Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Susanne Ebbe efter 02 Marts , 2008, 16:57

Titel: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 02 Marts , 2008, 16:57
Jeg er så småt begyndt at samle op på en masse gamle guldkorn, udsagn og gode idéer til et af vores næste store projekter; leksikon.

Til det mangler jeg alle jeres erfaringer og oplevelser med lige netop jeres racer. Også jer der har æglæggere (hybrider) i haven.

Jeg vil også gerne høre om fasaner, vagtler, duer, ænder og alle de andre fjerkræ der gemmer sig rundt om i haverne.

Så skriv gerne så meget du vil, så sammenfatter jeg det til vores leksikon  :D
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Christian Ernstsen efter 02 Marts , 2008, 23:17
Lad da mig lægge ud, så!

Gul Orpington, stor: En meget flot høne med "skørter" om benene, og meget rolig og børnevenlig. ELSKER mad, så det er nødvendigt at holde igen med energirig mad og lade havre indgå som en relativt stor del af kornfoderet. Tung, flyver nødigt, om overhovedet, men kan godt baske op på hegn og andre gode siddepladser. Lægger store/mellemstore brune æg, cirka 4-6 æg om ugen. Holder gerne pause om vinteren med æglægningen.
Bliver skruk for et godt ord, og er en meget ihærdig, men desværre klodset ruger. Max antal æg under en orpingtonskruk: 8-10, jeg har aldrig haft held med flere, for den træder dem i stykker, hvis der er for mange æg. Super kyllingefører, og jeg har oplevet flere haner hjælpe med i pasningen af kyllingerne. Jeg har oplevet lidt problemer med fjerpilning, men i begge tilfælde var det relateret til et enkelt individ, der til gengæld formåede at pille 5 andre høner helt bare, inden jeg fik stoppet uvæsenet. Har oplevet en enkelt hane, der havde aggressive tendenser, men stik imod al genetik fik den blide og dygtige hanekyllinger som afkom. Det er dog vigtigt at lade børn og ægtefælle deltage i fodringen så ofte som muligt, da det er min erfaring at hanen lærer menneskene at kende.

Lidt blandet fra posen ovenfor, objektivt og subjektivt i én pærevælling...
Orpington er i øvrigt min "første kærlighed", og derfor den bedste race jeg har prøvet, uanset fakta og andres holdninger! ;D
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Hanne Lottrup efter 10 Marts , 2008, 15:59
Kommentar til Christians.

Jeg har haft flere orpingtonshaner og aldrig haft en der var agressiv - tværtimod. Det er de haner jeg har haft som var aller mest tålmodige, også over for børn.
Som rugere har de heller ikke været klodsede, tvært imod - men det handler måske om held ;)

Så vil jeg gerne fortsætte med silker :)

Silker er en meget smuk, charmerende og nem race som fås i stor og dværg. Jeg kender kun til den store.

Hanen er en super leder og har øje for alt. Følger sine høns til reden, lægger sig og laver små lokkelyde til hun overtager. Drøner tilbage til sine andre høner og passer hele flokken perfekt. Også god som hjælper når der er en skruk der går med kyllinger. tager solbær ned fra buske til kyllingerne og kalder.

Den store silke har bevaret alle de gode gængse hønseegenskaber og er super skrukker. Starter ofte i januar/februar måned. Dette kan være en ren pestilens hvis alle ens høner ligger og er punkterede i flere måneder og man således ingen æg får!

Hønen er en god kyllingefører og kan fint udruge omkring 10 - 12 æg under sig (af egen herkomst). Kan ruge og have kyllinger sammen med resten af flokken.

Trods sit noget sarte udseende er silker utrolig robuste og sunde - nogen hævder enddog at de er sundere at spise, end andet fjerkræ :)
Huden er sort og kødet blåligt, hvilket man skal kunne abstrahere fra hvis de skal spises.

På trods af de lange fjer på fødderne, er de absolut ikke mere beskidte i pløret vejr end andre racer.

Har man ikke ræve eller hunde i nærheden, er silker perfekte i haven. De kan gå bag et 50 cm højt hegn, uden at flyve over - de kan sagtens, men de gør det ikke.

Det var lige det jeg kunne ryste ud af ærmet!

Hvem fortsætter, så Susanne kan få alle de vigtige detaljer med i vores racebeskrivelser i det nye leksikon???
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Lone efter 11 Marts , 2008, 09:28
Araucana! Efter et par år med lyse sussex, blandede dværghøns, welsumere og barnevelder fik jeg min første araucanahane. Han var gratis, men jeg var solgt! Ad flere omveje og med et par tacklinger undervejs har jeg nu haft araucanaer i 6-7 år.
Det helt særlige ved araucana er de blågrønskalllede æg, oven i købet af pæn størrelse, i betragtning af, at hønsene egentlig ikke er ret store. Og der kommer pænt med æg, lige bortset fra november-januar.
Det gav lidt tiltrængt respekt i familien, at mine dumme høns ikke bare lagde æg, men æg med farve. Og når jeg fortæller om mine høns til andre, spidser de lige ørene en ekstra gang, når jeg henkastet fortæller, at jeg har påskeæg - året rundt!
Et andet særpræg ved racen som gumphøns er den manglende hale. Når man slagter, er der ingen gump at fjerne. Nogen mener, det får dyrene til at se amputerede ud, jeg synes mere, at hanerne får en særlig stolt, oprejst holdning.  Og så bør dyrene have som minimum kraftige dun på siden af hovedet, helst rigtige fjer, der stritter vandret ud fra området omkring ørene og gerne bøjer smukt op over issen.
Racens væsen er sit eget, man fornemmer stadig urhønens instinkter, og de ruger først, når temperaturen er til det, men gør det så også gerne og er gode til at passe kyllinger. De er gode flyvere og skal holdes i en gård med net over, hvis man ikke vil have dem i hele haven - og naboens! Tamme bliver de nemt, så man må skubbe dem ind af døren for at komme til at fodre. Men dumme er de bestemt ikke, sammen med kyllinger af andre racer, er det hurtigt araucanerne, der tager føringen. 
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 11 Marts , 2008, 10:12
Dejligt, bliv endelig ved. Det er de personlige erfaringer der tæller når vi skal vælge race  <E
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Helle efter 19 Marts , 2008, 22:02
Hej

Jeg startede med dværg wyandotter lys Columbia farvede. Det var skønne og nemme høns. Da jeg var nybegynder og uerfaren med omgang med høns, ville jeg have en hane som jeg ikke ville være bange for at gå ind til. Derfor kiggede jeg efter dværg høns. Den smukkeste race var /er efter min mening wyandotter med deres flotte runde former. Desuden havde jeg held af at få kyllinger en gang om året i de 2 år jeg havde dem. Det gik nemt og det var gode mødre. Hanen var nem at omgåes, men passede godt på damerne uden at være aggresiv. Ulempen var at de hurtigt lærte at flyve over hegnet på 1,20, og i stedet gå på jagt efter guf i naboens pyntebed!  :-\

