Hej alle sammen
Jeg er helt ny på forummet, hvor jeg har forsøgt at finde forklaring på en lidt "mystisk hændelse".
Da, jeg ikke lige har fundet noget jeg syntes kaster klart lys over det, håber jeg at nogle vil melde ind på dette indlæg.
Vi har en moskusand som har gået og skrantet lidt på det seneste, og vi var egentlig ved at prøve at finde ud af, hvad den evt. fejlede, da jeg så fandt den død her til aften.
Den har den seneste uge trukket sig lidt væk fra de andre.
Om morgenen, når vi har lukket dem ud er den gået ret direkte over i et staudebed, hvor den har lagt sig ved fuglebadet, hvor den er blevet liggende resten af dagen, og ikke som de andre - eller som den plejer - gået på "jagt", badet eller fundet forskellige gode steder at slappe af sammen.
I starten gennede vi den væk (da vi ikke vil have dem i bedet), men den var lidt "skidt til bens", hvorfor den heller ikke rigtig kunne hoppe ned fra bedet (som er hævet). Den både gik lidt skidt, og virkede ikke rigtig til at kunne bruge vingerne ordentligt. Den virkede lidt stiv i kroppen. Vi har før oplevet (helt tilbage for over et år siden), at den er gået nogle dage og haltet lidt - og vi har båret den hjem, når de kom for langt væk. Men det er altid gået ret hurtigt over igen.
Men denne gang holdt det altså ved mere end et par dage, og den blev mere og mere inaktiv, holdt sig for sig selv, og vi lod den få lidt ro i det ellers "fredet" bed, og i går bar vi den ind til aften. Og den har så ligget inde i andegården hele dagen i dag.
Den mistede også appetiten til sidst. Hverken spiste eller drak rigtigt i dag, og her til aften var den "beskidt" på halsen/brystet. Muligvis fordi den har forsøgt sig på at spise noget af det opblødte med vi serverede for den i dag.
Men den lå bare helt apatisk og reagerede næsten ikke på at blive kælet med, berørt eller løftet på. Den kiggede på mig, og kunne godt bevæge hoved/hals (da jeg løftede på den), og der var ikke umiddelbart noget at se i eller omkring øjne, næb/næsebor, ligesom fjerdragt og ben også umiddelbart ser/så fine ud. Eneste var at den måske havde lidt med vejrtrækningen. Sådan lidt astma/bronkitis-agtigt.
Jeg var så inde og google lidt mere inden jeg ville ud og lukke til dem. Og da jeg kom ud igen var den så død. Lå bare som tidligere bortset fra at hovedet var faldet forover og lige ned i halmen.
Vi er selvfølgelig nervøse for om det skulle være noget som kan smitte - evt. fulgeinfluenza, som vi jo endelig er kommet over, men syntes heller ikke rigtig symptomer er der - ud fra hvad vi læser os til.
Men det hører også med til historien, at vi ikke aner hvor gammel anden er. Kan den blot være blevet gammel og "træt af dage"? Nogen der ved om de så går for sig selv for at dø?
På forhånd tak
Dennis