Jeg kan bestemt også godt lide mangfoldigheden i farverne, det gør det meget sjovere. Da jeg bestemte mig for englænderne, var det jo de lavendelfarvede der trak, men efter at jeg så også har fået vildtfarvede, sorte og hvide, er jeg lige ved at kunne lide dem en smule bedre.Især de sorte og hvide.
Jeg har mine blandinger af engelske og haleløse, som har en del forskellige farver og jeg aner overhovedet ikke, hvad de kaldes, se det er et stort problem for mig.
Dog har jeg efterhånden fået sjusset mig frem til, at den ene lille høne og et par haner vist nok er vildtfarvet sølv, der har jo været nogle ind over og givet bud i en anden tråd. Under alle omstændigheder vil jeg beholde dem, netop fordi de er anderledes end de sædvanlige.
Fordelen for mig ved at krydse de to racer er, at de har mange ting tilfælles, ærtekammen, ægfarven og selve kroppen er det samme,men der er jo top og hale på englænderne.
Hos mine lavendelfarvede er der også hønnikker, der ingen top har, men som har søde skægkvaster der ikke er tufter, men giver den samme virkning, de er søde kan jeg godt sige jer, men ikke efter standarden. Det positive er at det ikke er et dødeligt gen.
Jeg har da leget med tanken om, at de kunne bruges over de haleløse, men lad os nu se, hvor meget jeg vil eksperimentere. Jeg er jo slet ikke ude på at skulle ændre ved racen. Det rare ved de der skægkvaster er, at de er ens i begge sider.
At vende det negative til det positive må være det bedste for mig, idet der hos mine haner fra det først hold er guld i hals-og rygfjer, hvilket de ikke må have, hvis de skal kaldes lavendel, men som jeg før har nævnt ligner de isabella og så er det jo om at gøre noget ved netop disse dyr.
VH Gunni.