Den ene af gangene hvor jeg havde skrukhøne gav jeg en anden landbybeboer lov til at få ruget nogle orpingtonæg med ud. Der var kun et af disse æg der lykkes, men hun blev en meget køn høne. Ejeren valgt ikke at afhente hende og vi kom hurtig til at elske hende, også over de andre dværg wyandotter. Den lyd hun lavede når hun så os komme vandt vores hjerter. Modsat dværghønsene var hun også meget mere rolig. Hvis der var børn med ude og give kort var hun altid den første ved hånden og selv når der kom pludselige begejrede bevægelser fra børnene blev hun stående, - modsat dværghønsene som fløj op, - med det resultat at de skræmte børnene!
Derfor går min mand også i disse dage og bygger hønsehus og jeg glæder mig til at prøve kræfter med om der kan komme orpingtonkyllinger ud af den rugemaskine jeg har lånt mig til og de æg jeg håber på at få i løbet af påsken  :) Tidligere har jeg haft sorte orpingtonner da jeg synes de olielignende farver på hanen er noget af det smukkeste, men i denne omgang bliver det gule, da min datter og mand (som jo skal have noget af sige, - især oven på byggeriet af hønsehuset) begge stemmer for gule opringtonner.  :)
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Brita efter 26 Marts , 2008, 08:02
Jeg er så forelsket i mine små landhøns. Har 18, heraf halvdelen haner. De er så smukke og sejge! Kan slet ikke blive træt af at kikke på dem.
Når min lille spelsauvædder går ind i sin boks om aftenen, sidder hønsene på kanten, og han hopper op og nusser dem. De gider dårligt flytte sig. De hopper rundt på ryggen af fårene og hesten og piller i pelsen. Det kan de godt lide.
Når der mangler en høne, tæller jeg dagene, indtil hun dukker frem med sin flok, hvis ikke jeg har fundet hende forinden og holder øje med hende. Hun er bare helt fantastisk til at passe på æggene og de små og kan skræmme katte og hunde væk.
Jeg lukker hende inde et par dage i hønsehuset. Så går hun selv ind om aftenen. Når kyllingerne bliver store, flytter de ud i stalden til resten af menageriet. Utroligt som de hygger sig sammen hele banden!(http://)
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Brita efter 26 Marts , 2008, 08:19
Jeg har også bevidst valgt landhønsene og mine grå gæs, fordi det er gamle racer, der gennem århundreder har vænnet sig til vores klima. De er sejglivede og selvstændige.
Mine grå gæs er meget fredelige og sociale og følger mig, når jeg er ude.
Sidste år holdt jeg stor fødselsdag i haven, og gæssene kom og lagde sig i nærheden og nød selskabet.
Lige nu er de mere aggressive, fordi de har lavet en flot rede i hønsehuset oven på fyret, så der er gulvvarme, og lægger en masse æg. Det er 3. gang, de prøver. Så jeg håber, det lykkes denne gang at få gæslinger. Vil fjerne nogle af æggene, så der ikke bliver alt for mange. De plejer at lægge mere end 30, og så kan de slet ikke styre det.
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 09 April , 2008, 22:16
I skal have mange tak for jeres små historier om høns og gæs. Jeg glæder mig til at få flere små bidder om jeres liv med fjerkræ.
I kan se i leksikon at jeres tekster er sat ind. Til glæde for kommende fjerkræholdere.
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Alex efter 09 April , 2008, 23:44
Jeg har selv Antwerpner dem er jeg meget gladfor for de er meget selvstændige og tror de er nogle rigtige store nogle som man bliver bange for så har jeg chabos men det er mest for min lille piges skyld de er meget rolige så dem kan hun komme indtil og ta op og snakke med ellers har jeg sumatra i dværge det er mest for de er utrolig pæne når de går rundt på grasplænen og har det rigtig godt de skinder meget grøn/blå sort utrolig pæne dyr
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: ina..... efter 10 April , 2008, 00:06
Jeg har i mange år haft stor gul Orpington, og været meget glad for den store rolige og ikke mindst meget omgængelige race.
Nu har jeg også fået en lille flok Lys Sussex og det er også en rar og stor race.

Ind imellem er jeg faldet for en høne af anden race og har købt et enkelt eksemplar eller to, feks. silke, Maran og barnewelder, men hanerne har altid været den gule Orpington, og nu altså den lyse sussex.
Det har jo givet nogle blandinger henad vejen, og de har både været smukke og og store og de fleste af dem fredelige at have gående, med nogle få undtagelser, det er jo en af de ting der sker når man blander tingene sammen, så kommer der jo noget man ikke helt er forberedt på.
I dag har jeg nogle af blandingshønerne, og dem er jeg egentlig rigtig glad for. De lægger flere æg end de racerene, og de ruger gerne, og så er de rigtig pæne at have i haven. ;D
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 23 Juli , 2008, 11:56
Hvad med din race?

Hvad gør den speciel?
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Annette S. efter 23 Juli , 2008, 18:15
Så Susanne - her kommer mit bidrag  :)

Dværgkochin er rolige, omgængelige og tamme. Min lille flok består p.t. af 1 hane, 4 høner og 1 hønekylling. Det er lige få nok til at holde os (2 voksne, 1 stor teenager og 1 udeboende fattig studerende) med æg, så min ambition er, at flokken op på 1 hane og 8 høns.

De lægger fine lysebrune æg og blommerne er forholdsvis store. Jeg har indtil nu haft problemer med befrugtning af æggene. Dette skulle kunne skyldes dels hønsenes facon samt de mange dun omkring kloakken (begge dele gør, at hanen har svært ved at ramme ”plet”), så derfor får mine høns nu plukket ”måsen”. Til orientering protesterer de forbavsende lidt over den behandling.

Hønerne lægger sig skruk for et godt ord og gerne flere gange hen over forår og sommer. Ruger stabilt/stædigt og er gode kyllingeførere. Jeg har flere gange lagt ”fremmede” kyllinger under en skruk og skrukken har ikke med så meget som et pip protesteret over hverken, at antallet af kyllinger med et snuptag er ændret fra 1 til 8 eller at kyllingerne har været af en anden race.

Hanen er en rigtig flink fyr, han hjælper gerne hønerne ind i redekassen. Han kan såmænd også finde på at lægge sig derind og putte lidt sammen med en høne. Skræpper hønerne op, kommer han ilende for at se, hvad der er galt.

Hønsene flyver ikke og kan derfor gå frit i min have. For mig er det en daglig glæde at nyde synet af min lille flok, som tuller småsnakkende rundt og eftersom hønsene har fjer på løb og fødder, ødelægger de ikke hverken græs eller bede med deres skraben.
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 23 Juli , 2008, 18:41
Så Susanne - her kommer mit bidrag  :)

Rigtig godt  <E
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Hanne Lottrup efter 24 Juli , 2008, 09:21
Det er bare blevet super godt i leksikon!!
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Lene Lestat efter 24 Juli , 2008, 09:50
Svanegæs er en mindre gås end de fleste andre af vores gåseracer. Gasen vejer 5 kg. og gåsen 4 kg.
 
Det de ikke har i størrelsen, de har de helt bestemt i elegancen.
De er meget smukke og har en flot holdning, med en S formet lang hals. Gasen får med tiden en stor knop/horn over næbbet. Gåsen har en mindre knop/horn.
Man skal ihvertfald slagte de dyr som bliver gule over knoppen og de dyr, som har hagepose.

De er meget årvågne og ser alt (gode vagthunde). Jeg har en sø (næsten kvadratisk) med et 1-2 m. land omkring, hvor de bor det meste af året. De kommer dog ind og bor i stalden, når søen fryser til is.
De skrapper en del op når der sker noget (fremmede på besøg, eller nogen kommer forbi nede ved vejen). Så hvis man har krakilske naboer er det ikke Svanegæs, man skal have.

De er rolige og fornuftige dyr og de flyver ikke. Mit hegn omkring søen er vel 80 - 110 cm.

Mine Svanegæs holder til på vandet om natten eller på deres flydende platform på midten af søen, og 7-9-13 så har jeg aldrig fået taget nogle Svanegæs af rævene
(til trods for at rævene kommer hver nat).

Svanegåsen smager fortrinligt, de er fine i kødet og ikke så fede, som f.eks hybrid slagtegæs.

Se billeder af dem i mit galleri, eller læs mere på www.lestat.dk




Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt? Stor Kochin
Indlæg af: Søs, Tisted efter 24 Juli , 2008, 12:32
Jeg er meget glad for mine store kochin.

De første fik jeg for ca. 6 år siden som rugeæg. I år har jeg så købt en ny kok, samt rugeæg sendt med post fra Sjælland, for at få helt nyt blod.

De er velegnet som klappedyr.
De er meget godmodige og madglade.
Flyver helst ikke, da de jo er temmelige gumpetunge. ;D
Er gode til at slagte, da de jo er store - Haner 4,5-5kg, Høne 3,5-4kg
Lægger ikke mange æg, men dog rigeligt til, at vi også sælger af dem.

Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Trine B efter 01 August , 2008, 12:00
dværg langshan høns.

vi havde længe snakket om at vi ville have høns igen, vi har haft orpington før.
vi kiggede i diveres hønsebøger, og faldt også for nogle racer, men der var ingen vi sådan sagde wow til. vi besluttede at vente og så kigge på div. dyrskuer.

på Roskilde dyrskue, gik vi ned får at kigge på hønserne.
fandt så nogle gul/blå wayandotter, nøj de var fine og til salg. vi kiggede videre og faldt så for disse dværg langshan, rigtig fin blå/grå farve. vi satte os på hug for at se nærmere på dem. og vupti to høns og en hane kom for at snakke, med det samme.

de er simpelt hen så nysgerrige og tillidsfulde. det var det vi faldt for. gik så ind for at snakke med dem der stod på standen og de fortalte at der ikke var så mange af dem i DK. det gjorde dem ikke mindre interasante he. så dem måtte vi have med hjem...

vi er sstadig glade for dem, men savner nogle æg... håber virkelig de snart lægger nogle.
det er ret svært at finde info om denne race, så har søgt lidt på engelsk. og lagt lidt info på min hjemmeside www.roennekildegaard.webbyen.dk (http://www.roennekildegaard.webbyen.dk)
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 05 August , 2008, 19:50
Mange tak skal i have. Bliv endelig ved. Vores racebeskrivelser i leksikon bliver rigtig gode med alle jeres erfaringer  <M
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Magnus efter 06 August , 2008, 10:38
Jeg går jo ind for Danske Landhøns. Vi skulle jo egentlig kun have Australorps, men fik så et par Sølvhalsede Dværglandhøns luksket med om bord. Det spændende ved dem var jo naturligvis at de var sjældne. Og selvom vi blev nødt til at skifte hanen ud (ingen befrugtning), fik vi snart en masse kyllinger (i forhold til hidtil) ud af det. En høne rugede 11 kyllinger ud af 12 æg. De var jo naturligvis lidt sky på det tidspunkt, men hold da helt ferie en energi! Bare der var en lille åbning i vores gamle, faldefærdige hønsegård (som vi heldigvis har fået skiftet), så var der mindst én høne eller hane ude. Og siden, da vi fik dem flyttet sammen til avl, gik det faktisk endnu bedre. Vores ene stamme er noget af det hyggeligste man kan forestille sig (billeder i galleriet under dværghøns, landhøns), mens vores anden stamme har været præget af nogle gamle rappenskralder, der alle sammen tæver hinanden. Og alle vores kyllinger fra i år er helt super håndtamme.

