Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Hans-Kurt efter 30 ſeptember , 2021, 18:44

Titel: Udlejning af høns
Indlæg af: Hans-Kurt efter 30 ſeptember , 2021, 18:44
Jeg er blevet spurgt om man kan leje en høne (sandsynligvis flere) hos mig, istedet for at købe æg.
Det har jeg aldrig tænkt over at man kunne - leje en høne ud. Men det er naturligvis muligt, men hvordan skal det gribes an ?.
Hvad når de fælder ? Hvems høne var det ræven tog ? Hvis høne døde pludselig af sig selv ?, hvem skal have den høne der skal slagtes ? hvem bestemmer hvornår en høne skal have en afløser osv osv.

Er der her nogen der har erfaring med udlejning af høns ? Eller skulle man tilbyde hønsehotel ? Det sidste giver vel grund til de samme spørgsmål jeg stillede længere oppei denne tekst.

Venter spændt på indlæg om dette emne.
Titel: Sv: Udlejning af høns
Indlæg af: Gerda efter 30 ſeptember , 2021, 22:01
hvis du spørger mig så synes jeg det er lidt for langt ude. Ellers skulle det være som hos mig. Børnebørnene siger det er deres høns, mormor skal bare passe dem. Og deres forældre har pointeret de skal blive her. Og så må de små gerne sige det er deres, det kan jeg sagtens leve med.
Titel: Sv: Udlejning af høns
Indlæg af: Helle K. efter 01 Oktober , 2021, 05:02
He he - Det har jeg godt nok aldrig hørt om. Har spørgeren givet dig en forklaring på, hvorfor man gerne vil leje en eller flere høner hos dig?

Hvis det var her hos mig, ville en eventuel lejer få et chok, når vedkommende fandt ud af, hvor mange gange mere hvert æg fra en udlejningshøne vil koste bare i det foder hønen indtager hver dag. Dertil kommer afklaring på alle de spørgsmål, du selv stiller op + manglende æg når hønen ligger skruk.
Titel: Sv: Udlejning af høns
Indlæg af: Gerda efter 01 Oktober , 2021, 12:05
ja det er vist de færreste der tænker over at hobby altså koster penge. Så mon ikke vedkommende besinder sig
Titel: Sv: Udlejning af høns
Indlæg af: Hans-Kurt efter 06 Oktober , 2021, 18:18
Hendes mand er mere skeptisk, han tror det bliver dyre end det de betaler i dag. Jeg lader ham blive i troen, for han har sikker ret Han foreslog endda at de skulle betale mere pr æg end de gør nu.

Jeg ved ikke hvor hun har fået idéen fra, jeg kan selv huske, at have fået fortalt noget lignende, som skulle have været sket under 2. verdens krig. Det blev vist forbudt pga rationeringer.  ;)
Titel: Sv: Udlejning af høns
Indlæg af: Marie1 efter 07 Oktober , 2021, 11:12
Det bliver da meget dyrere. Men folk tror at hønsene lever af lidt køkkenaffald og hvad de ellers kan finde.
Det er som Gerda skriver en hobby at have høns, og hobbyer koster penge. Nogen gange får man så lidt tilbage ved f.eks. ægsalg, men det batter ikke meget i det samlede regnskab.
Titel: Sv: Udlejning af høns
Indlæg af: Marianne Vedel efter 12 November , 2021, 06:24
Jeg kan simpelthen ikke se formålet med at leje kontra købe en høne, jeg er virkelig forvirret på et højere plan.
Jeg synes, der er så mange ubesvarede spørgsmål i sådan en lejeaftale, så jeg ville nok takke nej.

Nogle kommuner tilbyder, at man kan låne en hønsefræser og tre høns, for at se, om det er noget, man har mod på at gå i gang med. Det giver mere mening.

Jeg er selv blevet spurgt, om jeg ville tage en lille gruppe i pleje i nogle uger, mens familien er væk, hønsene har de købt hos mig.
Det vil jeg selvfølgelig gerne.

Hvad endte historien med?
Titel: Sv: Udlejning af høns
Indlæg af: Hans-Kurt efter 12 November , 2021, 10:37
Historien endte med, at hendes mand fandt det altfor dyrt og vil heller jeg har udgiften til hønsehold og så kan de købe æg.
For tiden er dette ikke muligt - at købe æg - da ræven jo har reduceret flokken betydeligt og de nye hønniker fra i år ikke er kommet i æglægning.