Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Duer, fasaner, vagtler, kalkuner og påfugle => Emne startet af: Lene Lestat efter 08 August , 2010, 23:56

Titel: Nu med Perler
Indlæg af: Lene Lestat efter 08 August , 2010, 23:56
Jeg har fået Perlehøns 1,1 voksne og lidt kyllinger, jeg har egentlig ikke så meget forstand på dem og min plan var at få lavet en stor voilere hvor de kunne gå sammen med mine Sumatra og måske et par duer. Men er det en god ide ??

Desuden så jeg i en gammel standard (1986) for fasaner, park-og sir-svømmefugle at Perlehøns findes  i følgende farver :
Hvid
Blå
Askegrå
Perlegrå
Chamoisfarvede
Violette
Azur-blå
Lavendelblå
Nogle af disse farver kunne jeg dæleme godt tænke mig at se.

Så alt i alt søger jeg oplysninger og gode råd om Perlehøns !!

Forøvrigt har hønen siden sin ankomst lagt et æg hver evig eneste dag, vau er det normalt ??
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Elise ☺ efter 09 August , 2010, 07:35
Jeg har også perler2,2 og mine går i en lukket hønsegår, og der er også net som tag, de er meget flyvske og ikke til at gøre tamme, jeg ved at nogen har dem til at gå løs men det tør jeg ikke jeg vil ikke være sikker på at de kommer ind om aften. De går sammen med en stamme Brahma og det går fint de går nærmest i 2 flokke og der har på intet tidspunkt været ballade mellem perler og brahma der hvor jeg købte dem gik de også sammen med alm. høns. Mine har også lagt æg fra dag 1 så det er nok meget normalt og den ene høne har været skruk og har passet sin ruge tid perfekt men da kyllingerne klækkede gik det galt og hun smed dem ud af huset, resten af hendes æg har jeg klækket i rugemaskine uden problemer, jeg ved at Peter Agger også havde en perle på æg hvordan det er gået og om hun ville passe kyllinger ved jeg ikke det kan jo være af det bare var min perle der var dum.
Mine perler er samme farve som dine så mht. de andre farver kan jeg ikke hjælpe med billeder.
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Lene Lestat efter 09 August , 2010, 07:45
Ja de flyver ret godt, så voilerer/gården bliver overdækket, jeg kender dog nogen, som har dem gående helt frit og de går vist nok ind i deres hønsehuset om natten.

Jeg synes nu ikke at de er specielt urolige eller for den sags meget larmende, som de har ry for at være.
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Elise ☺ efter 09 August , 2010, 07:53
Her larmer de mest om aften ved ca. 19 tiden sætter hanen sig på taget af hønsehuset og skriger eller hvad man nu skal kalde den lyd de har, men ellers er det kun engang imellem jeg høre dem.

Var lige en tur på google og fandt disse billeder.

Billed 1 Hvid-vildtfarvet-perlegrå
billed 2 hvid-perlegrå-vildtfarvet-fiolett (ved ikke om det er den der på dansk hedder violett?)
billed 3 vildtfarvet-perlegrå
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Lene Lestat efter 09 August , 2010, 08:01
Mon ikke fiolett er violet på dansk - den ser ihvertfald sådan ud.

Nu skulle de trives bedst i en flok, men skal der lige mange haner og høner, så de er parvis eller kan en hane godt have flere høner ?
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Marianne Vedel efter 09 August , 2010, 08:12
Her i nærheden kender jeg en, der har perlehøns, de går nærmest frit, han har et meget stort område indhegnet, men hegnet er kun ca. 1 m højt.
Som Elise skriver har Peter Agger også perlehøns, og de går jo frit i parken.
Apropos perlehøns så havde vi en skæg oplevelse i går. Der kom et par damer cyklende forbi vores høns (gråstribede dværg maraner), og de kommenterede på vores høns, hvor den ene sagde: "Det er helt sikkert perlehøns, jeg har haft mange høns, så dem kender jeg" *g *g *g
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: GKV efter 09 August , 2010, 08:28
@Tillykke med dem, det hat har været et ønske her længe, det er dog sat lidt i bero, grundet en masse høns lige pt.

http://www.guineafowlinternational.org/colorchart/

@ Marianna sikken et par kloge damer ;D ;D

VH Gunni.

Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Marianne Vedel efter 09 August , 2010, 08:58
Super link, Gunni  /o
Jeg vedhæfter lige et billede så man virkelig kan se de store "ligheder" mellem maran og perlehøns! Bemærk den "ens" kropstype, og især hoveddelene. *f *f *f
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Lene Lestat efter 09 August , 2010, 09:14
Når vi i klubben har været ude til P.R med høns og vi har haft sølv sort/randet Wyandotter med så er der også mange, som mener det skulle være Perlehøns !!

Desuden er det faktisk ganske "uhyggeligt" hvad folk kan stå og fortæller hinanden, når de f.eks går rundt på en udstilling og kigger på høns.
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Ankerine efter 09 August , 2010, 09:38
Super link, Gunni  /o
Jeg vedhæfter lige et billede så man virkelig kan se de store "ligheder" mellem maran og perlehøns! Bemærk den "ens" kropstype, og især hoveddelene. *f *f *f
Jamen, enhver kan da tage fejl af dem :D
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: -Julie- efter 09 August , 2010, 10:07
jeg er helt sikker på jeg også har kaldt alle mulige ANDRE hønseracer for perlehøns - men det var dengang jeg gik på byggelegeplads  ;D Men når det er sagt, kunne jeg garanteret have fundet på det for et halvt år siden også - I ved, i "før-høns-alderen" dengang for lææænge siden, hehe.

Nå men når nu du flasher dine skønne perler, så kommer der et spørgsmål til mig som næsten altid kommer, når jeg ser eller genser et "nyt" dyr: Jamen hvad kan den, hvad bruger man den til??  ??? (ok, ved godt det var 2 spørgsmål).

Jeg ved da godt at der er mange hønseracer og alle mulige andre dyr, der ikke "kan" alt muligt som f.eks. at lægge æg (det kan den jo), er den god at spise, laver fine pyntefjer til børnenes dekorationer, kan den klappes, synge, svømme, gøre nytte på anden vis eller "bare" pynte? Er den egentlig mere en kalkun/påfugl end en høne? ( ::) )

Jeg EEEELSKER nemlig perlehøns (og alle de høns, der ligner  ;D ), men jeg har det lidt sådan, at de dyr, vi anskaffer os, der ikke "kan noget", det er mandens halvskøre projekt, alle dem, der kan noget/kan bruges til noget, det er mit bondegårdsprojekt.

Ja ja, er man ikke skør, kan man altid være skrupskør  ;)
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Lene Lestat efter 09 August , 2010, 10:43
Nu er jeg ret ny udi Perlehønsehold, men lægge æg det gør den, i hvor lang tid ved jeg ikke, æggene er ca. på 44-48 gram og er brunlige.

I følge standarden så skal de veje 2 kg. Og jeg har hørt at de skulle smage godt og med mit sædvanlige held så er der sikkert mange haner imellem mine kyllinger......
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Elise ☺ efter 09 August , 2010, 11:48
Juhulie@ Mine  perler har lagt æg hele sommeren og de kan spises smager som alm. hønseæg men er ret tykskaldet, der udover er perlehøne en lækker spise jeg har ikke prøvet det endnu da det er mit første år som perle ejer men jeg har hørt om det. De kan pynte men abselut ikke klappes, og sang er det så som så med de lyder nærmest rædselsfuldt når de virkelig går igang. Håber det var et perle svar du kunne bruge.
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Kilgod efter 09 August , 2010, 12:58
En ting er helt sikkert, de er usandsynlig flotte  /o /o
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: -Julie- efter 09 August , 2010, 13:40
ja, super svar, I er bare gode.