Desuden har jeg de store brune. Det var dels fordi de er super flotte, dels fordi de er "de rigtige". Og min hane - som desværre er halvt sølvhalset - er helt enormt drengerøvsagtigt sej. Han var den mest håndtamme i sit kuld, og han kom spænende og sagde madlyde når jeg kom, allerede inden han var helt voksen. Det gjorde den daværende førerhane ikke engang.

Desuden var Danske Landhøns Danmarks første. Og de er langt mere naturlige end f. eks. Italiener, som jo mest er til æglægning. Desuden kan en Dansk Landhane smage helt pragtfuldt.  :)
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Lene Lestat efter 11 August , 2008, 22:42
Jersey Kæmper er  den største race vi har i Skandinavien, den kommer selvfølgelig fra U.S.A. Hanen skal min. veje 5,9 kg udvokset, hønen 4,9 kg, men meget gerne større. Det er dog desværre nemmere at lave dem for små end store nok.
Derfor kan det være en ide at veje sine avlsdyr.

Deres vigtigste særpræg(kardinal punkter) er kropsformen (lang, bred og med lige sider), størrelsen og meget vigtigt gule fodsåler !! Meget ofte ses blege fodsåler eller fodsåler, som er samme farve, som løbene. Dette kan være på grund af krydsning med bla. Australorps. Der er rigtig mange der forveksler disse to racer med hinanden, selvom de selvfølgelig har hver deres racepræg.

De er anerkendt i farverne sort, blå randtegnede og hvide, der er også spættede dyr, som kommer ved parring mellem blå dyr, disse er ikke anerkendte, men ligeså ægte som de andre og kan bruges til videre avl af  blå.

Den hvide variant er den mest sjældne (måske uddød her i Danmark)

Det er en virkelig dejlig, rolig, stor og ikke så flyvende race, der lægger godt med store (60-65 gr.) brunskallede æg, også om vinteren. Ved korrekt fodring selvfølgelig.

Den er populær hos folk og jeg har mange efterspørgsler på dem, "desværre" er de fleste købere, nogle der "bare" skal have havehøns til eget æggeforbrug, misforstå mig ikke nu ikke, det er der bestemt ikke noget galt i at have. Det er jo derfor de fleste af os har høns.

Men racen savner virkelig nogen seriøse avlere, som vil avle og udstille dem, for det er der kun et par avlere, der gør !!

Racen hører til i special Klubben for Orpington.

Se dem i mit galleri og læs mere på www.lestat.dk

Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Mette Marie Andersen efter 12 August , 2008, 10:04
Hejsa
Ja, jeg er altså til Wyandotter! Jeg startede i sin tid med Danske Landhøns, men de var altså for 'nervøse' til min smag. De blev skiftet ud med Dværgwyandotter og dem var jeg rigtig glad for; rolige, nemme at gøre tillidsfulde og så producerede de æg året rundt. Meeeeen der er jo ikke meget mad på sådan en så vi ville gerne have noget større. Valget er faldet på store Wyandotter og jeg har nu en fin lille flok på 1,3 sølvrandede der er 4½ måned gamle. De er bare 'min race'; totalt rolige, kælne og tillidsfulde. Så er det spændende hvordan de er som ægproducenter. Jeg forventer ikke at de skrukker (som mine dværgwyandotter gjorde irriterrende ofte), så kyllinger må udruges i maskinen.
Og så er de altså bare flotte (skal nok prøve at få lagt nogle billeder ind i nær fremtid).
mvh
Mette
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Hanne Lottrup efter 12 August , 2008, 16:47
 :DMette - tak fro input!

Vedr wyandotter - hm - jeg kan ikke helt stå for dem. Måske min næste race.

Hvordan er de socialt?
Hvordan er hanen?
Kan de gå med kyllinger sammen med flokken?
Er de gode skrukker, når kyllingerne kommer?
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Lene Kongstad efter 12 August , 2008, 20:57
Her mit bidrag til Leksikonet.
Egentlig ville det også være rart med en side hvor medlemmerne er præsenteret i alfabetisk rækkefølge og måske med en lille historie om tiden som hønseholder og hvilke racer man har/haft.
Hvis den allerede findes eller er under opbygning håber jeg ikke at jeg som ny fornærmer nogen. Jeg er medlem af et andet forum hvor vi er præsenteret på den måde. Det er smart, også rent geografisk.

Min (nuværende) race er Fransk Maran.
Jeg har en stamme Brune/kobberfarvede og en stamme gøgespættede.
De er kendt for at ligge meget mørkebrune æg med en god hård skal og stor blomme. Chokolade æg 8)
Farven på æggene svinger efter hønens alder og årstiden.
De har fjer på benene, dog ikke så meget som mille fleur.
Det er en pænt stor hønserace, ikke vild med at flyve.
De ruger gerne og er omsorgsfulde kyllingemødre.
Kyllingerne er forholdsvis tidligt kønsvisende. Hanekyllinger,hos de gøgespættede er en smule lysere i fjerdragten. Ligesom hanen er det.
De har et meget kødfuldt bryst og er en fortrinlig slagterace.
De er desværre ikke så udbredte i DK. Endnu.... ;)
MVH: Lene, Rungsted
 
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 12 August , 2008, 21:38
Hej Lene.

Velkommen til forum. Har du et link til det forum, hvor i har den medlemspræsentation du skriver om? Så vil jeg da lige lure den af  ;)

Vi har her på forum denne tråd:
http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,275.0.html
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Liv efter 12 August , 2008, 23:31
Jeg har kun haft mine dværgwyandotter siden maj, men jeg vil da gerne fortælle, hvordan mine høns er at have gående.

Jeg har lige nu en hane, tre voksne høns og 6 kyllinger på ca 8 uger.

Min hane er meget rolig og utrolig rar. Når han og hønsene går ude i haven har han dog det største besvær med at holde styr på dem. Skrukken og kyllingerne vimser rundt så resten ikke kan følge med, de to andre høns går deres egne veje, nogle gange sammen og ret tit alene, så hanen render rundt og prøver at være hos dem alle på én gang. Men når han kalder på dem, når der fx. sker noget farligt, så lytter de alle og løber hurtigt hen til ham. Da skrukken besluttede at flytte op på pinden i hønsehuset, da kyllingerne var kun 4 uger gamle, tog han en kylling under hver vinge og varmede dem. Han galer ikke meget, selvom der er mange haner i nabolaget, og hans gal er ikke højlydt, nærmest lidt hæst. Så vi hører ikke meget til ham. Han er meget kærlig over for hønsene og er med hver eneste gang en høne skal lægge et æg, dertil er næsten hvert æg, der bliver lagt, befrugtet, så han gør sit arbejde godt! ;)

Min skruk har været en stabil ruger og en god kyllingemor (bortset fra at hun flyttede lidt tidligt op på pinden). Hun er lige begyndt at lægge æg igen og selvom kyllingerne er 8 uger gamle, så tager hun sig stadigvæk af dem. Jeg turde ikke have kyllingerne med flokken fra starten af, da jeg havde hørt at der kunne blive problemer, men da de kom ind i flokken ved 3 ugers alderen var der ingen problemer. Jeg vil ikke have betænkeligheder ved at lade skrukke gå med flokken fra starten næste gang.

Skrukken er den højeste i hirakiet og kyllingerne har vidst fået den opfattelse at de også er højt i hirakiet, de finder sig ikke i hug fra den laveste høne i hirakiet, de hugger tilbage. Socialt tror jeg de fungerer som de fleste hønseflokke. Den stærkeste høne er ikke urimelig over for de andre høner og udover at den laveste høne lige nu er lidt presset, så fungere flokken ret godt.

Da jeg fik hønsene var de ca 1 år og ikke tamme. Nu kommer de hen til mig, når jeg viser mig i haven. I dag spiste alle kyllinger, hanen, skrukken og den laveste høne (hun fik et par hak af skrukken) korn af min hånd for første gang. Vi har en hund, som kan gå forbi dem på ca 1 meters afstand, før de synes at det er uhyggeligt og min søn på 9 måneder kan komme ind på en afstand af en halv meter af dem, på trods af at han råber højt og fægter vildt med arme og ben af ren begejstning over dem.

De er gode at have som fritgående havehøns. De kan godt flyve, men gør det ikke. Vi har et hegn om haven på mellem 1-1,20 meter og de er aldrig fløjet ud af haven. De spiser hjertens gerne de lækre sommerblomster og stauder, især hostaer, men de skraber ikke meget og bortset fra halve blade og klatter over det hele, så kan det ikke ses på haven, at de går frit flere timer om dagen.

