Ned på alle fire

[Tove]

 .
Kyllinger og aftenputning - altså! For andet år i træk har jeg kravlet rundt på alle fire (og lidt på maven) i min fine, store kyllingefræser, fordi Silke og hendes kyllinger er adskillige dage om at komme i tanker om at gå op ad hønsestihdn og i seng. Nu troede jeg, at kravleriet var overstået med det - men nej. To faverolleskyllinger, der har gået for sig selv i en kyllingegård er nu så store, at de er kommet ind i den store hønsegård, hvor de jo skal bo fremover. Det går fint, og de hygger sig med den megen plads. Men gå i seng? Nix! Så hver aften samler jeg dem op, og kravler gennem lemmen til huset med dem i hænderne - igen på alle fire  . Og så ned på knæ derinde og putte dem under kyllingespærringen til den del af huset som er forbeholdt dem (voksende rig en rolig soveplads). Jeg håber spilleme, de snart lærer det!

[Helle K.]

Tålmodighed - tålmodighed...siger jeg til mig selv hver aften, når jeg er igennem samme ritual, Tove

[Jesper Janken]

Nu er det jo godt nok første gang jeg har kyllinger men havde samme problem første aften så lavede jeg en ny midlertidig hønsestige en plade der er knap 40 cm bred og noget længer end den anden stige den fik så noget spraylim og noget sand på og dagen efter gik de selv ind om det var den nye stige eller om de bare havde lært hurtig ved jeg ikke men problemet var væk

[Helle K.]

Mine nuværende kyllinger kan sagtens selv komme ind i deres fine hus - de kan også godt lide at være i det, og bruger det fint om dagen men som mange andre 'unge' så vil de være længe oppe om aftenen

[Tove]

Ork! Jeg er mægtigt tålmodig  , og de skal nok lære det. Og egentlig er det ok, at jeg lige har dem i hænderne hver aften. Men for p..... - det må se pænt sjovt ud! Heldigvis kan hønsehusdøren ikke ses ude fra vejen, så det er kun min bedre halvdel, der - igen - har mulighed for et billigt grin