Når nu perlehøns er gode at spise, kan det så blive lidt mere specifikt? Jeg elsker nemlig vildtkød, men min mand, som er jæger, gør ikke  ::) - For ham er en kylling faktisk bedre jo mere "lørdagskylling i foliebakke med tonsvis af fedt"-agtig den er. Så er der nogen, der kan sige noget om hvordan kødets farve og konsistens er? Lyst og finttrevlet foretrækkes nemlig.
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Marianne Vedel efter 09 August , 2010, 15:57
Julie, det der var så sjovt med hende, der udtalte sig om mine "perlehøns" aka dværg maraner, var jo at hun først fik sagt, at hun havde forstand på høns og derfor kunne se, at det var perlehøns. *f
Jeg synes nu også de rigtige perlehøns er meget smukke, og hvis vi en gang flytter her fra, skal vi bo et sted, hvor jeg kan have påfugle OG perlehøns.
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: -Julie- efter 10 August , 2010, 06:21
ja, det gør jo en stor forskel  ;D  :D  ;D

min mand vil vildt gerne have påfugle, men så skal vi til at indhegne det hele, og som det er nu, har vi rådyr på grunden, og det vil jeg bare ikke undvære. Især ikke, fordi vi i området har en storlandmand, der ikke bare forpagter al jord han ikke selv ejer, han har også for vane at fjerne levende hegn  :o Da vi flyttede hertil boede der 2 rovfugle - en i hver side - af marken overfor. Selvom det ene af de 2 hegn står endnu, er rovfuglene væk, efter det andet blev væltet. Sådan lidt i protest har vi derfor valgt at lade halvdelen af vores egen mark gro fuldstændig vildt. Der er tjørn, vilde roser, solbær og kilometervis af højt græs - og masser af tegn på rådyr  /o

Nå men det vil jo være lidt skidt at indhegne for påfuglene, for holder man noget inde, holder man noget andet ude. I øvrigt har jeg ladet mig fortælle at de skriger noget så forfærdeligt..?
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Pjaltenborg efter 10 August , 2010, 09:55
Juhulie.... kommer jo an på om man kan li´lyden  ;D
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Peter Agger efter 11 August , 2010, 21:08
Lidt sent er jeg med på denne tråd.

Elise. Den perlehøne jeg havde der lå på ikke mindre end 50 æg, eller dem den kunne dække af dem, havde besøg af en mår eller lignende i reden. Der forsvandt 20 æg, og resten var spredt til alle sider. Perlehønen overlevede og er begyndt på en ny rede hvor der nu er 3 æg, den ruger ikke endnu.

Det er et rigtig godt link du kom med Gunni! gad vide om nogen kan skelne alle disse farver fra hinanden i virkeligheden.

Det med ægene! Mine favoritæg til blødkogt er Sumatra, men begge mine sumatraer render med kyllinger, så jeg blev glad da jeg endelig en dag fandt 2 æg i deres leje i halmhuset. Jeg fik næsten tårer i øjnene over gensynssmagen med de dejlige sumatraæg.
Dagen efter så jeg det var en perlehøne der gik ind og lagde æg der, så de kan godt spises.

Jeg sætter lige et billede ved af vores perlekyllinger på et brædt, perler på en snor. Dert står i øvrig Lestat på ryggen af et par af de hvide.



Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Wanda efter 11 August , 2010, 21:15


Det med ægene! Mine favoritæg til blødkogt er Sumatra, men begge mine sumatraer render med kyllinger, så jeg blev glad da jeg endelig en dag fandt 2 æg i deres leje i halmhuset. Jeg fik næsten tårer i øjnene over gensynssmagen med de dejlige sumatraæg.
Dagen efter så jeg det var en perlehøne der gik ind og lagde æg der, så de kan godt spises.

Det siger jo en del om hvor meget hjerne og hvor lidt tunge vi smager med når vi spiser ;)
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Lene Lestat efter 11 August , 2010, 21:22
@ Peter

Hvor er de små Perler dog vokset  /o
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Peter Agger efter 11 August , 2010, 22:33
@ Peter

Hvor er de små Perler dog vokset  /o

Ja, de begynder faktisk at ligne perlehøns. De holdt lige en middagssiesta i en tom voliere hvor døren stod åben her i dag.
De er blevet lidt mere vagtsomme efter de har fået ny hundehvalp på slottet. Den render hjemmefra ustanselig, og jagter alt, skide ireterende.
Den ene sumatra var ikke højere end en regnorm da den kom ind i aftes, uden halefjerd.
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Bjørn Nielsen. efter 12 August , 2010, 02:42
Nu er jeg ret ny udi Perlehønsehold, men lægge æg det gør den, i hvor lang tid ved jeg ikke, æggene er ca. på 44-48 gram og er brunlige.