Det er høns jeg er gald for at have, men de lægger meget små æg og har ikke meget kød på kroppen, så jeg har dem kun for hyggens skyld. Jeg har anskaffet mig australorps for æggene og kødets skyld, men det er en helt anden historie.

Nu har jeg jo skrevet en halv roman, det hele kan næppe komme i leksikonnet, men der nå meget gerne "klippes" i teksten.
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 13 August , 2008, 08:32
Debatten om maraners evt. fjerede ben fortsætter her: http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,1927.new.html#new

Susanne/Admin
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Mette Marie Andersen efter 13 August , 2008, 09:11
Hej Hanne
Mine wyandotter er meget sociale og virker rimelig godmodige over hinanden. De er nogle 'selskabspapegøjer' af rang; de har en træstamme i hønsegården og sætter man sig på den så kommer de allesammen hen og skal sidde ved siden af eller på en - meget hyggeligt. Hanen er jo kun en stor kylling (og ja, det er så også gældende i overført betydning  ::), men indtil videre er han enormt flink og venlig. Han er så småt begyndt at forsøge at træde damerne, men ingen af dem parterne ud til at ane hvad de foretager sig endnu, så det ender altid med at den unge dame løber væk med en forbavset lyd.
Hvordan de er med kyllinger ved jeg af gode grunde ikke endnu, men jeg kunne forestille mig at det var at sætte kyllinger sammen med flokken fordi de virker så enormt rolige og godmodige. Jeg har ladet mig fortælle at de ikke skrukker, men det må tiden jo vise. Mine har jeg udruget i maskine, så sansynligheden for skrukhøner er nok ikke så stor.
Det jeg er faldet totalt for er deres rolighed og tillidsfuldhed - og så er de jo altså superflotte synes jeg  ;)
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Berit efter 13 August , 2008, 09:21
Jeg kan kun tilslutte mig MMAndersen jeg har også nogle dejlige Sølvrandet wyandoter, jeg ved heller ikke om de bliver skruk, meeeen der har jeg jo silkehøns til at ruge ud.
Mine Wyandoter går sammen med blomsterhøns, og deres adfærd smitter desværre lidt af på wyandoterne, blomsterhønsene er lidt flyvske, og ikke så rolige som jeg husker wyandoterne.
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Indianer efter 23 August , 2008, 00:12
Kan kun tilslutte mig det andre skriver.
Jeg har Araucana, som lægger grønskallede æg.
En dejlig sød race. Kan nemt blive håndtamme.. Lægger en fin størrelses æg og et godt antal. Hanen er utrolig flot synes jeg. farven og glansen. Alle gæster påpejer dog ørekvasterne, som i de flestes øjne ser lidt spøjse ud. Jeg synes de ser fine ud. ;D

Jeg har også to Marans.
Ville gerne have flere, men ham jeg købte dem af, ville ikke af med flere. (Kørte endda helt fra Randers til KBH efter dem..)
Det er bare en sød race. Ikke nær så tam som Araucana, men meget madglad, så man kan lokke dem til. Ser enormt morsom ud, når de kommer rendende i håb om mad. 2 høns lægger i snit 2--3 æg om dagen. Meget flotte store kinder chokoladefarvede æg med tyk skal.

Så har jeg en landhøne, som er flyttet ind af sig selv! Den kommer fra et andet sted i byen, og er selv fløjet herover. Vi har haft den i nogle mååneder nu, og den ser ud til at være faldet rigtig godt til i den flok, som går frit i haven.. Lægger minimum et stort flot hvidt æg om dagen. Er meget nervøs og basker op ved hurtige bevægelser. Synes ikke den er specielt køn, men intelligent det er den.

Så har jeg tre Australorps. Men de er endnu ikke fuldvoksne. De ser nu ud til at blive nogle pænt store damer. De er allerede større end deres "mor", som er en Langshan.

Den anden hane jeg har er en Langshan. Dertil har jeg tre langshan damer. Det er bare en dejlig race. Dygtig hane, imponerende dygtig til at holde styr på alle de damer. Uden endda at hakke på dem. Idag var han ved at vise én af australorpskyllingerne hvordan man ligger på rede.
Langshan er også god til børn.

Nu har jeg lige fået klækkeklare æg fra silkehøns og Kochin, så jeg glæder mig til at lære de racer at kende..

Wyandotter gad jeg også godt en dag at eje og ligeledes Orpington.

 :)
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Magnus efter 24 August , 2008, 10:59
Citér
Mine wyandotter er meget sociale og virker rimelig godmodige over hinanden. De er nogle 'selskabspapegøjer' af rang; de har en træstamme i hønsegården og sætter man sig på den så kommer de allesammen hen og skal sidde ved siden af eller på en - meget hyggeligt.
Jeg har tre hanekyllinger af Danske Landhøns, som ligefrem flyver op på ryggen af mig når jeg bukker mig ned. Slå den.  :D

Den ene af dem fløj endda op på min skulder uden at jeg bukkede mig...  :)
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Mette Marie Andersen efter 25 August , 2008, 11:03
Hej Magnus
hm.... ja, jeg kan jo nok ikke slå den med at en af dine haner flyver op på din skulder uden at du bukker dig - godt nok er jeg ikke særlig høj, men alligevel for høj for min Wyandothane  :D Derudover tror jeg faktisk heller ikke at han rent fysisk kunne være på min skulder for han er godt nok stor og vejer efterhånden nogen kilo :P. Mine høner plejer at forsøge at flyve op på armen når man kommer med foder (de er æh hm temmelig madglade), men det lykkedes så aldrig så godt når 4 stk. halvdårliger flyvere forsøger samtidig - det er noget rod.....
mvh
Mette
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Hanne Lottrup efter 25 August , 2008, 13:38
Ih altså - jeg elsker denne tråd, her står bare så meget mere end i alverdens hønsebøger!!

Det er skrevet af folk - jer - som har brugt tid og kærlighed til dyrene og ikke bare læst om dem i en fortegnelse!!

Når dette her er færdig samlet af Susanne, blir det bare det bedste!!

Tak alle sammen!! <M <L <L <L
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: desiree efter 28 August , 2008, 13:27
Ja, jeg er også 'ny' hønseejer, så ny at jeg ikke har oplevet æg endnu. Jeg har to dværgracer : hvid columbia sussex og tværstribet wyandot. Jeg er SÅ glad for dem, selvom de nu er lidt kvikkere end jeg havde regnet med  ::)
 De er nogle små selskabspappegøjer der følger mig rundt og meget gerne snakker og spiser af hånden. Da de var små hoppede de op på hovedet af mig, men det gør de ikke mere...
 Jeg havde dem gående løst i min indhegnede baghave, men den var bare ikke helt så indhegnet som jeg troede (gammel have) så jeg har været inde hos naboer på begge sider og hente dem, og på den anden side af landevejen- hvilket var endnu værre. Så nu går de desværre i hønsegård, syntes ellers det andet var så hyggeligt  :(
 Begge racer virker rigtig gode på mig, har ingen problemer haft, de flyver heller ikke meget, men er gode til at krybe gennem hække og almindeligt hegn.
 Jeg har et problem, da jeg jo skal vælge en hane (ud af 4) Sussexhanerne ligner 'rigtige' haner, med ordentlig kam og fin hale, de er noget så fine. Wyandothanerne har ingen rigtig kam, men ligesom en 'pølse' på hovedet, deres hale virker også mere 'stump' end de andres. De er dog også utroligt smukke, kan slet ikke vælge- øv,øv.
 Forresten, der står meget her om at wyandotterne er meget tamme, hos mig er det sussexerne der er mest tamme de er glade for en lille snak og spiser meget gerne fra hånden.
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 28 August , 2008, 22:50
Wyandotternes kam er noget anderledes, så vidt jeg husker kaldes det en rosenkam, og den er ikke specielt stor.
Du kan jo også kikke på temperament :D
Held og lykke med dit valg.
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Indianer efter 29 August , 2008, 08:23
Ja det med at vælge hane er jo noget vigtigt, da han jo ikke bare bliver skiftet ud på én sæson..
Jeg ville helt klart begynde at gætte på, hvem du måske i fremtiden kunne finde på at avle på.

