Ja, så er der gået ca et år siden jeg - postede dette emne og fik nogle gode og brugbare svar.
Jeg ville gerne prøve "det der udstillingshalløj" og var meget usikker på, hvordan det skulle gribes an - når nu jeg havde både italienere, wyandotter, maraner og silkehøns i de to små hønsehuse.
Jeg besluttede mig for at avle med silkehønsene og beholde maranerne til hygge og smukke æg.
Jeg har nu 40 kyllinger fra de vildfarvede dværgsilkhøns, og der bliver passet, plejet, ringet og fodret efter alle kunstens regler.
Jeg har to haner, der har været sat sammen med forskellige hønekombinationer. Så der er noget at holde styr på.
Forskelligfarvede strips om kyllingebenene, så jeg kan se, hvor de hører til rent arvemæssigt.
Og skemaer med rækker og kolonner til aflæsning når de endelige udstillingsdyr (forhåbentlig) er valgt ud.
Det er rigtig spændende, men det er også mere tidskrævende end jeg havde forestillet mig. Og jeg ved stadig ikke om det lykkes at frembringe et eneste eksemplar, der har den rigtige type, størrelse og farvetegning. Kyllingerne ser ihvertfald meget forskellige ud.
Jeg vidste også godt, at der på et tidspunkt ville komme pladsproblemer, men foreløbig løses disse ved at flytte rundt og sætte sammen og lave skillerum.
Der er uvurderlig hjælp fra lokalklubben og fra silkehønseklubben - og det helt store spørgsmål besvares først når udstillingssæsonen nærmer sig.
Jeg skriver mest dette indlæg for at fortælle til andre, der évt går med samme overvejelser, at det er langt mere sjovt end svært. Og at det
kan lade sig gøre på lidt plads - hvis altså man ikke har valgt en stor race at arbejde med.
Jeg har helt sikkert gjort mig nogle erfaringer ved årets udgang, som vil gøre det mere overskueligt til næste år, og én ting er sikkert:
Det er al umagen værd, og det er uhyggelig spændende at følge med i, hvordan kyllingerne udvikler sig.(men jeg kan godt mærke, at der er knap så meget tid tilovers til f.eks at hygge på Forum, som der var før
)