I følge standarden så skal de veje 2 kg. Og jeg har hørt at de skulle smage godt og med mit sædvanlige held så er der sikkert mange haner imellem mine kyllinger......

Lene tillykke med Perlehønsene  /o

Men jeg tror der er en fejl i din standard, 44-48 gram for perlehønseæg er meget normalt, men 2 kg  :o  Det er jo rene strudseæg... næsten lige så meget som hønen vejer... Men jo æggene smager meget godt  8)
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Marianne Vedel efter 12 August , 2010, 06:03
Bjørn, jeg får ondt i maven *g *g *g
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: bullstar efter 12 August , 2010, 22:35
Dert står i øvrig Lestat på ryggen af et par af de hvide.





Fedt... rocker perler med rygmærker ;D ;D ;D
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Lene Lestat efter 12 August , 2010, 22:46
Hey hey jeg er da ikke rocker  ;D ;D

@ Bjørn
Ja det er nogle store æg.......................  ;D /o
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Lene Lestat efter 13 Oktober , 2010, 09:15
Er der nogen, som ved om Perler kan klare frost ?? Jeg har jo en plan om en stor voilere uden hus, men med noget overdækning/læsider istedet.

Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Peter Agger efter 13 Oktober , 2010, 09:27
Selv om vi havde mange halvtage og rum de kunne overnatte i sidste vinter, sad de altid under åben himmel, på taget af drivhuset, vel og mærket hvor der manglede noget glas og dermed fes lidt varme ud.
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Bjarne Andersen efter 13 Oktober , 2010, 10:24
Ja Perlehøns er utrolig flotte fugle, som jeg ofte har fået lyst til at holde, men det er ikke muligt hvor jeg bor på nuværede tidspunkt, da det er alt for tætv på naboer, og en flok skræmte perlehøns lyder som en snor med masser af dåser der slæbes hen af asfalten og lyden er noget højere.
Da jeg for en del år siden boede hjemme hos mine forældre havde jeg også perlehøns her.
En af de ting der udover at det er smukke fugle er godt ved perlehøns er at der ikke er mus hvor der er perlehøns, De æder dem hvis de har mulighed for at fange dem.
Jeg husker også at vi tog nogle ubefrugtede perlehønseæg og gik ind på græsplænen hvor vi smed dem højt op i luften og når de landede på græsplænen gik de ikke i stykker på grund af den meget tykke skal.
Jeg mener også at kunne huske at slagtet perlehøne var noget af det bedte fjerkræ at spise som man kan tænke sig.

Jo perlehøns er skønne fugle, der også findes i følgende vildarter i naturen. 
Alm. perlehøne, Krusfjeret toppet perlehøne, Kalkun perlehøne, Zambesi topperlehøne, Grippe perlehøne, Krøltoppet perlehøne, Sort perlehøne.
Der findes formentlig en del andre arter og underarter der ikke er så alm. som de nævnte. 
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: -Julie- efter 13 Oktober , 2010, 12:13
Bjarne, du er da simpelthen bare et omvandrende leksikon  /o
Kan perlehøns gå sammen med "alm." høns, eller er der restriktioner ligesom ved ænder/høns?
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Peter Agger efter 13 Oktober , 2010, 12:32
Bjarne, du er da simpelthen bare et omvandrende leksikon  /o

Ja, det er imponerende hvad du ryster ud af ærmet Bjarne.


Kan perlehøns gå sammen med "alm." høns, eller er der restriktioner ligesom ved ænder/høns?

Det håber jeg sandelig ikke, jeg fik en skruk høne til at passe perlekyllingerne, og endnu er både perlerne og perlemor perlevenner
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Bjarne Andersen efter 13 Oktober , 2010, 13:51
Bjarne, du er da simpelthen bare et omvandrende leksikon.