Min hane er en Langshan. Det har jeg nogen gange ærget mig over, fordi jeg ikke har lyst til at avle på den race, men hellere vil avle på Araucana eller Maran.
Men han er sådan en dygtig hane, gør simpelthen sit arbejde så godt, at jeg bare må beholde ham! Han er 4 år nu, men de kan da vidst blive temmelig gamle sådan nogle haner... :)

Jeg har så bygget en hønsegår/hus mere, hvor jeg endelig har fået en Araucana hane ind. Men han er faktisk ikke nogen særlig dygtig hane, men flot, det er han.. :D
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Liv efter 31 August , 2008, 13:51
Er der nogen der har Australorps, som kunne tænke sig at skrve noget om dem. Dem jeg har er maskinudruget og de holder sig meget for sig selv. På trods af et stort arbejde fra min side af, er det ikke lykkeds mig at få dem til at være trykke ved mig. Jeg har lige nu en australorpskylling sammen med nogle dværgkyllinger under en varmelampe, en uge gamle, og dværgkyllingerne kommer når jeg kalder og banker i madtruget, men australorpskyllingen kommer kun når alle de andre kyllinger er kommet hen til mig og den går hurtigt væk igen. Er dette normalt, alså at australorpsne er lidt reseverede? Eller er det bare mig, der har vænnet mig for meget til at mine dværgwyandotter bare kommer rendende hele tiden, når bare jeg siger den mindste lyd og derfor mener at alle høns burde være sådan? Jeg har nu 5 australorpsæg under en dværgwyandot skruk, så jeg vil forsøge og se om de bliver mere tamme af at gå sammen med en tam flok høns.
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Finn Jensen efter 31 August , 2008, 20:47
Jeg har 2 australorps, der går frit i forhaven. De 2 af dem er meget tamme. Når de ser os, så kommer de lige hen for at se om der skulle falde noget af. Spiser af hånden etc.. Skal der luges så skal man holde øje med at der ikke kommer en hønsefod eller et næb i vejen, for der kommer jo gode ting op... Sidder vi i haven, så kredser de også omkring os. Men det er kun de 2 af dem. Den 3. er meget reserveret. Er 3 skridt bag de andre og skal ikke nyde noget af at komme for tæt på. De er alle af samme stamme og kuld (og fra rugemaskine) så der er ingen umiddelbar forklaring på den store forskel i adfærd.

Den opførsel gælder kun for folk de er vant til. Kommer der fremmede, så holder de en meget større afstand alle 3.
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Indianer efter 01 ſeptember , 2008, 08:41
Jeg har tre store australorps kyllinger, som er opfostret af en Langshan, der nu er mindre end dem. Kan se, at hun ikke længere agerer mor for dem, men hun har ellers været en god mor og er selv rimelig tam.
Men de tre kyllinger tror jeg aldrig jeg får håndtamme. De er nysgerrige nok, og kommer rendene når jeg kalder. Men næsten alle de andre høns jeg har, kommer og spiser mad fra min hånd. Bare ikke de tre australorps.

Men om det kommer senere skal jeg ikke kunne sige, tænkte bare her forleden, at de da ikke var så tamme som de burde.. :)
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 20 ſeptember , 2008, 22:50
I skal have mange tak for jeres input  <E

Jeg sætter løbende jeres erfaringer ind i leksikon under de racer i har skrevet om. Det er bare super godt  <M
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Liv efter 20 ſeptember , 2008, 23:17
Jeg tror god mad og andre tamme høns/kyllinger må være vejen for at få Australorps tamme. Den ene australorps jeg har til at gå sammen med nogle MEGET tamme kyllinger kommer meget tæt på og flygter ikke når jeg kommer med frisk græs og mælkebøtter til dem. Det er næsten lige før jeg kan røre ved den uden at den flygter væk. De andre kyllinger kan jeg røre ved uden at de har noget imod det. De store australorpskyllinger jeg har (ca. 14 uger) er jeg nu kommet så langt med i processen at få dem tamme, at jeg kan komme ind på 1½ meters afstand af dem uden at de flygter   ::) Og det selvom jeg har fanget dem med et fiskenet (til lystfiskeri) 2 gange for at behandle dem mod utøj!!!!!
Det kan godt være at de ikke er lette at få tamme, med det er nogle meget kønne høns!
Titel: Skånske blomsterhøns
Indlæg af: Berit efter 21 ſeptember , 2008, 08:24
Jeg har tidliger skrevet at jeg synes blomsterhøns var noget flyvske, men men jeg har taget helt fejl af dem, for snart en månede siden flyttede jeg dem over i et hus lidt væk fra det andet hønsehus så det kun er dem i huset, og hvor de før gik på markvejen og en lille skov vi har, går de nu i min have og hold da op hvor de har forandret sig, de går nu i hælene på mig når jeg er i haven, kommer mig imøde når jeg har noget godt med til dem.
Jeg beklager at jeg var så hurtig til at dømme dem, det er nogle rare og flotte dyr, som jeg også holder meget af, for jeg har jo også mine silkehøns. :D
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 21 ſeptember , 2008, 09:06
Hej Berit.
Jeg har sat din nye erfaring om blomsterhøns herind! Så er der samling på det.
Jeg skriver det ind i leksikon senere  ;)
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Teddy efter 04 December , 2008, 21:47
En af de racer jeg har er Store Sorte Frisen, denne race er lidt speciel, da der ikke er ret mange af den farve varietet i Danmark.
De er nemlig først blevet godkendt på LU i 2007. Fremavlet af af Gerrit Kolk, Vamdrup. Han er også ved at fremavle nogle sort/sølvplettede.

Jeg tager æg af mine her i januar, og så er de til salg.

Nogen der vil købe :)  Så gi´ lige lyd.
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Lisbeth Kristine efter 04 December , 2008, 21:57
Har du billede af dem Teddy?
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Teddy efter 04 December , 2008, 22:11
Ja der ligger et par stykker i mit galleri.

Der er 1.1 begge rimelig godt bedømt.
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Berit efter 05 December , 2008, 08:19
Hold da op hvor er de smukke, men du har jo kun en høne skal du ikke selv have flere ?
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Teddy efter 05 December , 2008, 19:42
Jeg vil gerne være med til at udbrede racen ;D

Så jeg tager æg til rugning fra jul til medio januar, derefter er de til salg (billigt). ;)
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Tue Diemer efter 06 December , 2008, 19:41
Faverolles : Har ikke den store erfaring med forskellige hønseracer, men er i hvertfald meget glad for mine store Faverolles.  Jeg så ved et tilfælde et par fantastiske laksefarvede faverolles-høner i et kolonihave område i Sydhavnen i KBH, og de lignede ikke nogle jeg havde set tidligere under min opvækst på landet i Vestjylland, hvor vi også havde en masse forskellige blandede høns.   Jeg sprang straks på google og fandt frem til racen, og læste at det skulle være den fineste kødrace som findes, og at den også er en stabil æglægger.  Desværre skulle racen ikke være gode rugere.
  Nu går der så 1.5 laksefarvede farverolles i stalden, og det er nogle fantastiske høns. Store og flotte og særdeles omgængelige.  Hanen ser stor og imponerende ud, men min 2-årige søn kan uden frygt gå rundt og indsamle æg inde hos hønsene.  Man kan uden større besvær indfange hønsene, hvilket de som regel tager med nogen sindsro.
  Hønsene ligger i vintertiden ca. et æg hver anden dag - uden kunstig belysning.  Det lader dog til at de er lidt længere end gennemsnittet før hønerne kommer i æglægning
  Angående kødkvaliteten så har de to haner vi har spist smagt fremragende (den ene som Hane-i-vin og den anden som rotisserie på gas-Weberen), men umiddelbart tror jeg de vokser lidt mere langsomt end mine forældres blandingshøns, selvom de har ubegrænset adgang til foder.
  En anbefalelsesværding race!
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Teddy efter 06 December , 2008, 19:46
Faverolles er en meget fin race og rigtig flotte, -  men svære og lave hvis man skal udstille.
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: frida efter 17 Maj , 2009, 20:28
Alle mine høns er noget særligt! Mine store Faveroller er vel nok de roligste og mest tillidsfulde. Når de går "løs" i haven mens jeg "sysler" er det svært at lave noget "voldsomt", da de er så tæt på en, og ekstremt nysgerrige, at man nemt kunne komme til at "skufle" dem el. lign. Børnene synes det er rigtigt hyggeligt at fodre dem med rester fra vores bord, når vi er i haven. Ulempen ved dem er, at de desværre ikke gider skrukke. Det satser jeg på at jeg får dem til efter nogle generationer. Jeg lader deres kyllinger ruge ud under andre høns.
Nu er jeg så ved næste race, nemlig Dværg-silkehønen. Jeg har to, og den ene har ruget en kylling ud, og den er en usædvanlig rar og omsorgsfuld mor. Den har en meget speciel måde at kalde på. Det lyder som almindelig "skrukke-kalden", men slutter af med en "kragelyd". Ved ikke om det er almindeligt for racen i almindelighed, da jeg ikke er så erfaren som hønseejer. Men hønen giver også gladeligt "godbidder" til andres kyllinger, til trods for at hun ofte bliver irettesat af den anden "hønemor".
En anden race jeg har, er; Dværg Mille Fleur (ved ikke om de findes i stor). Den er rimelig ny i min "bestand", så jeg kender den ikke så godt endnu. Den er valgt da jeg synes de er flotte. De er "spraglede" og "lyser op" i min lille flok. De er rigtig flinke til at lægge æg, men de er meget små. De virker tillidsfulde og nysgerrige, men har lidt svært ved at komme til en, da de tilsyneladende lader sig kue lidt endnu af de andre høns. Håber det snart ændrer sig.
Sidst vil jeg nævne mine to "blandinger". den ene er dværg og den anden stor. De er begge fremragende rugere, og har nemt ved at sætte sig i respekt for de andre høns. De er begge usædvanlig tålmodige overfor mine tre børn, og finder sig i at blive løftet og holdt af børnene.
Håber dette er en lille hjælp. Jeg kunne dog skrive i dagevis om mine høns, da jeg synes de er så interessante at iagttage og leve med. Skal til sidst nævnes at de høns jeg har ikke er til udstilling, da jeg kun har dem for egen (og forhåbentligt hønsenes) fornøjelse.
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Magnus efter 18 Maj , 2009, 08:22
Man kan uden større besvær indfange hønsene
Dette behøver ikke at være en fordel. Den store sølvhalsede hane hos os var også usædvanligt nem at fange. Man skulle bare gå stille og fredeligt forbi ham igennem hønsegården. Så kom han selv farende, lige til at snuppe. Og grunden til at det ikke var et bonus var, at han gjorde det for at angribe...

