner at de har gået under optimale forhold og ikke kun fodret med korn og frø.

Man gamle hane og den unge har gået sammen hele vinteren og har fulgtes ad næsten hele tiden, et venskab der dog ophørte i foråret da yngleperiode startede. Det udløste ikke det store blodbad, men jeg kunne godt se at den gamle hane ikke var så vild med den unge knægt længere og derfor blev de skilt ad.
Der hvor jeg købte min gamle hane gik han sammen med 4 andre næsten udfarvet haner. Det siger lidt om stammens temperament, da det aldrig havde gået med den første hane jeg købte.

Temich tragopan er formentlig en fasan der for eftertiden altid vil findes i mit fuglehold da jeg er meget glade for dem og ikke mindst deres rolige temperament.

Satyr tragopan kommer formentlig også til på et tidspunkt.

        
    
Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: Marianne Vedel efter 31 Juli , 2010, 20:57
Spændende læsning, Bjarne, tak fordi du delte med os  *l
Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: Nielsen efter 31 Juli , 2010, 21:33
Ja og så er de fantastisk flotte, håber jeg en dag får muligheden for og få fat i et par.
Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: Bjarne Andersen efter 07 ſeptember , 2010, 14:14
Sådan kommer Temich hanekyllingerne til at vise sig med tiden
http://www.youtube.com/watch?v=E9tdloS_A-4&feature=related

De fire kyllinger trives godt og er snart klar til at komme ud i den store voliere sammen med de øvrige Tragopaner.
Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: Marianne Vedel efter 07 ſeptember , 2010, 15:54
Hvor er de bare smukke, Bjarne *p
Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 16 ſeptember , 2010, 12:59
Jeg synes de der temmichér er noget af det flotteste /o
Men skulle jeg ha fasaner ville det nok ende med at være guld fasaner, de virker til at være gode at starte med?
Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: JanR efter 16 ſeptember , 2010, 14:29
Ja det er herlig og læse om dine fasaner Bjarne /o
En voliere som din står stadig på min ønskeliste.. Også lige et par fasaner :P Og en anelse af din viden omkring fasaner /o.. Så kan det vist ikke gå helt galt :)
Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: Bjarne Andersen efter 16 ſeptember , 2010, 21:47

Og en anelse af din viden omkring fasaner /o.. Så kan det vist ikke gå helt galt :)

Hej Jan.
Nu ved jeg ikke alt men har genem årene fået noget erfaring som jeg gerne deler med andre. Så du skal altid være velkommen.
Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: JanR efter 17 ſeptember , 2010, 11:08
Har du måske et billede af en German fasan??.. Syntes ik rigtig jeg kan finde et..
Evt lidt info om den osse.. Jeg har kun en lille bog om fasaner fra en gang i 60èrne :)
Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: Bjarne Andersen efter 17 ſeptember , 2010, 15:08
Er det Germains Påfuglefasan du mener.
Hvis det er den kan du søge på det latinske navn polyplectron germaini så skulle du kunne finde billeder og beskrivelser på nettet.

Påfuglefaganer er ikke særlig vinterhårdføre og bør i kolde perioder holdes i froftfrie rum eller med mulighed for at side under en varmepære.
Germains påfuglefasan er ikke så almindelig i Danmark.

Den mest almindelige er Grå Påfuglefasan polyplectron bicalcaratum.

Palawan Påfuglefasan  polyplectron emphanum er mulig at finde i Danmark men de er ret dyre Jeg mener at have hørt en pris på ca. 4000 kr. uden dog at ligge hovedet på blokken.

Alle påfuglefasaner er meget rolige fasaner og ikke nær så krigerisk som mange af de andre arter.
Jeg har selv i flere år drømt om påfuglefasaner men det er ikke rigtig blevet til mere.

Jeg kan se at der i 2006 er registreret følgende antal opdrætter.
1   Germains Påfuglefasan og
5   Palawan og
12  Den Grå Påfuglefasan.
Det siger lidt om hvor udbredt de forskellige arter af Påfuglefasan er og man må nok forvente at prisen er derefter.

Jeg ved at Leon Schou har haft opdræt af Palawan om han stadig har dem ved jeg ikke.

Jeg har selv kun billeder af de grå Påfuglefasan, da jeg ikke har haft mulighed for at tage billeder af de andre arter
Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: JanR efter 17 ſeptember , 2010, 16:20
Det var her jeg så der var nogen tilsalg http://www.ks-fugle.dk/ (http://www.ks-fugle.dk/) Men intet billede..Så bliver man jo lidt nysgerrig.
Men en påfuglefasan er nok ikke lige mig..
Men takker for info /o
 
Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: Bjarne Andersen efter 17 ſeptember , 2010, 20:29
Prisen virker da i hvertilfælde ikke afskrækkende, udfra hvor få der holder denne fasan og i betragtning af at de sider hos Kurt der er fuglehandler.
Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: Bjarne Andersen efter 11 Oktober , 2010, 17:11
Så er mine Temich kyllinger ved at være selvstændige og sider ofte for sig selv og sover. Der er dog et par hønekyllinger der stadig en gang imellem sider under den gamle høne for at få lidt varme.
Så 4 æg og 4 overlevne kyllinger er ikke så dårlig enda, efter den måde det hele startede på i foråret med et hold kyllinge og et hold æg der gik i vasken
Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: Marianne Vedel efter 11 Oktober , 2010, 17:52
Flot Bjarne! Tillykke  <- <- <- <M
Titel: Sv: Kyllinger hos min Temich høne
Indlæg af: Bjarne Andersen efter 17 November , 2010, 23:18
Nu er de 4 Temich kyllinger blevet så store at de kan flytte hjemmefra.
Det viser sig at være 2 haner og 2 høner.

Så jeg har 2 par fra 2010 til salg for 1200 kr. pr. par.

De er ud af en utrolig rolig stamme, der faktisk kan gå sammen med alt.
Mine har gået sammen med risfugle og Kanariefugle uden problemmer.