Nej jeg ved nu langt fra alt, men der er jo altid lidt der hænger ved når man har haft fjerkræ og fugle side sidst i tredserne og næsten lige siden har været en del af foreningskulturen omkring fjerkræ og fugle.

Jeg havde perlehøns til at gå sammen med høns uden problemmer.

Omkring det veterinære er der ingen problemmer med at holde perlehøns og høns/duer sammen.

Der hvor der er stramninger er i forbindelse med hold af ænder og andet fjerkræ.
Her skal der være mindst 15 meter imellem og de må ikke gå sammen.

Det er også sådan at i flere boligområder må man i dag ikke holde ænder.
Dette gælder også prydænder der ikke sviner mere end alm høns.

Jeg synes personligt at det er tåbeligt at man ikke må holde ænder i boligkvartere.
For mig kommer det ikke an på hvad man holder, men om der holdes rent hos fuglene så de ikke med støj og lugt genere omgivelserne.
For prydænders vedkommende er det yders sjælden at støj kommer på tale og hvis man har et basien med afløb til sivbrønd eller kloark er det forholdsvis let at holde rent.

Det der sker når det er så vanskeligt at holde ænder er at mange vælger det fra og hermed bliver ænder en sjældenhed i fugleholdet.

Det er nok ganske fornuftigt at andet fjerkræ ikke har adgang til at drikke beskidt vand fra et ande basien.

Nå det var en lidt anden historie.     

Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Alfred Kirk efter 15 Oktober , 2010, 01:39
Ja Lene, perlehøns er jo en kongelig ret, vores dronning serverede det til en fin middag for en del år siden, om det var sølvbryllup eller rund fødselsdag husker jeg ikke. Og jeg har haft dem tidligere, spiste dem med storfornøjelse.
De gik sammen med høns og gæs, indhegningen var ikke over 110 cm, men de sad 5 meter oppe i træerne om natten, men fløj aldrig ud. Først når det rigtigt blev rigtigt vådt og koldt sidst på efteråret gik de ind i huset om natten, så først da kunne vi fange dem til slagtning.
 
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Lene Lestat efter 15 Oktober , 2010, 05:04
Jeg glæder mig også til at smage dem  /o jeg har jo det "gamle" par også en flok kyllinger og mon ikke der er overskud af haner.

Jeg har læst at de går parvis i en stor flok. Så der skal vel være lige antal hanner og hunner eller hur ??
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Alfred Kirk efter 15 Oktober , 2010, 08:23
Jeg tror nu en hane kan passe flere høner, men det ved jeg ikke bestemt. Men når de går i en større flok tvivler jeg på at hanerne kan forliges og sidespring vil der garanteret også være. Duer som lever parvis, er jo heller ikke mere ærlige end menesker, så der er også ca. 15 pct sidespring.
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Lene Lestat efter 26 Januar , 2011, 10:46
Efter hestene er solgt, så har vi indhegnet folden med havehegn på henholdvis 1,20 og 1,50 m.

Det er så meningen at gederne skal derud og gå. Og så fik jeg lige den tanke at Perlehønsene jo kunne gå sammen med dem.

Men vil Perlehønsene suse over hegnet, der er jo træer på hele den ene side ?

Jeg havde forestillet mig noget åbent læskur på midten af folden med en siddepind oppe under taget, som de kunne bo i om natten.
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Alfred Kirk efter 26 Januar , 2011, 12:52
Ja jeg vil mene at du sagtens kan have dem til at gå i den indhegning, den er jo forholdvis stor.

Det er jo muligt at i løbet af sommeren vil de heller side i træerne, det gjorde mine, men i rigtigt dårligt vejr gik de ind i huset.

Men selv om de sad i træerne fløj mine altid ned på den rigtige side af hegnet.
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Lene Lestat efter 28 Marts , 2011, 18:08
Hvornår begynder Perlehøns at lægge æg ??
Titel: Sv: Nu med Perler
Indlæg af: Peter Agger efter 28 Marts , 2011, 20:44
Nu går vores jo ikke inde i en indhegning, så jeg ved ikke om de har haft reder andre steder, men den første rede der blev fundet, var omkring "Sant Hans" og der lå der 20 æg i.