Nå, men som I kan høre, så har vi ham ikke mere. Jeg huggede nemlig hovedet af ham sidst han angreb mig. Så er det bare at håbe på, at hans hanekyllinger bliver ordentlige.

I øvrigt er det langtfra reglen. Vores andre haner er supergode til at være flokførere, og de er ovenikøbet hamrende tamme.
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Andreas efter 23 Maj , 2009, 13:39
Er der nogen der har erfaring med Hellevad høns ???
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Marie-Louise efter 27 Maj , 2009, 09:50
Det allerbedste ved Sussex er - ifølge min mening - at der også er æg om vinteren. Ikke lige så mange som om sommeren - omtrent det halve. Selvfølgelig bliver deres 'læggekvote' opbrugt lidt tidligere, men med kyllinger et par gange i løbet af sommeren, kan der jo sagtens skiftes nogle høner med mellemrum.
Og alle, der kommer i vores have, kommenterer, at det er nogle meget flotte høns  :D
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Freja!-20 efter 20 Juni , 2009, 13:10
Hej Susanne!
Jeg har lige fået nogle små kyllinger af racen orpington. Jeg har haft orpingtoner før, og de er bare de rareste høns i verden. Selv som små er de så søde ved mig. Efter min mening er det en af de mange hønseracer, der udfylder alle mine krav. Jeg har mødt andre racer som jeg var så bange for, men orpingtonerne er jeg aldrig bange for. Orpington er i alt en MEGET dejlig høne! <C
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Storm-Olsen efter 20 Juni , 2009, 18:48
Braklerne er, som jeg foreløbigt kender dem, enormt pæne og høflige høns.
De er lidt forsigtige med nye ting, og derfor hugger de to andre høns i gården som regel lækre nye fødeemner for næsen af dem ;D

De er bestemt ikke agressive på nogen måde.. og så er de jo kønne.

De har ikke let ved at skrukke, måske kan de slet ikke. De lægger pænt store hvide æg. Lidt spidsere i faconen end de fleste andre hønseæg.

Tjoe, og så er de gode flyvere. Hønsegården skal være overdækket, hvis de skal holdes inde.

Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: KEW efter 30 November , 2009, 18:11
når nu man laver et leksikon om fjerkræ så tænkte jeg om det var muligt at få billeder med i div. farve variationer?
ved det bliver stort og fylder meget, men jeg savner ind imellem den mulighed at se typerne, da man tit i bøgerne får forskellige udsagn på det samme billed. samt, at der er det høns der er trimmet og gejlet og egentlig ikke ser sådan ud i daglig dagen.

lidt ligesom da man gik på dates i sin tid, sårn som hun ser ud om morgen sårn så hun sgutte ud på daten ;D
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Lene Lestat efter 30 November , 2009, 18:24
@ Frida

Millefleur hedder nu Fodbefjerede Dværge eller Sabelpoot, de findes ikke i stor da de er såkaldte ur-dværge som er egentlige dværge og ikke nedkrydsninger fra stor race.

@ Andreas
Det eneste jeg ved om Hellevad er at de er hybridhøns og ikke en race.

De bedste høns er helt sikkert Jersey Kæmper og Brahma  ;D ;D

Næ, der er rigtig mange dejlige racer og rigtig mange flotte farver, så der er høns for enhver smag.
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Lene Lestat efter 30 November , 2009, 18:32
@ KEW

Prøv at gå ind på www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk der er mange billeder af forskellige racer og farver.
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: KEW efter 30 November , 2009, 18:52
tak lestat ... nice men der mangler sgi da silkier??  *p
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Lene Lestat efter 30 November , 2009, 19:05
Ja i Fotos dværghøns mangler der endnu, men der er da 7 billeder af Silkehøns i siden Fotos store høns.
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: KEW efter 03 December , 2009, 18:28
ja minsanten havde ikke lige set ordentligt efter  ::)
og der kommer det sørme igen den du/i kalder gul silke ser nu brun ud for mig mine har samme farve og mere mørk nu hvor det er koldt men igen så er der forskellige opfattelse af farve hvilket rundforvirre mig noget :-\
------------------------------

æhm har lige været på silkehønseklubbens side og set div. farver hmm mine er rød silkie
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Lene Lestat efter 15 August , 2010, 20:54
Sumatra ER en overset race.

Sumatraen hører til i kategorien Kamphøns, men den er egentlig temmelig fredelig. Den findes både i stor og dværg.

Af farver er der godkendt i Danmark  sort og blå randtegnet, der findes desuden også en sort/rød varitet.

Sumatraens kendetegn er dens MEGET grønne glans og dens lange hale som dog ikke må slæbe henad jorden. Den er en smuk og elegant race, flyver ganske godt, men er dog rolig.

Sumatraen er på størrelse med Danske Landhøns eller Italiener.

Sumatraen lægger godt med hvide-gullige æg på en 55 gram ca. den bliver også gerne skruk. Den trives bedst på god plads og kan rigtig godt lide at gå helt frit (1,2 Sumatra går frit i Gavnø Slots Park)

Sumatraen er desværre ikke særlig talrig - hvilket er en stor skam, for det er en meget dejlig race.

Jeg har haft racen i en del år og har udstillet dem med gode resultater, men jeg glemte desværre for et par år siden, at lukke for dem og mistede derfor 4 95 point høner til ræven og blev derfor sat meget tilbage i avlen, hvorefter jeg valgte at afhænde de sidste jeg havde.

Men jeg begyndte at savne dem, så jeg har været ude og købe resterne tilbage og er så i år tilbage "på banen" med dem.
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Henriette Hall efter 16 August , 2010, 00:32
Jeg kan se at jeg må på banen og fremhæve barnevelderne igen. ;)
Det jeg så godt kan lide er, at hønerne, som i mange racer kan være lidt kedelige, er utroligt smukke i farvetegningen. De har også en meget flot glans i fjerdragten. Hanen er stor, bredbaget og statelig med en meget oprejst holdning og flotte sorte og brune farver med grøn glans i det sorte. Jeg synes det er den smukkeste af de gode mellemstore racer. De lægger pæne brune æg og er også gode slagtehøns. De kan blive pænt tamme og da mine går frit i haven ved jeg af erfaring at de hverken er særligt flyvske eller eventyrlystne. De bliver i haven. Min hane er desuden en vældig god og beskyttende hane og vældigt sød ved kyllingerne. De er også nemme at have med at gøre. Sunde høns, der er lige så gode begynderhøns som de andre racer man ellers tit nævner.

Jeg har desuden i år fået brune danske landhøns i stor. Har tidligere haft dværge. De hører ligesom til når man bor med bindingsværk og stråtag. Jeg kan godt lide at de har en historie der går 2000 år tilbage her i landet. Det er da fantastisk. Desuden er det smukke høns med en god sund natur, men ikke helt så lette at gøre håndtamme som barnevelderne.
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: jane efter 25 Maj , 2011, 21:59
Ja jeg er nybegynder indfor det med høns i haven. I år skulle det så prøves - og jeg var heldig at finde en som ville sælge mig 3 store silkehøns i hvid/sort og vildtfarvet !!!
De er utrolige bløde at røre ved - det er ligesom de har pels i steden for fjer. Og så er de meget nemme at gøre tamme - har haft dem nu i godt 3 uger - og jeg er bare så glad for dem - de ligger fine små æg med en stor blomme i - og nu er de også begyndt at komme hen til mig når jeg giver dem mad. De er bare så dejlige og gokker når de skal lægge et æg eller lige har lagt et - det er altså bare sjovt at have silkehøns - og jeg syntes de er nogle flotte høns. hilsen jane
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: PilMartins efter 23 Juni , 2011, 19:54
Vil da lige føje lidt til dværg fønix...

Har ikke racen længere, men havde den i en kort årrække...
Jeg valgte denne race, da jeg havde fået at vide den var nem som "førstegangs" race, og det holdt bestemt stik!

