Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Vinter kyller  (Læst 4424 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline William

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 194
Vinter kyller
« Dato: 13 Oktober , 2015, 19:20 »
Hej alle.

Er der nogle der har erfaringer med at holde kyllinger gennem vinteren?

Jeg påtænker mig nemlig at købe er lille kuld.
Syntes at jeg har hørt at det er dumt at opfostre kyllinger om vinteren, passer det?

Venlig hilsen
William

En flok isa'er

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Vinter kyller
« Svar #1 Dato: 13 Oktober , 2015, 19:50 »
Det er ikke en god årstid for kyllinger, og du vil sikkert også få svært ved at finde nogen nu. Befrugtningen er ikke så god nu. Dyrene fælder og ligger ikke så mange æg, så jeg tror ikke der er nogen der ruger ud længere.

Det er også for koldt. Selvfølgelig kan man klare det med en varmelampe, men de skal ha den længere tid nu, og det er dyrt i strøm. Desuden går de glip af alle de gode ting i naturen der er forår og sommer. Både solen, frisk grønt og smådyrene.

Vinterkyllinger vokser ikke så godt og bliver ofte mere skravlede
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline jes.l.h

  • Global Moderator
  • Indlæg: 2 026
Sv: Vinter kyller
« Svar #2 Dato: 13 Oktober , 2015, 20:06 »
om det ligefrem er dumt vil jeg nu ikke sige, men det er ikke noget jeg selv gider og bøvle med. Det er lidt nemmere og opfostre kyllinger når det går mod den varme og lyse tid, end når det som nu, går mod den kolde,fugtige og mørke tid. Der er en større risiko for at de bliver syge nu, lige som at det kræver en anelse mere tid med varmelampe osv. Men det kan nu godt lade sig gøre
S-K+B-K maran
Mookee i brun
Thüringer skjolddue i gul og sort
medlem af www.maranklub.dk

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 112
Sv: Vinter kyller
« Svar #3 Dato: 13 Oktober , 2015, 20:08 »
Jeg er helt enig med Pia - som du ved...og har set, så har jeg kyllinger nu. De er 6 uger gamle og selv om de er ved at være fuldbefjerede, så kan jeg se, at de er begyndt at fryse, nu hvor temperaturene er faldet mærkbart. De søger varmelampen i drivhuset meget om dagen. Om natten har jeg de store kyllinger inde i en natkasse i menneskehuset og det regner jeg faktisk med at blive ved med et godt stykke tid endnu. Vinteren igennem vil mine 5 kyllinger have drivhuset som deres hjem - dog med adgang til haven. I drivhuset er der helt læ, helt tørt, og jeg kan blive ved med at have varmelampe tændt, så længe det er nødvendigt.

Hvis du først skal til at starte et kuld kyllinger op nu, så vil betingelserne være endnu koldere, endnu mørkere med korte dage til at æde i - og hvis du ikke har f. eks. et drivhus, hvor de små kan være lidt i ly for vinteren, så vil jeg ikke anbefale dig at gå i gang med det projekt.

Forårskyllinger, som ret hurtigt kan komme ud i jord, græs, krible krable osv og bruge deres muskler og sanser på solrige tiltagende dage, hvor de har en hel sommer til at vokse og blive stærke i - det er absolut det bedste
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline William

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 194
Sv: Vinter kyller
« Svar #4 Dato: 13 Oktober , 2015, 20:18 »
Ok - tak for jeres svar.
Jeg vil overveje det igen.
Men hvis jeg beslutter mig for at få kyllinger nu, vil de komme til at bo i et rum i vores hus hvor der altid er lidt lunere end i de øvrige rum, og så vil de selfølgelig få en varmelampe.
Omkring febuar i år havde jeg også et hold kyllinger, som jeg havde inde til de var omkring 12-13 uger gamle, dog kom de i haven nogle timer om dagen.
Venlig hilsen
William

En flok isa'er

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Vinter kyller
« Svar #5 Dato: 13 Oktober , 2015, 20:39 »
Hvis du har kyllingerne inde nu, så kan du ikke lukke dem ud før til det er blevet rigtig forår, altså omkring april. Det er for stort kuldechok at komme fra stuetemperatur og ud. Dvs at du bliver nødt til at have dem, inde i huset i et halvt år. Alternativet er at de skal vænnes meget langsomt til kulden, og det er svært de fleste steder, da det kræver at du kan sænke temperaturen en lille smule ad gangen over lang tid ned til den temperatur, der er udenfor.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline Alice

  • Bruger
  • Indlæg: 271
Sv: Vinter kyller
« Svar #6 Dato: 13 Oktober , 2015, 23:05 »
En kylle-historie

Jeg er helt enig i, at kyller nu er ret besværligt. Desværre mente 2 høner noget andet. De var blevet misundelige på de to, som fik små midt i august, så ruget blev der. Den ene høne fik 4 kyllinger, men den anden, oh ve og skræk, fik kun en enkelt lille kylling ugen efter.

Jeg kørte rigtig langt til en fjerkræudstilling for at finde søskende til den lille. Ingen succes. Talte i telefon med mange søde mennesker, men ingen kunne hjælpe mig.

Til sidst løste hønen med den ene kylling selv problemet: Hun fløj ind til sin søster. Jeg skyndte mig at fjerne adskillelsen mellem de to, og det var selvfølgelig overvåget samvær i lang tid. Det ser ud til, at de kan danne en lykkelig storfamilie på trods af hønernes forskellige rang i flokken. Kyllingerne har accepteret hinanden, og den lille bliver ikke mobbet.

Besværligt nu? Ja, men jeg forventer, at hønerne vil sige til, når de vil have deres afkom ind til resten af flokken. Derefter vil de tage kyllingerne med udenfor og selv sørge for, at de ikke fryser. De andre høns skal nok lade de små i fred, for de er bange for at få en rasende kyllingemor efter sig.

De vil senere overnatte i rederne, som så skal renses hver morgen. De vil sikkert stresse hønsene noget med deres evindelige pipperi, men jeg er ikke bange for, at de kommer til at fryse.

Men det er svært at skaffe kyllinger nu.

Online Hans-Kurt

  • Bruger
  • Indlæg: 1 938
Sv: Vinter kyller
« Svar #7 Dato: 15 Oktober , 2015, 21:14 »
Det er ikke årstiden for kyllinger nu. Det viser hønsene dig også selv - ved at de holder en pause med æglægningen. Nu er det tid til at fælde og få nye fjer inden vinteren sætter ind. Det er også tid for høns at fede sig selv op og få ro på formeringsfronten.
Tænk på de høner, der har gået med kyllinger her i foråret/sommeren - de har virkelig anstrengt sig for at give næste generation de bedste opvækstbetingelser. De har været på mærkerne fra solopgang til solnedgang. De har ovenikøbet tabt sig.
Nu er det tid til ro og fordybelse (hvis en høne kan det  *e) - så vent du til foråret. Det kommer før du får set dig om. Du kan heller ikke give kyllinger de optimale livsbetingelser på denne årstid. Dagene bliver bare korter og korter. Så der bliver ikke megen tid til at indtage den føde en kylling skal, for at vokse til.