Velkommen på forum, Malene
Jeg må desværre tilslutte mig de andres mening om at diverse æglægningshybrider (Isa Warren, Isa Brown, Amberlink, Røde Amerikanere osv) er berygtede for, at de ikke gerne og slet ikke uden sværdslag lader andre komme ind i flokken.
Da man "opfandt" æglægninghybriderne, var formålet udelukkende at lave en høne, der ikke spiser for meget og "sprøjter" æg ud. Udseende og adfærd har ingen betydning. Det betyder så også at stort set alle æglægningshybrider er næbtrimmede (dvs. de har fået klippet en trediedel af næbbet af som daggamle).
Hvis I gerne vil have høns, der lægger æg meget snart, er det selvfølgelig nemmest at få æglægningshybrider, for de bliver jo produceret netop, så de kan opfylde det behov.
I kunne alternativt overveje en lidt blandet flok. F.eks. et par araucanaer til de turkisfarvede æg, et par maran til de chokoladefarvede æg og så nogle andre fordi de er pæne og giver variation i hønsegården. Hanen kunne være fra en af racerne, men fra en race, så I ikke er i tvivl om ægfarven. Så ville I stadig kunne samle racerene rugeæg og ruge kyllinger ud.
På denne her måde ville I også kunne få nogle dyr, der er værd at slagte, æglægningshybriderne er ikke værd at slagte, da de netop er nogle ret spinkle dyr uden særlig meget kødsætning.
I kunne da tænke over det, og se om det måske var en mulighed med en blandet flok, det er måske også lidt sjovere at kikke på?
En fordel ved at få små kyllinger ville også være, at I kunne præge dem på jer, og få virkelig tamme høns.
Hvis I gerne vil have æglægningshybriderne, kunne I overveje den, der kaldes
Hellevadhønen. Så vidt jeg er underrettet, har denne type en bedre adfærd, da det har været med inde over i avlen af den. Den bliver bl.a. også brugt i økologiske æglægningsbesætninger, fordi den har en bedre adfærd og har mindre tendens til
sygdom (nej, jeg har ingen økonomiske interesser i firmaet
)