Hønsene lagde ml. 4-6 æg om ugen og var fremragende rugere... Alle mine høns skrukkede både her og der! Af flere omgange kunne jeg ikke finde hønsene, de dukkede op efter omtrent 21 dage med læssevis af kyllinger (en høne kom tilbage med 11!!! kyllinger)... Var på et tidspunkt oppe at have ca. 4.8.35+, og det, vel at mærke, kun 1½ år efter at have skaffet mig 2.4.0 (havde solgt nogle stykker i mellemtiden)... Så de er både fantastiske rugere, men i særdeleshed også gode hønemødre...  :)
Hønens æg var lyse gul/hvid, hvad de vejede kan jeg ikke huske, men de var dælme ikke ret store!  ;D
De var alle nemme at håndtere og var aldrig aggressive, hanerne kunne også fint gå sammen.
Den flotteste af hanerne fik en hale på lidt over 1 meter, til trods for de var ude det meste af tiden.

En ting jeg savner ved dem, er at de var så nemme at se køn på ret tidligt, allerede fra de var omkring 3 uger... Hanerne havde så meget mere sølv en hønsene at man nemt kunne se forskel...

Jeg havde desværre kun de sølvhalsede...

Jeg skaffede mig af med dem, da jeg synes der blev lige lovligt mange kyllinger (og ingen æg til mig :o ), og de var ikke helt nemme at komme af med... (de fleste endte dog alligevel hos seriøse avlere...  :))

Dejlig race, der bestemt er meget nemme at omgåes og holde...

Nu har jeg nogle blandinger (som en midlertidig løsning), men er godt på vej til at have en hønsehold der hedder 2.7.0 Skånske Blomsterhøns...
Glæder mig til at se hvad de indeholder efter at have hørt meget godt... Indtil videre tegner alt super!
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Lene Kongstad efter 29 Juni , 2011, 10:10
Hvor sjovt at gense denne tråd.
Mange medlemmer som ikke har givet lyd længe er repræsenteret her.
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 11 Juli , 2011, 17:31
Rigtig sjovt at læse med her igen, men der er mange af dem som har skrevet her der er forsvundet. Gad vide hvor de er blevet af? :)
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: EMO efter 25 Juli , 2011, 09:23
Jeg har sølvvagtelfarvede antwerpener skæghøns. Min kærlighed til antwerpener skæghøns startede for mange år siden, da jeg var til Landsudstilling i Herning. Når jeg spiste min madpakke sad jeg som regel foran burrækkken af antwerner skæghøns. Jeg tror at det jeg fald for var racens livlige men alligevel fortrolige temperament.

Lige nu har jeg igen fået høns efter nogle få års pause. Jeg synes det er sjovt, at mine haner altid er på vagt når der kommer nogen. De flyver gerne frem i huset eller op, hvor de kan se hvad der sker. Hvis hanen bliver forskrækket er dens første reaktion forsvar. Den puster sig op og går i første omgang gerne i kamp med langt større modstandere. Til gengæld er den lige så hurtig til at trække sig tilbage, hvis den opdager, at modstanden er for stor.

Antwerpener skæghønen er den tammeste hønserace jeg har haft. Selv om det er en let race, der flyver godt, kan jeg gå inde hos hønsene uden at de flyver rundt eller flygter fra mig. Jeg har dog oplevet, at hvis jeg så prøver at fange hønsene, kan det være en utrolig hurtig og smidig høne.

Da jeg tidligere havde antwerpener skæghøns i en anden farve, lagde de stort set kun æg fra 1. marts til slutninge af juni. Mine sølvvagtelfarvede har dog lagt mange æg. De holdt en kort pause i den hårdeste vinter; men har ellers lagt æg fra efteråret til nu.

Specielt hønen synes jeg er en smuk høne. Den sorte farve, med den hvide rand og ribstribe giver en helt speciel tegningsform. Desuden kan jeg godt lide hanens oprejste kropsholdningden korte brede krop og den stejle hale med de lange stive fjer.

Antwerpener skæhønen er en god slagtehøne. Dog skal man, som ejer af denne race være opmærksom på, at det er én af de mindste racer, der findes. Hvis du er til store suppehøns, skal du vælge en anden race.

Jeg fodrer min dyr 50% med vildtfugleblanding 50% med hønsefoder. Jeg tror ikke det er strengt nødvendigt; men jeg synes det er naturligt, at de små høns også får noget godt foder, der ikke er for stort til dem. De æder af hønsepillerne; men jeg har oplevet hønsepiller, der er meget store og hårde. Dem kan der godt være problemer med.

Som udstillingshøne, er det også en god høne at opdrætte. Der kan være problemer med at få kyllingerne ud af æggene, og det er ofte et problem at ruge kyllinger af antwerpener skæghøns ud med andre racer, da de stille store krav til fugtigheden omkring klækning. Da jeg havde en anden race sammen med antwerpener skæghønen, klækkede jeg dem i hver sin maskine.

Af de kyllinger, der kommer, kan en stor del udstilles med tilfredsstillende resultat. Af de kyllinger, jeg har fået, har jeg altid kunnet udstille over halvdelen. Hos min tidligere race, kunne jeg kun regne med at kunne udstille hver 8. Det passer mig fint, at det er sådan. Jeg har begrænset plads, så jeg er glad for at undgå at skulle lægge mange kyllinger til, som alligevel skal slagtes.

Alt i alt er sælvagelfarvede antwerpener skæghøns en lille charmerende hobbyhøne for dig, der mest har "høns for sjov".

Venlig hilsen

Erik
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Storm-Olsen efter 25 Juli , 2011, 20:44
Jeg er SÅ enig med dig, EMO!
Jeg har antwerpner for pjat og hygge og intet andet, og kan levende genkende dem. Noget af det, jeg elsker hos dem, er deres fuldstændige og totalefamilie-sammenhold. Mine 3-4 høner skrukker altid i bunke, laver vuggestuer og børnehaver, mens farmand tager sig af de store kyllinger, og de har også gladeligt adopteret udefra kommende kyllinger, der egentlig var alt for gamle til at blive adopterede.

Skæghøns ER den ideelle hygggehøne!

Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Jan Markus efter 07 August , 2011, 13:35
Jeg har skånske blomsterhøns.
De har mange forskellige farver, og er lidt forskellige i størrelse. De kan være sorte, brune gule/hvide , blålige og røde. Hanerne har mange farver, alt efter deres grundfarve som små. De kan være lyse eller mørke i farverne med hvide prikker over det hele. Nogen kan have en top. Dem jeg har er meget rolige og tillisfulde, men en anden stamme som jeg vil have blandet ind i, er mere urolig. Æggene er beigefarvede, og nogen helt hvide elller mørkebrune.Det er udmærkede æglæggere.
Den første skruk jeg fik havde svært ved at komme i gang med rugningen, men herefter har den selv og efterkommerne været gode rugere og gode til at passe kyllingerne. En er skruk for anden gang i år. Der kan godt komme 8-10 kyllinger ud af 10 æg.
Nu venter jeg og ser hvordan den nye stamme vil udvikle sig.
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Julie Frederiksen efter 31 August , 2011, 13:56
De Brun Ægland jeg har haft er blevet mellem 5-8 år gammel(den på 8 år lever stadig i bedste færd) og er ofte rimelig hårdføre.
Man kan tydeligt mærke forskel på om man har opdrættet hønsene hjemme eller om man har fået dem fra industri. Hønsene fra industri er ofte langt mere agresive, så det handler ikke om deres "race" men om deres miljø. De er nemme at gøre håndtamme og kan have et utroligt godt sind. De hybrider jeg har opdrættet selv har ikke hakket og har været meget rolige af sind.

I forhold til andre racer jeg har haft, er hybriderne helt klart mine yndlings!

Jeg har også haft industri høns med et godt sind! Så det handler bare om at få dem tilbage i den rigtige gode naturlige adfærds rytme :-)

Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Torbenc efter 19 ſeptember , 2011, 21:23
Jeg valgte Plymouth Rock pga. deres størrelse til slagtning.

Er helt vilde med deres rolige temperament - De er fuldstændigt ligeglade om jeg går ind i gården, og kommer hen til mig for at se om jeg nu har noget godt med.
Hanen kan jeg gå rundt med på armen, han ligger bare og klukker lidt.
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Tjørnemosegård efter 07 Juli , 2012, 08:32
Det er lørdag morgen, alt er idyl, hønsene huserer i køkkenhaven. Kigger lidt rundt i Forum, finder denne gamle tråd: "Hvad gør din race til noget særligt?" og tænker det korte svar er: "kvinderne, absolut kvinderne"
God weekend
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Ankerine efter 07 Juli , 2012, 09:08
Enig ;).
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Soffy65 efter 07 Juli , 2012, 10:45
 ;D ;D ;D
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: vbruun efter 07 Juli , 2012, 11:32
Der er nok én der har sovet godt...Eller NOWET ..hehe

Jeg er stadig mest til dotter.Helst de store men også de små.Nu må vi så se til næste år for der har sørme også listet sig kyller fra store Brahma og Orpington ind på Toftgård :)
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Karensminde efter 07 Februar , 2013, 14:52
Silkehøns er en utrolig dejlig race. Har alle ting: god skruk og kyllingemor, er rigtig rolig og kan blive helt tam. Tros dens sarte udsinden kan den klare frost bare ikke træk.
Og så har den nogen dejlige fjer er nærmeste en lille rund pels bold. De har fem tær, men deres skind er blåt  ??? Og i Danmark er den godkendt i: sort, guld vildtfarvet, hvide, røde, blå, gule, perlegrå, hvid siameser og sølv vildtfarvet
 Findes både i store og i dværg :-) m. Og u. Skæg
Lidt og den skønne race høns læs meget mere om denne race på:
http://www.silkehoenseklubben.dk/

Kan varmt anbefalde både de store og dværgen :-)
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Leif Tranum efter 07 Februar , 2013, 15:54
En flot høne,Simon.Jeg kan kun give dig ret  /o /o /o
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Karensminde efter 07 Februar , 2013, 17:01
En flot høne,Simon.Jeg kan kun give dig ret  /o /o /o
Tak :)  /o /o
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Lene Lestat efter 07 Februar , 2013, 17:50
Lige en rettelse til Silkehønsene.

Den Siamesiske Silkehøne er en anden race, den har røde hoveddele og gult skind.
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Karensminde efter 07 Februar , 2013, 18:34
Lige en rettelse til Silkehønsene.

Den Siamesiske Silkehøne er en anden race, den har røde hoveddele og gult skind.

Ja det ved jeg godt :) var bare lige noget hurtig skrivning  /o /o
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: martinda efter 30 Maj , 2013, 19:03
Jeg har Islandske Landnamshøns og de er meget specielle fordi: De er utrolig livlige, de flyver "næsten" mere rundt end de går. De sover i mit grantræ 14 meter oppe om natten(HELE ÅRET RUNDT). De lægger æg på høloftet og så bliver de skruk i januar/febuar. Der er ikke 2 høns der er ens. Og så galer hanerne i næsten i kor på hinanden. De har nogle utrolig smukke farver og er meget nemme at gøre tamme. Ja det var vist lidt om mine høns

Mvh Martin
Titel: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Tjørnemosegård efter 14 August , 2013, 23:02
K kr
Titel: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Tjørnemosegård efter 14 August , 2013, 23:03
Undskyld faldt i søvn med Ipadden
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: anneke efter 29 August , 2013, 21:19
Min race hedder Noordhollandse hoenders. Det er en gammel race fra Holland som blev laved omkring 1900 i omegn af Amsterdam til at lave slagtekyllinger til Amsterdam.  De blev brugt som både æglæggere og slagtehøns. For at lave racen blev der brugt lokale høns og Mechelse høns og senere lidt plymoth rock. De skal være gøgefarvede. (Gøgefarvede dyr har en lys hud og der var ønsked for slagtedyr) De må ikke have fødbefjering. De skal have kødfarvede ben og orange øje, og en enkelt temmelig stor kam, flot rød også røde øre.
De er meget hårdfør og aktiv, ligger omkring 200 æg om året som vejer omkring 60 gr. Haner vejer 3,5- 4 kg, høner omkring 3 kg. De ligger æg året rund og bliver normalt ikke skruk. De findes også i dværg men jeg har kun nogle store, Er lige begynt med dem igen men har haft dem før i Holland.
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Steen S. Nielsen efter 07 ſeptember , 2013, 00:28
Umiddelbart kan jeg ikke se nogen har beskrevet racen dværgkochin.  Den race har levet her på matriklen de sidste 6 år og her lidt om, hvorfor de vinder alles hjerter.
Jeg har gennem mit hønseliv haft mange forskellige racer, store og små, men ingen race som dværgkochin har opfyldt de hønsebehov, jeg har. Jeg har dem i blå, sort og sort-hvidspættet.  Dværgkochin har en stor ” nuttetfaktor”. Dens fjerrige runde buttede form kalder på følelser, som når man ser en hundehvalp eller en kattekilling…selv om det er en gammel høne. Racen er såkaldt urdværge, dvs. det er ikke en fordværgelse af den store kochin, men har hele vejen været sin egen. Kommer fra Kina til England i 1860. På engelsk kaldes den for Pekin bantam.
Dværgkochin er blandt de større dværgracer. Meget af det er dog fjer. Den har massiv fodbefjedring og meget dunrig  i måsen. Dens runde facon sammenholdt med meget dun omkring kønsåbningen, kan give dårlig befrugtning af æggene, hvis man ikke hjælper dem lidt på vej ved at plukke dem lidt.
Fordele:
-    God” stabil" æglægning fra marts-april og ca. 3-4 uger. Herefter lægger de sig til at ruge. Jeg har næsten altid en høne til rugeafvending hos duerne. Da de er så glade for at sikre næste generation, er det en god idé at have 6 -7 høner, så der hele tiden er nogle, der ruger, nogle er på afvending og nogle til at sikre æg på brødet. Æggene er cremefarvede. Når jeg bager, regner jeg med 2 kochinæg, når der i opskriften står 1 æg.
-    Jeg ruger altid med høne, aldrig med maskine. Jeg har lavet det trick, at jeg har forskellige typer reder fordelt forskellige steder ude og inde. Derved kan den enkelte høne næsten altid være i fred for andre høner, der vil lægge æg i samme rede, og i rugetiden kan skrukken finde sin egen rede og selv klare at gå ud og æde samt forsørge sin nødtørft.  Ruger upåklageligt og kan flyttes under rugningen ved behov for det. Trods alt bedst i mørke.
-   Ødelægger ikke haven som store racer, når de lukkes ud af hønsegården. Fejer nærmest i bedene. Har dem lukket inde, mens det spirer og gror i urtehaven. Når de er inde i hønsegården accepterer de 100 % deres skæbne. Har før haft racer, der har jagtet frem og tilbage ved tråden for at finde et hul ud. Det får jeg stres af.
-   Kan blive utroligt tamme, men kræver at man beskæftiger sig med dem. De er ikke født tamme.
-   Jeg har en følelse af, at hanerne galer knapt så meget, som så mange andre racer.
-   Har man lyst til at avle efter standarden findes dværgkochin i mange farvevarianter, og der vil uden tvivl være en farve der passer til ens sokker og behov.
-   Min hund elsker dem!
”Bag”dele:
-   Der er ikke et gram fedt på dem, når de ligger i gryden. Det duer ikke at stege dem i ovnen. De bliver for tørre. Bedst til grydestegning.
-   Befrugtningen kan svigte. Sørge for ung frisk hane.
-   Kalkben skal man holde øje med. Dypper befjedrede ben i petroleum og vrider fjerene.
-   Er ikke særligt gode til at æde gamle madrester. Foretrækker græs i haven.
Der findes en lille specialklub, den danske kochinklub, som har både den store kochin og den lille kochin under sine vinger.  http://www.kochinklub.dk/page4.phplink








Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Steen S. Nielsen efter 07 ſeptember , 2013, 00:34
Hyperlinket virker ikke. Prøver dette her.
http://www.kochinklub.dk/page1.php
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: JNTS efter 07 ſeptember , 2013, 10:06
Super god beskrivelse af dværg kochin - jeg kunne ikke være mere enig  /o
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: Steen S. Nielsen efter 07 ſeptember , 2013, 17:23
...kom til at tænke på et kendetegn mere. Jeg har gennem årene solgt rigtig mange kyllinger...kun til kvinder! Er dette her i virkeligheden en rigtig damerace? Til kvindfolk og tøsedrenge. Jeg vedkender mig blankt, at jeg er sygeplejerske og vel har et omsorgsgen som måske også kommer lidt til udtryk i valg af race. Interessant betragtning egentlig! Nå jeg har altså også tværstribede Plymouth Rock i den store udgave, så det trækker vel lidt den anden vej. De er også fuldstændig tamme. Fordelen med dem er, at man næsten kan stå op og klappe dem.
 <S
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: petecake1234 efter 08 Februar , 2014, 19:14
Jeg har efterhånden haft mange forskellige racer, men min ynglings er nu Hvid Italiener. Små og rolige høns, som lægger æg hver dag. Den stamme jeg har nu er 2 år gammel, og jeg har adopteret dem fra en burhønse frabrik. Min anbefaling er Hvid Italiener /o   
Titel: Sv: Hvad gør din race til noget særligt?
Indlæg af: HøgsbergOlsen efter 09 Februar , 2014, 11:27
Jeg kan faktisk ikke nævne en race, som jeg fortrækker frem for andre... Jeg sorterer i mine høns og haner efter personlighed  :D
Jeg har mange racer. Alle går frit, medmindre de sættes i direkte alv, så kommer de i hønsegård for en stund....

Men som sagt, så er det den enkeltes personlighed jeg falder for... Ikke deres race.